Apple bekræfter overophedning af iPhone 15

En softwareopdatering skal løse problemerne med overophedning af iPhone 15-serien, men hvor stort er problemet reelt?

KORT UDGAVE
Apple har bekræftet, at iPhone 15-telefonerne kan overophede på grund af softwarefejl. En opdatering er på vej til at løse problemet. Varmeudviklingen er ikke usædvanlig og kun i få tilfælde udgør det et problem ved dagligdags brug.
iPhone 15 Pro heat
Apple er på vej med en iOS-opdatering, der skal løses et problem med varmeudvikling (Grafik: MereMobil.dk / Apple)

Siden iPhone 15-serien kom i hænderne på slutbrugerne, har der været rapporter om, at telefonerne overopheder – altså bliver meget varme.

Apple har i en kommentar til Forbes bekræftet, at de er opmærksomme på problemet.

– ”Vi har identificeret nogle forhold, som kan få iPhone til at blive varmere end forventet. Enheden kan føles varmere i de første par dage efter opsætning eller gendannelse af enheden på grund af øget baggrundsaktivitet”, lyder det fra Apple til Forbes.

Apple nævner desuden en anden fejl i iOS 17, som loves løst via en opdatering.

OPDATERING:
Ny iOS-opdatering løser varmefejlen

Med andre ord, når en iPhone gendownloader alle brugerens apps og indexerer alle filerne til Spotlight Search, kan telefonen blive ret varm.

Brugere af blandt andet Instagram har desuden oplevet, at telefonen bliver varm, når appen anvendes, og desuden konsumerer batteriet hurtigere. Apple fortæller, at de samarbejder med disse appudviklere om at løse problemet.

Jeg har haft iPhone 15, iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max igennem stresstests.

Hverken her, eller ved almindeligt brug, har jeg kunne genskabe en usædvanlig varmeudvikling. Der hvor varmeudviklingen bliver et problem er, hvis en telefon ved almindeligt brug bliver ekstrem varm – det har jeg som sagt ikke oplevet – om end jeg konstaterer, at Apple er på vej med en softwarerettelse, der målretter sig mod de brugere, der har problemet.

SÅ VARME BLIVER IPHONE 15-TELEFONERNE: Jeg har kørt omfattende benchmark-målinger på iPhone 15, iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max. Telefonerne bliver omkring processorchippen mellem 40 og 42 grader varm præcis på dette punkt. Den øvrige del af telefonen varmes også op, men ikke i nær samme grad. Når testen stoppes, så køler telefonen forholdsvis hurtigt ned til dens normale temperatur. En tilsvarende test på iPhone 14 Pro Max viser, at den bliver stort set lige så varm under stresstesten.

Er det et reelt problem?

Naturligvis skal en telefon ikke blive overdreven varm, hvis ikke den rigtigt foretager sig noget. Det er dog ikke usædvanligt at opleve dette.

Jeg har set adskillige telefoner med Qualcomm Snapdragon 8 Gen 1 chipset, der havde store problemer i forhold til varmeudvikling. Det værste eksempel var Sony Xperia 1 IV, hvor processoren i halvdelen af tiden i en stresstest, skruede ned for ydelsen. Telefonen blev virkelig varm.

Problemet blev aldrig anerkendt af hverken producenterne eller Qualcomm og mig bekendt heller ikke løst. Da Snapdragon 8 Gen 2 kom, var varmeudviklingen markant mindre.

Når internettet går amok over et problem med varmeudviklingen fra en ny iPhone, tænker jeg bare, at iPhone-køberne kan være glade for, at de ikke har fået en Android-telefon med fejlen. Historien viser, at problemet nok ikke ville blive hverken bekræftet eller forsøgt udbedret.

TIP: Sådan slår du ‘skærm altid tændt’ fra på iPhone

NYT OM APPLE: Du kan GRATIS få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag og lørdag. Skriv din mail i feltet herunder.

Annonce: Vil du have det bedste mobilnet på din iPhone? Tjek de aktuelle priser her.

Næste step 👆

Se dette før du køber iPhone 15

Mere til historien

Hvis en telefon bliver så varm, at det udgør en risiko for at hardwaren kan tage skade, går mobilen i en slags overlevelsestilstand, hvor funktionen stoppes og der advares på skærmen om, at telefonen er for varm og skal køle ned.

Har Apple ikke opgivet elbilen alligevel?

Apples planer om en elbil var droppet, lød det tidligere i år. Nu er et nyt samarbejde måske ved at opstå.

(mere…)
Denne iPad udgår

Apple har fjernet en meget populær, og prisbillig, iPad fra deres sortiment. Skarpere priser på restlagerne på vej?

(mere…)
iPad får markant prisdyk

Apple har sat prisen på deres iPad (10. generation) markant ned. Prisjusteringen sker i forbindelse med introduktionen af nye iPads.

(mere…)
iPhone 16-modellerne kommer i disse farver

Det rygtes, at de kommende iPhone-modeller kommer i hele syv forskellige farver.

(mere…)
Omfattende ændring på iPhone kommer til iPad

Apple er også tvunget til at ændre softwaren på iPad.

(mere…)
Du skal se denne Apple-event i dag

HUSK: Hvis du elsker ny teknologi, så skal du se med her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram