Samsung undskylder med fuldside-reklame i aviser

Samsung er klar til at lægge Note 7 skandalen bag sig, og har indtrykket en helsides undskyldning i bl.a. The Wall Street Journal.

Galaxy Note 7 skandalen har tvunget Samsung til at undskylde offenligt (foto: twitterbruger der læser Wall Street Journal)

Galaxy Note 7 skandalen har tvunget Samsung til at undskylde offenligt (foto: twitterbruger der læser Wall Street Journal)

Galaxy Note 7 sagen er næppe gået nogens næse forbi. Selv personer der ikke interesserer sig for IT og smartphones, har hørt om de dyre eksploderede telefoner, som blev tilbagekaldt. Sagen er ikke blevet bedre efter, at en lang række vaksemaskiner skal tilbagekaldes og har forvoldt endnu større personskade.

– Samsung Galaxy Note 7 forbydes på fly

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

For Samsung, deres medarbejdere og fans har efteråret været noget af en prøvelse. Men alting har en ende, også ydmygelsen, og på et tidspunkt er det tid til at se fremad og lægge det værste bag sig. Og lære af sine fejl ikke mindst.

– Problemerne med Note 7 skal opklares i år

Derfor har Samsung indsat meget dyre helsides annoncer, hvor de lægger sig fladt ned og undskylder. Samsung undgår klogt at rive op i alt for mange sår, ved ikke direkte at beskrive de episoder, som er fundet sted.

Samsung har sat annoncerne ind i mandagsversionerne af The Wall Street Journal, The New York Times og The Washington Post.

Galaxy Note 7 skandalen har tvunget Samsung til at undskylde offenligt (foto: twitterbruger der læser Wall Street Journal)

Galaxy Note 7 skandalen har tvunget Samsung til at undskylde offenligt (foto: twitterbruger der læser Wall Street Journal)

– Galaxy Note 7 katastrofen – dag for dag

Det er altså aviser som primært henvender sig til forretningsfolk og politikere. Og det er næppe tilfældigt. Samsung er blevet ramt rigtigt hårdt på aktiemarkedet og amerikanske politikere har også presset på, for at sikre at Samsung skal opklare problemet og åbne mere op.

Mere til historien

Samsung har i sidste uge fået 85 procent af alle Note 7 retur. I USA alene er næsten 100 enheder eksploderet og har forsaget skade i 47 tilfælde, mens yderligere 13 personer er blevet brændt. Samsungs vaskemaskiner har i USA såret 9 personer, hvor nogle sågar har brækket kæben, og 733 vaskemaskiner er gået i stykker.


Om Tommy Lindegaard

Tommy har i flere år arbejdet med Telia, TDC, HTC, Samsung og Nokia, men er i dag gået selvstændig. Han kan dog ikke helt slippe branchen, så fritiden bliver brugt til at skrive nyheder. Til dagligt er det primært Android smartphones og iPads, der bliver brugt, men Tommy elsker at skifte mellem enheder og andre IT gadgets.