Sony Xperia Touch – interaktiv Android-projektor

Xperia Touch er en interaktiv Android-projektor, som kan forvandle alle plane overflder til en 23 tommer HD-touchskærm. Læs mere her.

Sony Xperia Touch (Foto: Sony)

Sony Xperia Touch (Foto: Sony)

Sony har under årets Mobile World Congress lanceret tre nye smartphones. Men det var ikke alt, at de havde i ærmet.

 – Sony Xperia XZ Premium – topmodel med nyt kamera

Sony havde nemlig også en Android-projektor med til offentliggørelse på pressemødet. Navnet er Xperia Touch. Den kan forvandle alle plane overflader til en interaktiv touchscreen med multi-touch.

 – Sony Xperia XZs – opgraderet variant af Xperia XZ

– ”Vi var først med vandafvisende smartphones, først med 4K-skærm i en smartphone og har længe været teknisk ledende indenfor smartphonekameraer. Nu tager vi næste step i udviklingen af vore smarte produkter med verdens første Super slowmotion i en smartphone og verdens første 4K HDR-smartphoneskærm. I maj lancerer vi desuden Xperia Touch, som er et nyt og revolutionerende interaktivt display til apps, interaktion og underholdning,” udtaler Rikard Skogberg, der er nordisk PR- og produktchef for Sony Mobile, i en pressemeddelelse.

En plan overflade kan hurtigt og nemt blive forvandlet til en 23 tommer HD-touchskærm. Dermed kan familie og venner samles om et bord, en væg eller kogeø for at se nærmere på det der projekteres.

Brugergrænsefladen er hurtig, levende og reagerer på fysisk berøring og bevægelser. Projektoren er bygget ved hjælp af Sonys SXRD-projektionsteknologi, og interaktion er mulig med en kombination af infrarødt lys og realtime-sporing via et indbygget kamera, som fanger 60 billeder per sekund.

 – Sony Xperia XA1 – ny mellemklasse mobil fra Sony

Xperia Touch er kompatibel med PlayStation 4 Remote Play og den kan bruge downloadede apps og spil fra Google Play Store.

Sony Xperia Ear Open Style Concept (Foto: Sony)

Sony Xperia Ear Open Style Concept (Foto: Sony)

Sony Xperia Touch lanceres i maj måned og får en vejledende pris på omkring 11.999 kroner.

 – Sony Xperia XZ Premium er først med Snapdragon 835

Mere til historien

Sony har også lanceret et nyt headset til Mobile World Congress 2017, som hedder Xperia Ear ”open style concept”.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.