Denne uges mobilnyheder – uge 26 2015
UGE 26: Bedre indendørsdækning, billigere internet og web-tv om Sony Xperia Z3+ og LG G4. Velkommen til ugens overblik.
Sommerferien er så småt begyndt at trænge sig på i mobilbranchen. De store nyheder vander lidt ud, og der bliver tid til at rydde op i bunkerne på skrivebordet.
Festivalsæsonen er godt i gang, og teleselskaberne bruger en masse energi på, at fortælle om hvordan de sikrer god mobildækning på f.eks. Northside, Tinderbox og Roskilde. En hurtig status fra teleselskabet 3 denne weekend er, at Tinderbox festivalen i Odense, er blevet afviklet uden problemer for deres mobilnet.
I den forgange uge har vi produceret et par web-TV anmeldelser, hvor vi ser nærmere på Sony Xperia Z3+ og LG G4. Indslagene finder du i hitlisten herunder.
Hvornår skal børn have en smartphone eller tablet, og hvordan lærer vi ungerne at have fornuftig omgang med gadgets i hjemmet? Det sætter vi fokus på i vores podcast Teknologimagasinet MereMobil, der udkom i onsdags.
Den kommende uge byder blandt andet på en anmeldelse af HTC One M8s, som indtil videre i testen klarer sig fortræffeligt.
Husk også at se ugens nyheder i kronologisk rækkefølge.
Ugens mobilnyheder – uge 26 2015
- Nu får Telenor bedre indendørsdækning
- Oister vil levere billigt internet i hjemmet
- 3 vil have én million kunder fra konkurrenterne
- Web-TV: Derfor er Sony Xperiae Z3+ en fed smartphone
- Hvor er Chromecast blevet af i Google Fotos?
- Tip: Sådan retter du sikkerhedsfejlen i Samsungs mobiltastatur
- Web-TV: LG G4 i læder er ikke overraskende
- Gmail: Træk den sendte mail tilbage
- TDC og YouSee indarbejder adgang til HBO Nordic
- Sony-ejere kan nu prøve Android M
Klik på overskriften for at læse artiklen.
Mere til historien
Find også MereMobil.dk på Facebook, Twitter og Google+. Du kan også holde dig opdateret ved at abonnere på vores gratis nyhedsbrev.