Her er Årets Mobil 2022

Vi har fundet vinderen af læserafstemningen ”Årets Mobil”. Sejren er fortjent, synes jeg.

Årets Mobil 2022, Pixel 7 Pro
Årets bedste telefon i 2022 var Pixel 7 Pro, der også af læserne blev kåret som Årets Mobil 2022 (Grafik: MereMobil.dk)

Udmærkelsen Årets Mobil 2022 er, af læserne på MereMobil.dk, blevet tildelt Google Pixel 7 Pro , efter vi har afholdt den årlige mobilafstemning for fjortende gang. 

Pixel 7 Pro modtog næsten 35 procent af stemmerne, mens Samsung Galaxy S22 Ultra, der kom på andenpladsen, fik omkring 20 procent af stemmerne.

OBS: Vil du se, hvilken telefon der blev Årets Mobil 2023, så skal du læse denne artikel.

Tredjepladsen går til iPhone 14 Pro.

Top-10: Årets Mobil 2022

  1. Google Pixel 7 Pro (34,3 %)
  2. Samsung Galaxy S22 Ultra (20,4 %)
  3. Apple iPhone 14 Pro (12,5 %)
  4. Apple iPhone 14 Pro Max (7,3 %)
  5. OnePlus 10 Pro (6,1 %)
  6. Google Pixel 7 (5,7 %)
  7. Samsung Galaxy S22 (4,5 %)
  8. Samsung Galaxy Z Fold4 (3,6 %)
  9. Sony Xperia 1 IV (2,9 %)
  10. Motorola Edge 30 Ultra (2,8 %)

    Afstemningen er afholdt i december 2022.

En fortjent vinder

Jeg har været MEGET begejstret over, at vi ENDELIG fik en Google-telefon på det danske marked. Pixel 7 Pro er simpelthen bare en fantastisk telefon. Den billigere version, Pixel 7, nåede også at komme med på årets hitliste.

Du kan se videoanmeldelsen af Pixel 7 Pro herunder.

I bunden af top-10-listen ses et tæt opløb, hvor Sony Xperia 1 IV kom med. Sony sælger ikke ret mange telefoner og Xperia 1 IV er da også en super niche-telefon. Se vores gennemgang af Xperia 1 IV her.

DIN MENING? Hvad synes du om årets vinder? Hot or not? Og hvad med fremtiden? Hvad ville for alvor gøre en forskel for dig? Smid en kommentar herunder.

Bedste telefoner 2022


Vindere af Årets Mobil gennem årene

2022: Google Pixel 7 Pro
2021: Samsung Galaxy S21 Ultra
2020: OnePlus 8 Pro
2019: Huawei P30 Pro
2018: Huawei Mate 20 Pro
2017: Apple iPhone X
2016: Samsung Galaxy S7 Edge
2015: Samsung Galaxy S6 Edge
2014: Apple iPhone 6
2013: HTC One (M7)
2012: Samsung Galaxy S III
2011: Samsung Galaxy S II
2010: HTC Desire
2009: HTC Hero

Se testen af Pixel 7 Pro

Svært at opfinde noget banebrydende

I 2023 kommer vi til at se endnu flere foldbare telefoner. Samsung gjorde det godt i år med Z Fold4 og Z Flip4 telefonerne, mens Motorola bød ind med en ny Motorola Razr. Ligeledes en fornuftig telefon.

Hvorvidt foldbare skærme kommer til at dominere dit mobilkøb i fremtiden, er svært at spå om, men lige nu flokkes mobilproducenterne for at vise, at de også kan være med.

Vi har stadig til gode at se foldbare telefoner fra OnePlus og søsterselskabet Oppo (i Danmark). Heller ikke Xiaomi er med – i Danmark. Det skal dog siges, at på MereMobil.dk fik vi fingre i Xiaomi Mix Fold 2. Jeg anser Mix Fold 2 som en MEGET stor konkurrent til Galaxy Z Fold4. Tjek videoen herunder.

Jeg er næsten helt sikker på, at Xiaomi kommer med en foldbar på det danske marked i 2023. Mon ikke udlånet af Mix Fold 2, der ikke er lanceret i Danmark, er for at skabe noget opmærksomhed om teknologierne fra Xiaomi?

Når alt kommer til alt, så er det svært for alvor at opfinde noget nyt i mobilbranchen. Det meste er små justeringer. Jeg tror, at de fleste mobilbrugere hellere så et gennembrud på batteriteknologi fremfor telefoner med foldbare skærme.

Her skal Samsung passe på

Mere til historien

Jeg grundlagde Årets Mobil i 2009 for at give læserne mulighed for at afgive deres mening om, hvilken mobiltelefon de mener, har været den bedste. Målet er at give læserne mulighed for at komme til orde, selvom de ikke nødvendigvis var enige med mig som anmelder i, hvilken mobil der var den bedste.

Gamle telefoner kan blive billig cloud: Google vil genbruge 2.000 mobiler

Brugte smartphones ender normalt i skuffen eller skraldespanden. Nu vil forskere og Google bygge en privat cloud af 2.000 pensionerede Pixel Fold-telefoner. Idéen er både genial og temmelig besværlig.

(mere…)
Android 17: Her er de største nyheder

Android 17 ruller ud til Pixel-telefoner med bedre multitasking, nye gaming-funktioner til foldables og stærkere sikkerhed. Se alle nyhederne her.

(mere…)
Google Pixel 11 får måske en moderne “notifikations-diode”

Kan du huske den lille diode, der blinkede, når du fik en besked? Google ser ud til at genoplive konceptet i en moderne indpakning kaldet "Pixel Glow" på den kommende Pixel 11.

(mere…)
Derfor er Pixel 10a den mest fornuftige mobil – SE VIDEOEN

VIDEO: Den vipper ikke på bordet, og ansigtsgenkendelsen virker perfekt med MitID. Se vores test af Google Pixel 10a og find ud af, om du skal købe den.

(mere…)
Google Pixel-skærm fryser efter marts-opdatering

Ejer du en Google Pixel 10 eller en af de ældre modeller? Så er du måske stødt på en irriterende fejl, hvor telefonen fryser helt fast på låseskærmen. Problemet ser ud til at være opstået efter den seneste marts-opdatering.

(mere…)
Pixel 10a test: En god telefon – pengene værd?

TEST: Pixel 10a gør et rigtig godt indtryk, men den konkurrerer i et svært prissegment.   

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram