Google vil løse irriterende Pixel-problem med mere skærmlys

RYGTE: Pixel-telefonernes kamera kan have svært ved at genkende dig i mørke. Googles mulige løsning er enkel, men måske også irriterende, når du ligger i et mørkt soveværelse.

Google Pixel 11 Pro
Google arbejder muligvis på at forbedre ansigtsoplåsningen på Pixel-telefoner ved at bruge skærmen til at oplyse ansigtet i mørke. (Grafik: Google)

Siden iPhone X har Apple brugt Face ID, hvor tusindvis af usynlige infrarøde punkter projiceres på ansigtet. Et infrarødt kamera aflæser punkterne og danner et dybdekort af ansigtet.

Apple er ikke alene om at bruge avanceret ansigtsgenkendelse, men de fleste Android-producenter benytter i stedet selfie-kameraet.

Ulempen viser sig især i mørke. Det infrarøde lys i Face ID fungerer også uden synligt lys, mens kamerabaseret ansigtsoplåsning kan få svært ved at se brugeren.

Skærmen skal lyse ansigtet op

Nu arbejder Google muligvis på en løsning til Pixel-telefonerne. Løsningen er både logisk og potentielt irriterende: Skærmen skal lyse ansigtet op.

Det skriver Android Authority, der har fundet spor efter funktionen i Android 17 QPR3 Beta 2.

Funktionen kaldes foreløbig “Face Active Illumination” og ser ud til at få betegnelsen “Gør skærmen lysere i svagt lys” i indstillingerne til ansigtsoplåsning.

Når telefonens kamera ikke tydeligt kan se ansigtet, kan skærmen automatisk øge lysstyrken og dermed give kameraet bedre arbejdsbetingelser.

Du kan muligvis selv vælge lysstyrken

Koden peger på, at brugeren kan justere lysstyrken med en skyder mellem en mere behagelig indstilling og en mere pålidelig ansigtsoplåsning.

En lavere lysstyrke vil være mindre generende for øjnene, men kan samtidig gøre ansigtsoplåsningen mindre pålidelig.

Som udgangspunkt ser skærmen kun ud til at blive gjort lysere, hvis kameraet allerede kan se dele af ansigtet. En særskilt indstilling kan tillade funktionen at træde i kraft i komplet mørke.

Brugeren ser også ud til at kunne bestemme, om funktionen må bruges med Forstyr ikke og Sengetid aktiveret samt under kørsel.

Det er en enkel løsning på problemet, men den kan også være umådeligt træls, hvis du netop har skruet ned for lysstyrken for ikke at blive forstyrret om aftenen eller natten.

Du kan naturligvis fortsat bruge fingeraftrykslæseren, hvilket for nogle vil være den bedre løsning i mørke. Men det ser ud til, at Google snart kan forbedre den kamerabaserede ansigtsoplåsning.

Google har endnu ikke annonceret funktionen, og det er uvist, hvornår den eventuelt bliver lanceret, og hvilke Pixel-telefoner der får den.

Den nye Oppo Find X10 Pro Max har allerede en tilsvarende funktion, hvor skærmens lys bruges til at hjælpe ansigtsoplåsningen i mørke.

LÆS OGSÅ: Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Mere til historien

Google ser også ud til at arbejde på en stor opdatering af Google TV Streamer i form af et helt nyt produkt med flere markante forbedringer. Læs mere om den kommende Google TV Streamer her.

Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Fitbit Edge kombinerer aktivitetsarmbåndets slanke form med smartwatch-funktioner, indbygget GPS og op til en uges batteritid.

(mere…)
Kæmpe opgradering på vej til Google TV Streamer

En ny generation af Google TV Streamer er angiveligt under udvikling. Blandt de største nyheder er indbyggede mikrofoner, registrering af personer i rummet og en opdateret fjernbetjening.

(mere…)
Google teaser ny fitness-tracker: ‘Fitbit Edge’ afsløres 12. oktober

Google har lagt en teaser for en ny bærbar enhed under navnet 'Fitbit Edge'. Den nye tracker forventes officielt præsenteret mandag den 12. oktober.

(mere…)
Snart kan du lettere finde personer og kæledyr i Google Fotos

KORT NYT: Google Fotos ser ud til at arbejde på en ny version, der giver brugeren nemmere mulighed for at filtrere billeder efter personer og kæledyr.

(mere…)
Google nedgraderer Gemini for “billige brugere”

RYGTE: Google har planer om at nedgradere adgangen til Gemini og dens sprogmodeller for brugere på gratis- og AI Plus-abonnementet.

(mere…)
Google Home-højttalere kan snart høre dig gennem støj

En ny opdatering til Gemini gør det nemmere at bruge Google Home-højttalere, selvom der er støj.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram