Apple sætter hastigheden op på trådløs opladning

KORT NYT: Når Apple frigiver iOS 11.2 vil trådløs opladning ske en smule hurtigere.

Trådløs opladning

Trådløs opladning af iPhone X på en IKEA bordlampe. Lampefoden kan kun udnytte 5 watt ved opladning trådløs (Foto: MereMobil.dk)

Trådløs opladning er betydeligt langsommere end opladning med kabel, men når Apple udsender iOS 11.2 kommer der lidt mere fart på.

iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X vil fra iOS 11.2 kunne udnytte 7,5 watt opladning på tilbehør med trådløs opladning, der understøtter standarden Qi.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Hidtil har telefonerne kun understøttet 5 watts trådløs opladning.

TEST: iPhone X er den mest innovative iPhone til dato

Macrumors beskriver, at en telefon med iOS 11.2 gik fra 46 til 66 procent strøm på 30 minutter. Tidligere nåede telefonen kun fra 46 til 60 procent på 30 minutter.

Lige nu er iOS 11.2 i beta men ventes frigivet inden for den næste månedstid til alle iPhone-brugere.

Mere til historien

Apples nyeste telefoner understøtter hurtigopladning via kabel. Standardopladerne i salgspakkerne gør ikke brug af denne mulighed.

Læs også:
Så vanvittigt dyrt er det at skifte skærm på iPhone X


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.