Her er Årets Mobil 2023
Vinderen af læserafstemningen ”Årets Mobil” er fundet. En sikker sejr. Velfortjent, synes jeg. Hvad tænker du?
Google Pixel 8 Pro er Årets Mobil 2023. Det er andet år i træk, at en Pixel-telefon vinder denne award. Sidste år var det Pixel 7 Pro, der blev Årets Mobil.
Pixel 8 Pro fik 23 procent af stemmerne. Nummer to blev Samsung Galaxy S23 Ultra, som sidder på 16 procent. Tredjepladsen gik i år til iPhone 15 Pro Max, der fik cirka 10 procent.
HØR PODCASTEN: Er Årets Mobil alt det?
Top-10: Årets Mobil 2023
- Google Pixel 8 Pro (23,1 %)
- Samsung Galaxy S23 Ultra (16,4 %)
- iPhone 15 Pro Max (10,1 %)
- iPhone 15 Pro (8,3 %)
- OnePlus 11 (5,3 %)
- Samsung Galaxy S23 (3,6 %)
- Google Pixel 8 (3,5 %)
- OnePlus Nord 3 (3,1 %)
- Samsung Galaxy S23+ (2,3 %)
- Samsung Galaxy Z Fold5 (2,2 %)
Afstemningen er afholdt i december 2023
Er Pixel den rigtige vinder?
Da jeg offenliggjorde min personlige top-3 over de bedste telefoner i 2023, havde jeg også Pixel 8 Pro som min favorit.
LÆS OGSÅ: Den bedste smartphone 2023 – mine favoritter
Jeg er særligt vild med den simple opbygning af brugerfladen, det fantastiske kamera og naturligvis løftet om opdateringer frem til 2030. Desuden synes jeg, at Googles telefon peger fremad med integration af AI-funktioner i fotodelen.
I forhold til sidste år lægger jeg mærke til, at én enkelt foldbare telefon klemmer sig ind på top-10, Galaxy Z Fold5 – sidste år lå Z Fold4 faktisk højere. Det vidner om, at det ikke ligefrem er foldbar teknologi, at læserne af MereMobil.dk prioriterer.
Det er desuden tankevækkende, at iPhone, som er den mest solgte smartphone i Danmark ikke ligger helt i toppen. Det kan måske tale ind i, at mange godt nok køber en iPhone, men egentlig ikke synes den er specielt innovativ. I hvert fald ikke så meget, at den skal vinde Årets Mobil.
DIN MENING? Hvad synes du om årets vinder? Hot or not? Og hvad med fremtiden? Hvad ville for alvor gøre en forskel for dig? Smid en kommentar herunder.
Se testen af Pixel 8 Pro og Pixel 8
Årets Mobil gennem årene
- 2023: Google Pixel 8 Pro
- 2022: Google Pixel 7 Pro
- 2021: Samsung Galaxy S21 Ultra
- 2020: OnePlus 8 Pro
- 2019: Huawei P30 Pro
- 2018: Huawei Mate 20 Pro
- 2017: Apple iPhone X
- 2016: Samsung Galaxy S7 Edge
- 2015: Samsung Galaxy S6 Edge
- 2014: Apple iPhone 6
- 2013: HTC One (M7)
- 2012: Samsung Galaxy S III
- 2011: Samsung Galaxy S II
- 2010: HTC Desire
- 2009: HTC Hero
Mere til historien
Jeg etablerede Årets Mobil i 2009 med det formål at give læserne en platform, hvor de kunne udtrykke deres synspunkter om, hvilken telefon de anså for at være den bedste. Hensigten var at skabe et rum, hvor læsernes stemmer kunne høres, selv hvis de ikke nødvendigvis delte min mening som anmelder om, hvilken mobil der toppede listen. I 2023 kørte jeg afstemningen for 15. gang.