Ny foldbar fra Xiaomi – mød Mix Fold 2

En ny foldbar smartphone har set dagens lys. Vi ser nærmere på Xiaomi Mix Fold 2, som dog går udenom det danske marked – i hvert fald for nu.

Xiaomi Mix Fold 2 (Kilde: Xiaomi / GSMArena.com)
Xiaomi Mix Fold 2 (Kilde: Xiaomi / GSMArena.com)

Det er ugen for de foldbare smartphones. Samsung startede med at lancere deres Galaxy Z Fold4 og Galaxy Z Flip4. Så fulgte Motorola med den længe ventede Razr 2022 og Xiaomi er nu klar med Xiaomi Mix Fold 2. Det skriver GSMArena.

Den var også rygtet tidligere på ugen, selvom der altså ikke har været nogen officiel udmelding inden præsentationen.

Mix Fold 2 er andet forsøg på en foldbar smartphone fra Xiaomi.

Den kommer med en 6,56 tommer AMOLED-cover skærm og har 21:9 format – når den er foldet ud har den en 8 tommer skærm af typen LTP02 OLED.

Den store skærm har 1.914 x 2.160 pixels opløsning (120 Hz). Skærmen er beskyttet af Gorilla Glass Victus

Xiaomi Mix Fold2 er mindre end Galaxy Z Fold4, men Xiaomi-telefonen er også mere kompakt og tyndere. Den vejer 262 gram

Vi har prøvet Xiaomi Mix Fold 2

Leica-kamera

Frontkameraet er på 20 megapixels. Mens hovedkameraet, som den anden telefon fra Xiaomi, har gavn af samarbejdet med Leica. Den har en 50 megapixels Sony IMX766 sensor med OIS og Leica optik.

Ligesom Xiaomi 12S Ultra har den Leica Authentic og Vibrant foto-styles og en flere Leica-filtre. Ultravidvinkelsensoren er på 13 megapixels og telephoto modulet er på 8 megapixels med 2x optisk zoom.

Salget af foldbare telefoner vil vækste markant i 2022

Mix Fold2 kommer med 12 GB RAM og 1 TB intern hukommelse. Processoren er den nyeste fra Qualcomm, der hedder Snapdragon 8+ Gen 1. B

atterier er på 4.500 mAh og understøtter 67 watts hurtigopladning. Det betyder 100 procents opladning på 40 minutter. Det skriver Android Authority.

Telefonen kommer med brugerfladen MIUI Fold 13 ovenpå Android 12.

Xiaomi Mix Fold 2 (Kilde: Xiaomi / Android Authority)
Xiaomi Mix Fold 2 (Kilde: Xiaomi / Android Authority)

En dyr telefon!

Xiaomi Mix Fold 2 fås i farverne guld og sort. Og prisen… Ja, den er dyr. Den starter på 8.999 kinesiske yuan (cirka 1.340 dollars) for modellen med 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse, mens prisen for modellen med 12 GB RAM og 1 GB intern hukommelse er 11.999 kinesiske yuan (cirka 1.780 dollars).

Salgsstarten er tirsdag den 16. august, mens den allerede kan forudbestilles fra nu.

LÆS OGSÅ: Derfor skal din gamle mobil genanvendes

Xiaomi har, som tidligere nævnt, intet meldt ud omkring tilgængelighed på andre markeder end det kinesiske. Vi må derfor væbne os med tålmodighed endnu.

Xiaomi Mix Fold 2 Official trailer

Mere til historien

Du kan læse mere om de andre nye foldbare smartphones, som netop er præsenteret: Motorola Razr 2022, Samsung Galaxy Z Fold4 og Samsung Galaxy Z Flip4.

Samsung Galaxy Z Fold8 Ultra test: Imponerende, men svær at anbefale

(mere…)
Foldbar iPhone Ultra kan blive forsinket i Danmark

Apples første foldbare iPhone kan ifølge nye meldinger få en begrænset lancering i USA, før den senere rulles ud på andre markeder.

(mere…)
Pixel 11 Pro Fold lanceret: Lettere, lysere og dyrere

Google Pixel 11 Pro Fold får lavere vægt, lysere OLED-skærme og hurtigere trådløs opladning, men batteriet er blevet mindre og prisen højere.

(mere…)
Jeg ville ikke købe Galaxy Z Fold8. Alligevel blev jeg ved med at bruge den


ANMELDELSE: Jeg har aldrig for alvor forstået Samsungs Fold-koncept. Men Galaxy Z Fold8 har fået mig til at ændre mening. Ikke fordi kameraet er fantastisk eller prisen giver mening, men fordi formatet endelig gør.

(mere…)
Historiens største Samsung-succes: Galaxy Z Fold 8 slår alle salgsrekorder

De foldbare mobiler har for alvor ramt mainstream-publikummet. Samsungs nye Galaxy Z Fold 8-serie oplever en helt vanvittig efterspørgsel og overgår selv de mest populære klassiske Galaxy S-modeller.

(mere…)
Samsung Galaxy Z Fold8 test: Nu giver Fold endelig mening

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram