Samsung Galaxy S10 har fingeraftrykslæser i skærmen

RYGTE: Galaxy S10 vil have fingeraftrykslæseren indbygget i skærmen, forlyder det. Måske kommer der hele tre Galaxy S10 modeller på markedet.

Hvis Samsung holder sig til deres sædvanlige lanceringstidspunkt, så varer det godt et halvt års tid inden Galaxy S10 afsløres for offentligheden. Men det betyder ikke, at der ikke allerede florerer rygter omkring produktet. Faktisk har der gjort det i månedsvis allerede.

Måske det skyldes, at forventningerne er store til Samsung Galaxy S10. Dette års topmodel fra Samsung skuffede mange. Ikke alle syntes, at der var nyheder nok. På MereMobil.dk var vi dog ret glade for specielt kameraet.

ANMELDELSE: Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+ – kameraet er en vinder

Nogle af rygterne er hårdnakkede og blev allerede omtalt for mere end en måned siden.

Nu er det Samsung orienterede website SamMobile også klar med dem. SamMobile mener, at Galaxy S10 bliver telefonen, hvor du skal til at logge ind på en helt ny måde. Måske forsvinder ansigtsgenkendelse og fingeraftrykslæseren (bag på telefonen). På Galaxy S10 vil du kunne åbne telefonen blot ved at lægge fingeren på skærmen.

Samsung Galaxy S9

Samsung Galaxy S9 har fingeraftrykslæser på bagsiden. Galaxy S10 vil måske have sensoren indbygget i skærmen (Foto: MereMobil.dk)

Der skulle også blive lanceret tre Galaxy S10-modeller næste år. Hvilket skulle være de to ”almindelige” modeller, som vi har set ved de foregående lanceringer. Derudover skulle der komme en mere prisvenlig-variant, som dog ikke får fingeraftrykslæseren i skærmen, ifølge SamMobile.

Om også Samsung stadig vil tilbyde oplåsning via ansigtsgenkendelse er uvist.

Samsung har vanen tro ikke bekræftet rygterne om en fingeraftrykslæser i skærmen eller antallet af Galaxy S10-modeller. Det er derfor vigtigt at huske, at der er tale om rygter og spekulationer.

Selvom Samsung skulle risikere at skubbe tidspunktet for Galaxy S10-lanceringen lidt frem, så ventes det ikke at blive før efter årsskiftet.

Mere til historien

Samsung har netop sendt Galaxy Note 9 på markedet herhjemme. Bliv klogere i vores web-tv indslag om, hvad vi mener om den eller læs den fyldestgørende test.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
47 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Sikkerhedsforsker: Samsung-tv analyserer lyd og billeder til reklamer

En sikkerhedsforsker hævder at have fundet omfattende sporing i et Samsung-tv fra 2025. Samsung bekræfter generel indsamling af seerhistorik, men har ikke kommenteret forskerens påstande.

(mere…)
Ny AI-funktion i Samsung-ure afslører graden af din søvnapnø

En ny AI-funktion analyserer vejrtrækningsforstyrrelser under søvnen og opdeler resultaterne i tre niveauer. Danmark er foreløbig ikke med i udrulningen.

(mere…)
MacBook Pro med OLED kan ramme mini-LED-markedet hårdt

RYGTE: Apples ventede skifte til OLED i MacBook Pro kan få stor betydning for markedet. Leverancerne af mini-LED-paneler til bærbare computere ventes at falde med omkring 75 procent frem mod 2027.

(mere…)
Samsungs Fold8-salg vokser 45 procent – men tallet har et twist

Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra har tilsammen solgt 45 procent bedre end Fold7 i Europa. Samsung sammenligner dog to nye modeller med én forgænger.

(mere…)
iPhone Duo 2 kan løse en af forgængerens største mangler

RYGTE: Apple tester prototyper af iPhone Duo 2 med Face ID under yderskærmen. Selskabet overvejer også en større indvendig skærm, men intet er endeligt besluttet.

(mere…)
iPhone Duo bliver lettere at betjene med én hånd

Den brede iPhone Duo er vanskelig at betjene med én hånd. Apple har en løsning på vej, mens den store interesse får selskabet til at skrue markant op for produktionen.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram