Apple-event er optaget på forhånd

Måske har muligheden for fuld kontrol fanget Apple, der om en måned præsenterer nyheder – “på bånd”.

Tim Cook, Apple CEO ved iPhone 11 event, 2019
Tim Cook, Apples topchef, på scenen i 2019. Og det vel at mærke live. (Foto: MereMobil.dk)

Når Apple blænder op for den årlige præsentation af nyheder, bliver det endnu en gang i et “corona-format”.

Ifølge det amerikanske finansmedie Bloomberg vil præsentationen, der er programsat til den 12. september, nemlig være optaget på forhånd.

Således kan Apple-heads og andre med interesse for den amerikanske tech-gigants produkter droppe forhåbningerne om, at få dynamikken fra en live-præsentation tilbage.

Det kan samtidig tyde på, at Apple har fundet et format, som tages i anvendelse hver gang folk inviteres indenfor i Apple-universet. Sidst var den årlige udviklerkonference WWDC også præget af optagelser fremfor liveoptræden.

Udvalgte udviklere, journalister og studerende blev inviteret til ‌Apples hovedkvarter Apple Park i Cupertino i Californien, for at se en optaget åbningsvideo, møde nogle af Apples folk og for at deltage i aktiviteter.

Måske har Apple smagt en ny bid af kontrollens søde smag. Optagelser af præsentationer giver Apple nemlig fuld kontrol over hele processen – også eventuelle unøjagtigheder og pinlige uheld.

FUNGERER GODT: På MereMobil.dk har vi fulgt Apples tidligere optagede præsentationer. Konklusionen er, at det fungerer ret godt. Det er super skarpt og meget velproduceret. Selvfølgelig er det rart at “se giraffen” live, men det digitale format kan altså også noget.

Tim Cook, SEO, Apple
Tim Cook, SEO, Apple ved den pre-optagede event i 2021 (Foto: Apple / MereMobil.dk)

Nye iPhones på vej

Hvor om alt er, så vil der om en god måneds tid formentlig blive præsenteret et nyt nummer i rækken af iPhones.

Apple forventes nemlig at introducere iPhone 15 i fire versioner: den “almindelige”, en Plus, en Pro og den helt store Pro Max.

Bloomberg føler sig desuden noget nær sikker på, at begivenheden også indeholder ​​Apple Watch Series 9 og et nyt Apple Watch Ultra. Dertil ventes detaljer og lanceringsdatoer for iOS 17 og så, selvfølgelig, nødvendige og relaterede meddelelser.

Vi dækker naturligvis Apples præsentation. Du kan tilmelde dig her, hvis du vil have de seneste Apple-nyheder – og andre technyheder – direkte i din indbakke.

Mere til historien

Samlet har Apple solgt 229,3 millioner Apple Watches fra debuten i 2015 til og med 2022. I 2022 blev der for første gang solgt flere end 50 millioner Apple Watches på ét år. Læs mere om det her

Apple klar med iOS 17.5.1 – som løser foto-fejl

KORT NYT: Apple har udsendt en ny softwareopdatering, der retter fejlen med slettede billeder, som pludselig dukkede op igen.

(mere…)
Apple har frigivet iOS 17.5

iOS 17.5 opdateringen er ude til iPhone, mens Apple også har frigivet nye softwareopdateringer til andre enheder.

(mere…)
Har Apple ikke opgivet elbilen alligevel?

Apples planer om en elbil var droppet, lød det tidligere i år. Nu er et nyt samarbejde måske ved at opstå.

(mere…)
Denne iPad udgår

Apple har fjernet en meget populær, og prisbillig, iPad fra deres sortiment. Skarpere priser på restlagerne på vej?

(mere…)
iPad får markant prisdyk

Apple har sat prisen på deres iPad (10. generation) markant ned. Prisjusteringen sker i forbindelse med introduktionen af nye iPads.

(mere…)
iPhone 16-modellerne kommer i disse farver

Det rygtes, at de kommende iPhone-modeller kommer i hele syv forskellige farver.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram