Apple satser alt på X-design

RYGTE: Det er helt slut med det gamle iPhone-design, vi har kendt siden iPhone 6, når Apple lancerer hele tre nye iPhone-modeller i september.

Sådan ser modellerne ud, som Ming-Chi Kuo mener vil blive Apples kommende iPhone-modeller (Foto: KGI Analytics)

Sådan ser modellerne ud, som Ming-Chi Kuo mener vil blive Apples kommende iPhone-modeller (Foto: KGI Analytics)

Helt tilbage i februar kunne vi berette, at Apple i år ville lancere den største iPhone nogensinde – med en skærm på 6,5 tommer – samt to andre, lidt mindre modeller.

I juli hørte vi nye rygter. Denne gang fra analytikeren Ming-Chi Kuo. Han gentog dels formodningerne om en kommende 6,5 tommer-model og dels indikerede, at de kommende tre iPhones (med hhv. 6,1, 5,8 og 6,5 tommer skærm, de to sidstnævnte med OLED-teknologi) alle ville komme i helt nye farver. De ville alle læne sig op ad designet fra sidste års topmodel, iPhone X.

 – Apple er på vej med tre nye iPhone-modeller

Nu hvor den faktiske lancering af Apples nye iPhone-modeller nærmer sig med stormskridt, maler også rygtemøllen hurtigere og hurtigere. Denne gang er det det amerikanske business-medie Bloomberg, som bærer brænde til bålet.

I en større artikel citerer Bloomberg en række “velinformerede kilder”, der bekræfter, at Apple ganske rigtigt vil lancere hele tre nye iPhones i næste måned. Alle tre mobiler vil få et design, der læner sig op af sidste års iPhone X-model. Dermed skulle det være helt slut med det afrundede aluminium-design, som blev introduceret i 2014 sammen med iPhone 6 og bibeholdt frem til sidste år med iPhone 8 og 8 Plus.

Alligevel taler Bloomberg om, at 2018 bliver et såkaldt “s-år” – som 2015 hvor Apple lancerede iPhone 6s, der lignede iPhone 6 på en prik, men tilføjede nye features og flere kræfter under skærmen.

 – Nye iPhones er måske klar til forsalg den 14. september

Navneforvirring

Tilsyneladende har Apple svært ved at finde ud af, hvad de tre nye mobiler skal hedde.

De overvejede at kalde de to OLED-modeller med hhv. 5,8- og 6,5 tommer skærm for iPhone Xs, men droppede angiveligt ideen, fordi bogstaverne Xs på engelsk lyder som ordet “excess”, hvilket betyder overflod og kan opfattes negativt.

Plus-navnet, som vi har kendt siden iPhone 6 Plus blev lanceret med større skærm, bliver angiveligt også droppet. Ikke mindst fordi den større 6,1 tommer model ikke får OLED-skærm og ikke har så mange features som 5,8 tommer-modellen, hvilket måske kan forvirre kunderne.

Under alle omstændigheder skulle den absolutte topmodel – med 6,5 tommer OLED-skærm – præcis som iPhone X komme i glas med kanter af rustfrit stål og dobbelt kamera på bagsiden. På grund af skærmens størrelse vil man kunne se apps side om side (f.eks. Mail og Kalender), en funktionalitet vi kender fra iPad.

Alle tre modeller vil få Face ID, og de to store modeller kommer tilsyneladende med dual-SIM, “i hvert fald i visse regioner”.

 – Næste iPhone kommer i flere farver

Apple har ikke kommenteret på ovenstående rygter.

Mere til historien

Hvis man er glad for iPad Mini skal man ikke begynde at glæde sig. Heller ikke i år kommer der nogen ny mini fra Apple, skriver Bloomberg.

iPhone-alarmen volder problemer

Har du en iPhone og bruger den til vækkeur, så er du måske ramt af, at alarmen ikke har ringet de seneste dage?

(mere…)
Ny kalender-mulighed fra den næste store iPhone-opdatering

Når iOS 18 lander, bliver det med en længe ventet mulighed i kalenderen.

(mere…)
Apple går efter Google-ansatte til nyt AI-lab

Apple er ved at opbygge et laboratorium i Schweiz, hvor de særligt går efter at ansætte Google-eksperter i generativ intelligens.

(mere…)
Advarsel mod iPhone-oplader er igen i omløb

Har du en ældre oplader til din iPhone, så kan den være farlig. Gammel historie har fået nyt liv.

(mere…)
Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram