Danfoss Link test – er app-styret smartvarme smart?

TEST: Smartvarme – app-betjent varmestyring i boligen. Er Danfoss Link smart? Kan der spares 20 procent på varmeregningen? Læs den store anmeldelse af Danfoss Link.

Danfoss Link med kontrolenhed og termostat (Foto: Danfoss)

Danfoss Link med kontrolenhed og termostat (Foto: Danfoss)

Danfoss Link er endnu et element i forvandlingen af vores hjem fra ”bolig” til ”smarthome”. Via en app, eller styringsenhed i huset, justeres varmen digitalt.

Er Danfoss’ smartvarme system så reelt smart? Det ser jeg på i denne Danfoss Link test.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Ud med de gamle analoge, og manuelle, termostater. Nu skal varmen digitaliseres. Med en besparelse på op over 20 procent, ja i nogle tilfælde meget mere, lyder det tillokkende. Danfoss har selv en case story, hvor en familie i Køge har sparet op til 38 procent på varmeregningen.

Om man som ”almindelig” forbruger kan opnå så høj en besparelse kan kun en langtidstest vise.

Først en vigtig fodnote: Jeg har ingen VVS-uddannelse eller forudsætninger for at vide noget om boligopvarmning. Jeg minder altså om rigtigt mange andre forbrugere, der via reklamer på blandt andet TV, er stødt på Danfoss Link.

Genial enkel installation

Danfoss Link med kontrolenhed og termostat (Foto: Danfoss)

Danfoss Link med kontrolenhed og termostat (Foto: Danfoss)

Jeg modtog en kasse med digitale termostater og en styringsenhed. Nu skulle jeg så i gang med at lege VVS-montør, men det hele gik overraskende nemt.

De gamle analoge termostater blev afmonteret, og da jeg ikke skulle skille rør ad, var det intet problem. Via en fantastisk let forståelig opsætningsvejledning på Danfoss hjemmeside, med inkluderede videoer, gik hele udskiftningen og opkoblingen af termostaterne til systemet, fuldkommen smertefrit.

Jeg bor på cirka 155 kvm i ét plan. Boligen der er fra 1968 er opvarmet med fjernvarme, og de fleste gamle termostater var med smartkobling, hvilket bare gjorde udskiftningen endnu lettere.

I rum med flere radiatorer kodes termostaterne ind, så de også i systemet befinder sig i samme lokale – f.eks. stuen hvor jeg har to radiatorer. Herefter holder systemet selv styr på, hvordan radiatorerne skal supplere hinanden.

Efter installationen er det slut med løbende selv at justere varmen via termostaterne. Nu er det applikationen, eller styringsenheden, der skal anvendes. Sammenkoblingen af Danfoss Link på telefonen og det fysiske system i hjemmet sker via en unik app-kode. Flere familiemedlemmer kan altså godt have styrings-app’en installeret.

Bemærk i øvrigt. Systemet er afhængig af en Wi-Fi forbindelse på 2,4 GHz. Så har du kun 5 GHz-netværk, er du på den.

Danfoss installationsvideo

Alt for ringe skærmkvalitet

Danfoss Link (Foto: Danfoss)

Danfoss Link (Foto: Danfoss)

På enden af hver termostat sidder et digitalt display og nogle knapper. Uden om app’en kan man skrue op eller ned for varmen. Desværre er kvaliteten af displayet så ringe, at det næsten må betegnes som ubrugeligt.

Hvis ikke displayet ses præcis lige fra fronten, er det ulæseligt. Og da termostater ikke altid sidder lige læsevenligt, må dette betegnes som en bommert. Der kan argumenteres for, at displayet sådan set er overflødigt. En række lysdioder ville have været et bedre valg.

Heller ikke i kontrolenheden Danfoss Link CC (Central Controller) går det bedre. Trykskærmen (ikke touchskærm men trykskærm) har samme lysstyrke, opløsning og hastighed, som en smartphone havde for en del år siden. Det er simpelthen for ringe.

Heldigvis har Danfoss jo en app til systemet, og så skulle man tro skærmen på Danfoss Link CC var ligegyldig, men sådan forholder det sig ikke.

Langt fra en smart app

Danfoss Link applikationen har fået en ”Special Mention” ved German Design Award 2016, og den var nomineret til UX Design Award 2015. Det forstår jeg så ikke. Brugerfladen er i mine øjne hverken intuitiv eller smart. Den er heller ikke indbydende.

Når det er sagt, så gør den hvad den skal, når ellers først logikken i opbygningen står klart for en.

I opsætningsprocessen kan applikationen ikke bruges. Her SKAL Link CC anvendes. Det samme gælder ved ændringer i systemet. Det er mig en gåde, hvorfor ikke hele konfigurationen ligger på telefonen.

Danfoss Link har en fælles døgnrytme for husets hovedzone – kaldet ”living zone”. Her angives hvornår du er på arbejde, sover osv. Der kan oprettes et skema for hver dag i ugen så der tages højde for weekend og specielle dage med specielle behov. Det angives, at du f.eks. vil have 22 grader, mens du er hjemme, og 19 grader om natten og når du er ude af huset.

Billeder af Danfoss Link app

Varmer boligen op når ferien er slut

Hvis man er hjemme på et tidspunkt hvor systemet tror man er ude, kan varmeperioden forlænges, så temperaturen ikke sænkes. Når en forlænget varmeperiode rammer tidspunktet, hvor en varmeperiode er angivet af en døgnrytme, tager denne automatisk over. Så når du klokken 10 om formiddag aktiverer, at du er hjemme på et udetidspunkt, overtager døgnrytmen automatisk eksempelvis klokken 16. Dermed undgås, at man har glemt, at der køres med et manuelt mønster.

En ferieperiode kan ligeledes angives. Her oplyses afrejse og hjemkomst tidspunkter samt datoer. Så lukker systemet ned for varmen ved afrejse og sikrer der er varmt ved hjemkomsten.

Fra oversigten over rumtemperaturerne kan man manuelt styre temperaturen. Så fryser du om aftenen i stuen, kan du forøge temperaturen fra 22 til 25 grader. Så snart de 25 grader er opnået falder systemet automatisk tilbage i den normale rytme, så man ikke glemmer specialindstillingen.

Manglende funktioner

Der er funktioner jeg savner. Eksempelvis muligheden for at slukke en termostat i et rum på en ”off-knap”. Hvis man vil slukke varmen, skal man skrue ned på en temperaturskala hvor den mindste indstilling er 6 grader. Det er bare ikke intuitivt for mig.

Det sammen gælder i forhold til udluftning i et rum. Jeg savner en udluftningsfunktion hvor systemet opdager, at vinduet står åbent. Et alternativ kunne være off-funktionen jeg beskrev tidligere.

I stedet er løsningen i f.eks. soveværelset, hvor et vindue måske står på klem hele dagen, at man opretter en døgnrytme specielt for rummet. Ingen varme om dagen og måske 19 grader om natten.

Registrerer følerhovedet et pludseligt temperaturfald, beskrevet som 0,5 grader i løbet af tre minutter, så lukkes termostaten i 30 minutter. Denne automatik kunne Danfoss arbejde videre med, og f.eks. gøre det muligt fra applikationen, at se om en termostat er på ”pause”.

Fra applikationen kan den aktuelle temperatur i alle rum ses. Her kunne man arbejde med statistik og kurver og visualisering af temperaturudviklingen over døgn, dage osv.

TEST: Canary overvåger hjemmet

Pas på med kulden

Nu skulle man tro, at der om natten og når familien er ude, bare skal være så koldt som muligt, for at spare mest muligt, men sådan forholder det sig ikke.

Ifølge Danfoss må forskellen mellem komforttemperatur og sænkningstemperatur kun være 3-4 grader. Er det meget koldt udenfor skal spændet indsnævres.

Sænkes temperaturen mere end 3-4 grader bliver omgivelserne (møbler, vægge m.v.) kølet så langt ned, at energien ved genopvarmning er større end besparelsen.

I øvrigt er cirka 16 grader grænsen for fugt, kondens og skimmel. Så her skal man også passe på.

Hvad kan du spare?

Hvor meget besparelse du kan hente er meget individuelt. En VVS-montør fortalte mig, at Danfoss’ løfter om besparelser er ”med vinden i ryggen”. Så du skal ikke sætte næsen op efter en 20 procents besparelse, med mindre du vil gå med sutsko og sweater indendørs, mens du banker frost af radiatorerne.

Efter tre måneder med systemet var mit varmeforbrug steget cirka 10 procent. Det undrede mig en hel del.

En del af forklaringen fandt jeg i ventilerne. Det viser sig, at hvis en ventil (den dims man sætter termostaten ovenpå) står forkert, kan man risikere et for højt forbrug. Eftersom jeg ikke er VVS-mand, og Danfoss Link sælges som gør-det-selv løsning, synes jeg det er vigtigt at få denne detalje med.

Parrot Pot – test af appstyret potteplante

Husk justering af ventilerne

Mine ventiler stod maksimalt åbne, viste en nærmere undersøgelse. Så når Danfoss-systemet skal genopvarme huset efter en sænkningsperiode, blev der åbnet for varmen på fuld skrald. Fjernvarmevandet suste altså lige gennem radiatoren, og blev ikke i høj grad nok afsat som varme i rummet.  Vandet løb dermed for varmt tilbage til fjernvarmecentralen. Sker dette kan man komme ud for ”strafgebyrer” hos nogle fjernvarmecentraler, da de ikke kan bruge varmt returvand til noget.

Er der tale om en Danfoss ventil kan man selv justere gennemløbet. Så i stedet for helt åben satte jeg den ned på 2,5. Nu sker afkølingen, og udnyttelsen af varmen bedre. Forhåbentlig kan det ses på forbruget.

Mit forøgede forbrug kan også hænge sammen med en alt for aggressiv sænkning af temperaturen, som tidligere beskrevet. Nu sænker jeg tre grader og håber på mindre varmeforbrug.

Danfoss reklamefilm for Danfoss Link

Konklusion: Bedre varmekomfort

Med Danfoss Link har jeg uden diskussion fået en bedre varmekomfort i huset. Temperaturen er mere ensartet, og jeg er ikke ude for, at sidde i et køligt rum, fordi der er blevet skruet for langt ned.

Installationen var virkelig let, og mine håndværkerevner er virkelig begrænsede, men delen med indstilling af ventiler samt sænkningstemperatur havde jeg overset.

Kontrolenheden skal sættes så centralt, at den trådløst kan få forbindelse til alle termostaterne i huset. Mit hus er meget langt, og kontrolenheden sidder i den modsatte ende af de fjerneste termostater, men forbindelsen er fin. Så rækkevidden er i hvert fald god.

Generelt er kontrolenheden uinteressant, men nødvendig. Det er applikationen på din smartphone du skal bruge i hverdagen. Udførelsen, lækkerheden og brugervenligheden trænger til et løft. Den klarer sig igennem mit kritiske blik, men der mangler en del før den kan kaldes ”perfekt”.

Prissætningen synes jeg til gengæld er helt i orden. Jeg har ni termostater og en kontrolenhed. Den vejledende pris er 6.969 kroner, men en prissøgning efter Danfoss Link afslører en helt anden markedspris. Jeg kom ned på godt 4.600 kroner.

Det synes jeg er en helt rimelig pris for et produkt, der forhåbentlig skal holde længe. Normalt skifter man jo ikke termostater hverken månedligt eller årligt. Og skulle udviklingen på et tidspunkt gøre produktet ”for gammeldags” kan det let skiftes ud uden man føler sig ruineret.

Mit varmeforbrug er cirka 12.000 kroner om året. Kan jeg opnå 10 procent i besparelse om året går der altså 3,8 år inden systemet giver overskud. Men det skulle også gerne holde mindst 3,8 år sådan et system. Derfor er den vejledende prissætning også for høj. Men markedsprisen er helt fair.

MereMobil.dk Anbefaler

MereMobil.dk anbefaler Danfoss Link

I min optik er Danfoss kronjuvelen i Danmark, når det handler om varmestyring. Derfor forventer jeg også en on-going udvikling af systemet med løbende opdateringer. App’en til Android er aktuelt i version 1.1.0 og er senest opdateret den 12. december 2016. Kontrolenheden har modtaget mindre opdateringer i testperioden, som den i øvrigt selv installerer. Så det tegner godt.

For iPhone ejere vil det måske betyde noget, at Danfoss’ varmestyring ikke er integreret i Home-funktionen – Apples smarthome-univers.

Jeg kan også sige det på en anden måde. Når Danfoss står bag, så forventer jeg ikke, at produktet pludselig forsvinder eller udviklingen stopper. Det er naturligvis bar et gæt.

På karakterskalaen scorer Danfoss Link 4 ud af 6 stjerner. Systemet er over gennemsnittet, men der er plads til forbedringer. Danfoss Link fungerer, men leverer ikke det udefinerlige ekstra touch. Kan jeg så anbefale det. Ja! I den grad – men kun hvis du køber det til markedsprisen og ikke til den vejledende pris, det vil tage alt for lang tid før “pengene er tjent hjem”.

Læs mere om systemet Danfoss website.

TEST: Sonos Pay 5 lyder godt men fejler på design

Fordele og ulemper

Fordele

– Let installation og opsætning
– God varmekomfort
– Styring af varmen via app uden for hjemmet
– Fornuftig pris

Ulemper

– For dårlig skærmkvalitet på termostater og kontrolenhed
– App og mulighederne er ikke specielt intuitiv
– Fungerer ikke med Home-kit i iPhone

Mere til historien

Konkurrenter: Der er flere konkurrerende smarthome-systemer på markedet til varmestyring f.eks. Salus Smart Home og Tado.

Danfoss Link,
Giver karakteren:

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.