Sagde Samsung virkelig det?

CES: Den foldbare smartphone kommer næste år, og Galaxy S9 afsløres ved MWC. Var det virkelig det, at Samsung sagde i Las Vegas?

Samsung Galaxy S8+ (Foto: MereMobil.dk)

Galaxy S8 og Galaxy S8+ blev præsenteret den 29. marts 2017. I Danmark startede salget af Galaxy S8’erne fredag den 28. april 2017 (Foto: MereMobil.dk)

I forbindelse med CES 2018 i Las Vegas har Samsung angiveligt bekræftet følgende:

  • Samsung Galaxy S9 bliver afsløret på Mobile World Congress i Barcelona
  • Der lanceres en foldbar Samsung smartphone på et tidspunkt næste år

Ifølge ZDnet, der tilsyneladende er startstedet for historien, har DJ Koh, president i Samsungs mobilforretning bekræftet disse to facts. Angiveligt på en pressekonference i Las Vegas.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Nu er der så bare lige det, at DJ Koh slet ikke optræder i Samsungs CES 2018 præsentation. Så ”på en pressekonference” skal i givet fald være, hvis eksempelvis ZDnet har haft en interviewaftale med ham eller stoppet ham i salen. I så fald ville de jo nok angive dette eksklusive interview som kilden, og ikke blot sige ”på en pressekonference”.

Historien er spredt ud over tech-land her til morgen (dansk tid).

I går skrev jeg en historie om den foldbare telefon, baseret på rygter. Her blev der talt om en lancering i slutningen af i år eller begyndelsen af 2019.

Ved du noget? Hvis du støder på et videoklip hvor DJ Koh rent faktisk siger ovenstående på CES, eller finder direkte citater, så send mig endelig en mail.

Galaxy S9 får flere iPhone X-features

Dette er min vurdering

DJ Koh Samsung

DJ Koh, Samsungs mobilchef. Har han virkelig sagt, at Galaxy S9 kommer ved MWC? (Foto: Samsung)

Jeg er overbevist om, at Samsung Galaxy S9 bliver præsenteret ved Mobile World Congress i Barcelona. Konferencen åbner den 26. februar. Samsung har tidligere haft præsentationer ved MWC, men præsenterede dog Galaxy S8 og Galaxy S8+ en måneds tid efter afslutningen af MWC 2017.

Det virker også sandsynligt og fornuftigt, at Samsung vil købe sig mere luft mellem deres lancering og inden der kommer alt for meget run på op mod Apples næste store præsentation.

Den foldbare smartphone er derimod mere usikker. Den tør jeg ikke spekulere i. Men i flere år har det været en vision i mobilbranchen. Den producent der kommer først med en sådan telefon, vil uden tvivl få utroligt meget opmærksomhed.

Uanset hvad så følger vi med i det hele på MereMobil.dk.

Mere til historien

En del af rygtemøllen omkring Galaxy S9 taler om en ny farvestrategi fra Samsungs side. En Galaxy S9 i lilla har været nævnt.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.