Samsung Galaxy S9 lanceret i ny farve – Ice Blue
Samsung har i stilhed afsløret en ny farvevariant af Galaxy S9 og Galaxy S9 Plus. Du kan se den nye Ice Blue Galaxy S9 her.
Samsung er klar med en ny farvevariant af Galaxy S9, og det ser ud til, at også Samsung har kigget Huawei over skulderen i farvevalget.
Den nye Ice Blue er nemlig gradieret i farverne – præcis som det kendes fra Huaweis populære Twilight og den nye OnePlus 6T i Thunder Purple.
TEST: Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+ – kameraet er en vinder
Den nye Ice Blue er hvid i bunden af telefonen og bliver blå i toppen. Fronten på telefonen er fortsat sort. Så farven er ikke gennemgående på begge sider.
Generelt vælges farver fra mobilproducenterne efter hvad der er populært. Og der forskes meget i, hvilken farve der kommer til at blive ”den næste” populære farve. Det er ikke kun i mobilbranchen, at de forskellige producenter lancerer produkter i de samme farver – også i eksempelvis tøjindustrien er dette gældende.
Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9 Plus kom på markedet 16. marts 2018.
Det ser desværre ud til, at vi i Danmark ikke får den nye Galaxy S9 i Ice Blue. Den er nemlig kun tilgængelig i Kina – i hvert fald i første omgang. Det skriver AndroidAuthority.com.
– Samsung Galaxy S10 har fingeraftrykslæser i skærmen
Det er dog før set, at der bliver lanceret en speciel farvevariant i et område for senere også at blive lanceret på andre markeder.
Håber du den nye Ice Blue farve kommer på det danske marked?
Mere til historien
Rygterne svirrer om, at Samsung vil lancere Galaxy S10 enten i februar eller marts 2019. Det ventes også, at den kommer både i en 4G og en 5G variant. Der er dog endnu ikke nogen officielle oplysninger fra Samsung omkring det kommende flagskib.