Bagagekaos booster salget af trackingdims til iPhone

Salget af AirTag, der kan bruges til at finde en forsvundet feriekuffert, er eksploderet hen over sommeren.

AirTag bagage lufthavn
Med et AirTag i din kuffert har du større chance for at lokalisere den. AirTag-systemet fungerer globalt (Foto: MereMobil.dk)

Strejker og deraf følgende aflyste fly har bidraget til at skabe et sandt bagagekaos i blandt andet Københavns Lufthavn.

Har man været gennem bagageudleveringen i Kastrup hen over sommeren, vidner de MANGE kufferter om, hvor svært det kan være at lokalisere sin egen.

Rejsesituationen i sommerperioden har gjort, at mange har fået øjnene op for Apples trackingdims AirTag.

– ”I Humac mærkede vi i den grad den øgede interesse for Apples AirTags. Fra juni til juli steg vores salg med 500 procent,” siger Michael Bech, administrerende direktør i Humac.

AirTag er en lille batteridreven dims, som kan placeres i tasker, kufferter eller som vedhæng på ens nøgler. Efterfølgende kan ejeren via sin iPhone lokalisere, hvor et AirTag og dermed en kuffert befinder sig. Systemet virker globalt.

Hvis du opholder dig inden for 10-20 meter fra dit AirTag, kan du spore det ned til få meter. I Københavns Lufthavn vil du således kunne ledes helt hen til præcis din kuffert.

BAGGRUND: Dette skal du vide om AirTag

Undgå forsinket bagage: 3 tips

Bagagekaos Københavns Lufthavn 2022
Så så Københavns Lufthavn ud i sommeren 2022, hvor rigtigt meget bagage er strandet (Foto: Humac)
  1. Fjern bagagetags og de små ”bingotags” fra tidligere flyrejser.
  2. Sørg for at sætte bagagetagget godt fast, hvis du har checket ind hjemmefra og printet tag ud i lufthavnen.
  3. Skriv navn og adresse på din kuffert, så den kan findes, hvis tagget skulle falde af.
  4. Smid et AirTag i din kuffert.

Kilde: Københavns Lufthavn / Humac

ANMELDELSE: Derfor er AirTag genialt

Sådan gør Samsung-ejere

Hvis du ejer en Samsung-telefon, kan du ikke bruge AirTag, da det kun virker med Apples enheder.

Samsung har deres eget system, der fungerer næsten som Apples. Det hedder Samsung SmartTag.

Samsung i Danmark oplyser til MereMobil.dk, at de “har solgt en del mere end normalt”. Om det kan relateres til bagagesituationen kan Samsung ikke sige noget om.

Et Samsung SmartTag kan findes ned til omkring 200 kroner. Apples koster 249 kroner vejledende for ét styk.

LÆS OGSÅ: Hvad gør du hvis et AirTag forfølger dig?

Mere til historien

AirTag og SmartTag har ikke indbygget GPS. I stedet udsender de et ID-nummer, som kan opfanges af forbipasserende telefoner. ID-nummeret sendes krypteret via nettet til ejerens telefon.

Nyt headset bruger ny metode til at fjerne støj fra samtalerne

Det her er måske den næste generation af støjreduktion i headsets, men virker det?

(mere…)
Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Apple Vision Pro salget skuffer

Vision Pro fra Apple har været hypet, men salget af headsettet er yderst skuffende. Nu nedjusteres forventningerne markant.

(mere…)
Bose garanterer lydkvaliteten i nyt headset – Moto Buds+

TEST: Lyd fra Bose! Feel the bass! Det lyder lovende og Motorola Moto Buds+ skuffer da heller ikke.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram