Apple satser på 100 procent genbrug

Apple har i deres årlige miljørapport givet udtryk for ambitiøse mål. De vil udvikle iPhone 100 procent af genbrugsmaterialer.

Måske din kommende iPhone ikke bliver så ”ny” endda. Apple har netop meldt ud, at de i fremtiden vil satse på genbrugsmaterialer i deres produktion.

 – Apple har bestilt 70 millioner OLED-skærmpaneler

Denne målsætning er blevet offentlig efter Apple har fremlagt deres årlige miljørapport ”Environmental Responsibility Report”. En kommende retningslinje er, at der ikke skal udvindes nye råmaterialer i deres fremtidige drift. Dermed forpligter Apple sig til kun at benytte blandt andet genbrugsaluminium, -kobber, -tin og tungsten i kommende Mac-computere og de forskellige iPhones, iPads og iPods.

– ”Her gør vi noget uvant for selskabet – vi giver os en målsætning, uden at være sikre på, hvordan målet skal nås. Derfor er vi også lidt nervøse, men vi er samtidig overbeviste om vigtigheden at tage skridtet mod bæredygtighed. Det er noget som industrien som helhed bør gøre,” udtaler Lisa Jackson, vicepræsident for miljøinitiativer i Apple, til Vice News.

 – Apple iPhone blev årets mest solgte smartphone i 2016

Apples faciliteter opererer allerede nu med 96 procent grøn energi. Det er formentlig særligt målsætningen om ikke at benytte sig af nyudvundne råmaterialer, som kan skabe udfordringer. Det kan dog også give nye muligheder.

Senioranalytiker Gary Cook i miljøorganisationen Greenpeace vurderer, at skiftet til 100 procent genbrugsmaterialer er ambitiøst. Men mener det er vigtigt med fokus på det for at forhindre og minimere forurening fra tech-sektoren.

Der er en helhedstænkning, som ligger til grund for dette fra Apples side – og en masse små delmål.

Apple har produceret en række videoer, som viser lidt omkring bæredygtighed. Du kan se dem efter hinanden i linket herunder.

 – Apple: Vi overholder købeloven – ombytter nu til nye iPhones

Mere til historien

Apples udmelding kommer mindre en måned efter Samsung har oplyst, at de går ind for at genbruge de 4,3 millioner Galaxy Note 7-enheder.

Tags:

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.