Xiaomi er klar med 18 Pro / Max

Xiaomi er klar med deres 18 Pro og 18 Pro Max og med specifikationer, der let kan konkurrere med Apple og Samsungs lineup.

Xiaomi 18 Pro Max (Foto: Xiaomi)
Xiaomi 18 Pro Max kommer med flere skarpe specifikationer. (Foto: Xiaomi)

Først og fremmest skal det siges, at modellerne i øjeblikket ikke er klar globalt, men “normalt” plejer der at komme en kinesisk lancering først, inden de udrulles globalt lidt tid senere.

Det forventer vi også er tilfældet her, og derfor er det oplagt at fortælle om nyhederne på Xiaomis kommende telefoner med det samme.

Xiaomi 18 Pro på vej: Får enormt batteri og indbygget privacy-skærm

Selve navnet virker temmelig identisk med Apples iPhone 18 Pro / Max, og der er heller ingen tvivl om, at noget af inspirationen også er hentet der. Det samme så vi sidste år i design og software-UI.

I forhold til specifikationerne skriver PhoneArena om flere solide nyheder. Hvis vi starter med Xiaomi 18 Pro Max, så kommer den med en 6,9 tommer AMOLED-skærm med 120 Hz og 4.000 nits lysstyrke.

Bagskærmen eller den lille informationsskærm ligger på 2,9 tommer AMOLED og også 120 Hz her med 4.000 nits lysstyrke.

Den er drevet af Qualcomms Snapdragon 8 Elite Extreme Gen 6-chip, der formentlig også bliver den chip, vi kommer til at se i flere flagskibstelefoner over det kommende år.

Officielt: Xiaomi Auto indtager Europa i 2027

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Det er mig dog en gåde, hvordan disse navne kan blive ved med at blive længere, og det kunne være rart, hvis Qualcomm en dag ville forkorte de efterhånden alt for lange navne en smule.

Telefonen kan konfigureres med 256 GB, 512 GB eller 1 TB samt 12 GB eller 16 GB RAM alt efter, hvilken en du vælger. Samtidig leveres den med Android 17 og HyperOS 4.

EU-krav fejler: 82 procent af smartphones mangler lovpligtige reparationsdata

Kamera med mange megapixels

Det primære kamera er på 200 megapixels og med en blænde på 1.7 samt et 200 megapixels kamera med 2.4 i blænde. Jeg ved stadig ikke, hvorfor producenterne skal bruge disse megapixelstørrelser, da det eneste, de gør, er at give mere forvirring hos forbrugerne.

De 200 megapixels er ikke ensbetydende med, at det er bedre end en telefon med 50 megapixels. Her er det sensorstørrelsen, der har meget mere at sige, sammen med blænden, som kan afgøre, hvor meget lys der lukkes ind.

Udover dette har vi et 50 megapixels ultravidvinkelkamera og et 50 megapixels frontkamera.

En af de mere vanvittige specifikationer er et batteri på 8.500 mAh. Det er en voldsom størrelse og langt over, hvad Apple og Samsung har på deres topmodeller. Desuden understøtter den 100 watt kablet opladning og 50 watt trådløs opladning samt 27 watt omvendt trådløs opladning.

De mere traditionelle specifikationer til sidst er Wi-Fi 7 og Bluetooth 6.

Hvad angår Xiaomi 18 Pro, så er der enkelte forskelle. Skærmen på denne model er 6,4 tommer med samme lysstyrke som den store udgave.

Chip, lagringsplads, RAM, kamera og opladning er det samme, mens batteriet “kun” er på 7.000 mAh, hvilket stadig er voldsomt meget.

I forhold til prisen, så ligger den lille model på omtrent 900 dollars omregnet fra kinesiske yuan, mens den store starter fra 1.040 dollars, igen omregnet fra yuan.

Xiaomi lancerer ny foldbar inden Apple

Mere til historien

Xiaomi angiver den til at udkomme i år uden nærmere uddybning om, hvornår det er.

Xiaomi 18 Pro på vej: Får enormt batteri og indbygget privacy-skærm

Xiaomi er klar til at præsentere topmodellerne Xiaomi 18 Pro og 18 Pro Max. Telefonerne byder blandt andet på hardwarebaseret privacy-display, enorme batterier og 200 megapixel kameraer.

(mere…)
Xiaomi 18 Pro Max dukker op i Geekbench

Xiaomi er klar med nye telefoner, og nu er 18 Pro Max dukket op i Geekbench med den nye Snapdragon-chip.

(mere…)
EU-krav fejler: 82 procent af smartphones mangler lovpligtige reparationsdata

EU kræver, at producenter oplyser om reparationsmuligheder, reservedele og reparationsvenlighed. En ny gennemgang af 2.334 smartphones viser, at kun 18 procent har links, hvor forbrugerne faktisk kan finde de krævede oplysninger.

(mere…)
Xiaomi lancerer ny foldbar inden Apple

Xiaomi 18 Fold har et bredt foldbart format, som minder om Samsung Galaxy Z Fold8 og det design, der ventes i Apples første foldbare iPhone.

(mere…)
Xiaomis nye chip udfordrer Apple og Qualcomm

Tidlige testresultater viser høj ydelse fra Xiaomis nye Xring O3-chip. Særligt multi-core- og grafikydelsen ser lovende ud, men resultaterne stammer fra en referenceenhed.

(mere…)
Xiaomi 18 Fold kommer med et nyt og bredere format

RYGTE: Xiaomi lancerer sin næste foldbare mobil i september. Nye billeder peger på et bredere design i stil med Samsung Galaxy Z Fold8.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram