Apple frigiver opdateringerne iOS 16.0.3 og watchOS 9.0.2

Apple har netop frigivet to nye opdateringer til henholdsvis iPhone og Apple Watch. Der løses blandt andet en fejl med forsinkede notifikationer.

iPhone 14 Pro - iPhone 14
iPhone 14 og iPhone 14 Pro kan opdateres til den nye iOS 16.0.3 (Foto: MereMobil.dk)

Apple har frigivet softwareopdateringen iOS 16.0.3, der kommer med en række fejlrettelser. Ifølge Apples egen changelog, så indeholder opdateringen følgende fejlrettelser:

  • Notifikationer om indgående opkald og appnotifikationer kan blive forsinket eller leveres ikke på iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max.
  • Mikrofonlydstyrken kan være lav under telefonopkald via CarPlay på iPhone 14-modellerne.
  • Kamera åbner muligvis langsomt eller skifter mellem tilstande på iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max.
  • Mail lukker ned efter start, hvis der modtages en forkert formateret e-mail.

ANMELDELSE: iPhone 14 Pro | den største nyhed længe

Du opdaterer din telefon ved at gå ind i Indstillinger -> Generelt -> Softwareopdateringer. Her kan du søge manuelt efter opdateringen, hvis din enhed ikke allerede er ajour.

Opdateringen er klar til alle enheder, der understøttes i iOS 16, hvilket er fra iPhone 8 og nyere.

Apple Watch-opdateringen løser fejl med Spotify

Apple Watch Series 8
Apple Watch Series 8 kan opdateres til watchOS 9.0.2 (Foto: MereMobil.dk)

Til Apple Watch er opdateringen watchOS 9.0.2 klar og den kommer også med en række fejlrettelser, samt generelt nogle forbedringer.

ANMELDELSE: Apple Watch Series 8 | én nyhed er meget vigtig

Den nye opdatering løser blandt andet en fejl i forhold til Spotify-streaming og notifikationer fra snooze-alarmen, som fortsætter, selv efter alarmen er slettet for Assistive Touch-brugere.

Derudover retter den også nedenstående fejl:

  • Afbrydelser under streaming af lyd på Spotify.
  • Notifikationer fra snooze-alarmen fortsætter, selv efter at alarmen er slettet, for AssistiveTouch-brugere.
  • Ufuldstændig synkronisering af data fra Wallet og Fitness på Apple Watch-enheder, der er pardannet for nylig.
  • Lyden fra mikrofonen afbrydes for nogle brugere af Apple Watch Series 8 og Apple Watch Ultra.

Du finder opdateringen i Watch-appen på din telefon, hvorefter du går ind i Generelt -> Softwareopdateringer.

Husk altid at sørge for, at tage backup af dine enheder inden du opdaterer.

Se testen af iPhone 14-serien

Mere til historien

Det ventes også, at Apple i løbet af oktober måned vil udsende iOS 16.1, der er en større opdatering. Denne vil formegentlig også betyde, at iPadOS kommer op på iPadOS 16 (iPadOS 16.1).

Galaxy S22-serien får nu Galaxy AI-funktionerne

Galaxy S22-serien og andre Galaxy-enheder fra 2022 modtager nu opdateringen med Galaxy AI-funktionerne.

(mere…)
iPhone-alarmen volder problemer

Har du en iPhone og bruger den til vækkeur, så er du måske ramt af, at alarmen ikke har ringet de seneste dage?

(mere…)
Ny kalender-mulighed fra den næste store iPhone-opdatering

Når iOS 18 lander, bliver det med en længe ventet mulighed i kalenderen.

(mere…)
Apple går efter Google-ansatte til nyt AI-lab

Apple er ved at opbygge et laboratorium i Schweiz, hvor de særligt går efter at ansætte Google-eksperter i generativ intelligens.

(mere…)
Advarsel mod iPhone-oplader er igen i omløb

Har du en ældre oplader til din iPhone, så kan den være farlig. Gammel historie har fået nyt liv.

(mere…)
Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram