Det mener jeg om OnePlus Nord CE

TEST: OnePlus Nord CE er en god telefon, der kommer for sent til festen.

OnePlus Nord CE
OnePlus Nord CE fås i farverne blå, sort og sølv (Foto: OnePlus)

Jeg kom lidt sent ind i kampen og modtog først OnePlus Nord CE relativt sent. Fordelen ved det er, at jeg kan afvente, hvad andre anmeldere mener om OnePlus Nord CE, inden jeg danner mig min egen mening. Det kan selvfølgelig både være godt og skidt.

Anmeldelserne jeg har læst kan bedst betegnes som en lunken kop the. Fra 3,5 ud af 5 stjerner hos Android Central og Recordere over 4 ud af 6 ved Ekstra Bladet og 4 ud af 5 hos GSMArena.

Alle er enige om, at Nord CE ikke er noget særligt.

Nu har jeg brugt telefonen et stykke tid og jeg er enig, men det er nu ikke fordi OnePlus Nord CE er dårlig. Den leverer bare ikke noget, som kunderne ikke kan få i forvejen – prisen hos OnePlus er blot højere.

Alternativer til OnePlus Nord CE

OnePlus Nord CE er baseret på Qualcomm Snapdragon 750G, der er en 5G-processor.

Nedenstående telefoner benytter samme platform og befinder sig i den samme priskategori. Dermed er de alternativer til OnePlus Nord CE – eller konkurrenter om du vil.

Dagspriserne er henholdsvis 2.599 for Galaxy A52 5G og cirka 2.220 kroner for Moto G 5G Plus. Disse telefoner er således billigere end OnePlus Nord CE til 2.699 kroner. Jeg har sammenlignet modeller med 128 GB lagerplads.

Det er et stærkt felt

Samsung har den fordel, at de lover fire års software- og sikkerhedsopdateringer. Desuden er Samsungs software gennemprøvet og velkendt for mange. Faktisk er Samsung Galaxy A52 5G så god, at de fleste fint kunne vælge denne over langt dyrere modeller som Galaxy S20 og Galaxy S21.

Motorola kommer med en renere software end både OnePlus og Samsung. Motorola er tro mod Androids oprindelige udtryk og opbygning. Det er ikke en “ren Android” men tæt på.

Når det kommer til designet, er OnePlus til gengæld foran konkurrenterne. OnePlus Nord CE har klart det flotteste design med en tyndere og mere lækker profil.

Billeder taget med OnePlus Nord CE

Det bedste mangler

Hvis du er OnePlus-fan, vil du straks lække mærke til, at OnePlus har udeladt en meget vigtig knap på Nord CE. Det er knappen, hvor du kan vælge mellem lyd, lydløs og vibration. Knappen har siden den første model været en signaturfunktion for OnePlus. Derfor er det skuffende og hovedrystede dumt, at fjerne noget så vigtigt fra produktet.

Til gengæld kan du så glæde dig over, at der i bunden er 3,5 mm. jackstik-tilslutning.

Blandt andre plussider kan jeg nævne en god skærm med 90 Hz opdateringshastighed og fremragende batteritid. Du kan køre op til hele to hele dage uden du behøver opladeren, der medfølger i salgspakken. Opladeren kan i øvrigt lade telefonen til omkring 70 procents kapacitet inden for blot en halv time. Trådløs opladning må du derimod se langt efter.

SÅDAN OPDATERES ONEPLUS NORD CE 5G: Ifølge OnePlus får Nord CE opdateringer af funktioner og Android-udgaver i to år. Sikkerhedsopdateringerne udsendes hver anden måned i tre år.

Aktuelle priser på OnePlus Nord CE 5G

Herunder kan du se dagspriserne på OnePlus Nord CE 5G.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Konklusion: Vent på den næste model

OnePlus Nord CE skal du kun købe, hvis du absolut VIL have en OnePlus og ingen af de andre i den samme prisklasse.

Som nævnt ”fejler” telefonen ikke noget den er blot heller ikke overraskende eller nyskabende. Nord CE er landet i et minefelt af stærke konkurrenter – ja faktisk kommer den lidt for sent til festen og til en for høj pris.

I lang tid har der været rygter om en egentlig efterfølger til OnePlus Nord, der for sin tid var overraskende og nyskabende. Derfor er mit råd: Vent og se hvad OnePlus Nord 2, eller hvad nu navnet bliver, har at byde på.

4 ud af 6 stjerner.

Mere til historien

Min testmodel kørte Android 11 med sikkerhedsniveau 1. februar 2021 samt brugerfladen Oxygen OS 1.0.3.3.

OnePlus Nord CE 5G
OnePlus 16 imponerer: Her er hvad danskerne går glip af

OnePlus gør klar til at lancere deres nye flagskib, OnePlus 16, med markante opgraderinger over hele linjen. Men OnePlus er jo væk fra det europæiske marked.

(mere…)
iPhone 18 Pro er fremragende – men du behøver den næppe

(mere…)
Oppo lokker OnePlus-fans med store rabatter – men du køber i blinde

Oppo rækker ud til tidligere OnePlus-kunder med store fordele på Find X10-serien. Men du skal lægge depositum, før den endelige danske pris er kendt.

(mere…)
OnePlus skubber deres fans over til Oppo

Overgangen fra OnePlus til Oppo bliver stadig tydeligere. På OnePlus' danske hjemmeside bliver kunderne nu præsenteret for Oppo-produkter og sendt videre til søstermærket.

(mere…)
Tør du betale 13.000 kroner for en OPPO? Mød det nye flagskib

VIDEO: Arven efter OnePlus skal løftes af OPPO med f.eks. en voldsom kamerakonge, men prisen og den langsigtede satsning rejser væsentlige spørgsmål.

(mere…)
Huawei Watch GT 7 Pro – Vild batteritid!


TEST: Huawei Watch GT 7 Pro leverer klassens bedste batteritid og er bygget af solide materialer. Dette er et smartwatch du bliver glad for!

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram