Doro 3500 – klar med armbånd med alarmknap

Der findes et væld af forskellige wearable gadgets og nu er Doro klar med en ny variant. Nemlig et armbånd med alarmknap.

Doro 3500 (Foto: Doro)

Doro 3500 og Doro smartphone (Foto: Doro)

Mobilproducenten Doro har specialiseret sig i ældrevenlige smartphones og produkter. Og deres nye wearable gadget Doro 3500 er netop lanceret under Mobile World Congress.

Med Doro 3500 kan seniorerne fortsat leve et aktivt og uafhængigt liv – både ude og hjemme. Doro 3500 skal forsøge, at give ældre mennesker den tryghed, som de desværre ikke altid føler længere når de forlader hjemmet.

Kort sagt er Doro 3500 en udvidelse af den tryghedsknap, som findes på bagsiden af Doros mobiltelefoner. Men med armbåndet på, så behøver man ikke længere have mobiltelefonen i hånden for at ”slå alarm”. I stedet kan man blot trykke på knappen på armbåndet. Efterfølgende modtager ens pårørende en SMS med besked om, at man har brug for hjælp, samt oplysninger om hvor man befinder sig.

– ”Tryghedsknappen på Doro-telefonernes bagside er en af vores signaturfunktioner, og det vil den også være fremover. Men for at aktivere tryghedsknappen skal man have sin mobiltelefon i hånden. Det behøver man ikke med Doro 3500. Hvis uheldet ude, og er man fx faldet under en gåtur i skoven, behøver man altså ikke først at finde sin mobiltelefon frem fra lommen eller tasken; man aktiverer blot alarmknappen via armbåndet,” siger Rudi Iversen, der er country manager for Doro i Danmark.

Doro 3500 kan forbindes til telefoner via Bluetooth. Og så er den IP67-certificeret, hvilket betyder den er vandtæt. Dermed kan den sagtens være på i badet, med på fisketuren eller andet. Mobiltelefonen skal blot være inden for rækkevidde af Bluetooth, hvilket er omkring 20 meter.

Du kan få Doro 3500 i farverne sort bånd med lille alarmknap og gråt bånd med sort/grå alarmknap. Den forventede vejledende udsalgspris bliver omkring 299 kroner. En præcis salgsstartsdato er uvis, men den ventes at lande i handlen i nær fremtid.

Doro 3500 er pt. kompatibel med følgende Doro-telefoner:

  • Doro 8030
  • Doro Liberto® 825
  • Doro 5517
  • Doro Secure® 580
  • Doro PhoneEasy® 530X (nyeste versioner)
  • Doro 6051

Mere til historien

Der medfølger også en strop til Doro 3500, som gør du kan bære alarmknappen om halsen i stedet for på håndleddet.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.