Apple klar med iOS 11.0.3 opdatering

Apple har nu udsendt den tredje officielle opdatering til iOS 11. Se hvad den nye opdatering, iOS 11.0.3, indeholder af nyheder.

iOS 11.0.3 klar til download (Foto: MereMobil.dk)

iOS 11.0.3 klar til download (Foto: MereMobil.dk)

Apple har her til aften dansk tid frigivet den tredje officielle opdatering til iOS 11. Opdateringen hedder iOS 11.0.3 og frigives lidt over en uge efter, at Apple udsendte iOS 11.0.2.

Apple løser knitrende lyd ved telefonopkald på iPhone 8

Det er efterhånden en lille måneds tid siden, at Apple frigav den store iOS 11-opdatering til offentligheden. Og præcis som de plejer, er Apple hurtige til, at komme med små opdateringer, der løser eventuelle fejl.

LÆS OGSÅ: 11 ting du skal vide om iOS 11 på iPhone

iOS 11.0.3 indeholder fejlrettelser, der er opdaget siden iOS 11.0.2. Ifølge Apples release notes om opdateringen, så løser den problemer relateret til haptic feedback og touchskærmen. Der har blandt andet været problemer med nogle iPhone 7 og iPhone 7 Plus enheder, hvor lyd og haptic feedback ikke virkede. Ligesom der på nogle iPhone 6S skærme var problemer med, at touch funktionen ikke virkede.

 – Apple afslører nye emojis i iOS 11.1

iOS 11.0.3 kan downloades gratis på følgende enheder:

  • iPhones: iPhone 5S, iPhone 6, iPhone 6 Plus, iPhone 6S, iPhone 6S Plus, iPhone SE, iPhone 7, iPhone 7 Plus, iPhone 8 og iPhone 8 Plus.
  • iPads: iPad Air, iPad Air 2, iPad Mini 2, iPad Mini 3, iPad Mini 4, iPad (5. generation) og alle iPad Pro-modeller.
  • iPod Touch: iPod Touch (6. generation).

Du kan søge manuelt efter opdateringen ved at gå ind i Indstillinger -> Generelt -> Softwareopdateringer på din enheder.

 – TIP: Sådan laver du backup af iPhone eller iPad

Mere til historien

Apple har endnu ikke offentliggjort egne tal for, hvor mange procent af iOS-enhederne, der nu har iOS 11 installeret. Men ifølge analysefirmaet Mixpanel så er det nu små 47 procent af alle aktive iOS-enheder, der har iOS 11 eller nyere installeret.

Læs også:
GUIDE: Familiedeling på iPhone og iPad – sådan kommer du i gang


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.