Apple TV lander i butikkerne i dag
Apples nye Apple TV udgives officielt i dag, men er prisen det værd?

Efter omtrent en måned er Apples nye Apple TV klar til salg. Det er det første Apple TV fra Apple siden 2022, men er nyhederne store nok?
For at sammenligne 2026-modellen med forgængeren, så byder den ganske vist på en nyere chip. Her går den fra A15 Bionic til A19-chippen. Dette giver også 8 GB RAM mod de tidligere 4 GB. Det er i øvrigt her, jeg tror, den største forbedring vil kunne mærkes.
Apple TV får den største opgradering i årevis – men prisen stiger
Desuden kommer det med 128 GB som standard, sammen med en ethernet-port, Matter og Thread. Tidligere var der også en 64 GB-model, som altså nu er udfaset.
Til de mere tekniske er der AV1 og VP9-video codec understøttelse. Det er den funktion, jeg tror er mest overset, men samtidig utrolig vigtig. Disse video-codec bruges nemlig af tjenester såsom Netflix og YouTube, og understøttelse af dette kan være en stor hjælp i fremtiden.
Lydmæssigt kan op til fire HomePods parres med et Apple TV nu. Tidligere var dette på to stk. Og så har boksen også fået Wi-Fi 7 og Bluetooth 6.
Apple Glasses kan udkomme næste år
Siri-fjernbetjeningen er den samme som før, dog med to små solide ændringer, nemlig en indbygget højtaler og Præcis Find, hvilket forhåbentlig gør det nemmere at finde den i sofaen, eller hvor fjernbetjeningen ellers kan gemme sig.
Og så er der lige prisen. Det nye Apple TV koster nemlig 2.699 kroner vejledende. Selvom det kommer med et par solide opgraderinger, så er prisstigningen stor i forhold til forgængeren. Ganske vist kan vi bebrejde de stigende RAM og NAND-priser for en stor del af dette, men det er stadig en stor stigning.
HomePod Mini får endelig en efterfølger – her er nyhederne
Mere til historien
Apple udgiver også deres HomeView-højtaler i dag. På MereMobil.dk har vi ikke givet den ligeså meget opmærksomhed, da den ikke er tilgængelig i EU grundet manglen på Siri AI. Forhåbentlig kommer den hertil en dag.

