OnePlus Nord test | Imponerede til prisen

TEST: En ren seks’er. OnePlus Nord er et fantastisk køb til en fornuftig pris. Nord imponerer ikke på kameraet, men det gør den samlede oplevelse af telefonen.

OnePlus Nord test
OnePlus Nord bringer OnePlus tilbage til rødderne; gode specifikationer til en meget attraktiv pris (Foto: MereMobil.dk)

I 2014 blev OnePlus One lanceret som en ”flagship killer”. I nichekredse fik mobilen rigtigt meget opmærksomhed fordi den kinesiske producent tilbød et produkt, der på daværende tidspunkt kunne konkurrere mod særligt Samsung, blot til en meget lavere pris.

Siden da har OnePlus sent i alt 16 hovedmodeller på markedet samt en stribe specialversioner som eksempelvis Star Wars, Marvel Avengers og McLaren.

Markedsandelen i Danmark er omkring 3 procent, hvilket ikke ligefrem gør dem til talk-of-town – uden for niche- og nørdsegmenterne, men OnePlus Nord kan måske være med til at gøre OnePlus mere synlige. Telefonen lanceres dog ikke som en ”flagship killer” ligesom OnePlus One for seks år siden, men som et godt køb i mellemklassen. Med en pris på 3.299 kroner og et kvalitetsdesign samt specifikationer der stort set ikke mangler noget, er OnePlus på rette vej.

Som jeg beskrev i min anmeldelse af OnePlus 8 Pro, er denne en udmærket telefon, der desværre på testtidspunktet var ramt af en del, særligt softwaremæssige, fejl, som i min optik trækker kraftigt ned, når vi er omkring 8.000 kroner eller mere.

Nu er Nord så landet og her har OnePlus virkelig fat i noget! Velkommen til min test af OnePlus Nord. Lad os først se på specifikationerne.

Specifikationer: OnePlus Nord

  • Skærm: 6.44″, 1.080 x 2.400 pixels, 20:9-format
  • Beskyttelse: Gorilla Glass 5 på for- og bagside
  • Opdateringshastighed: 90 Hz
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 765G
  • 5G: Ja (Sub-6 og mmWave)
  • Dual-SIM: Ja
  • Kamera: 48 megapixels, 8 megapixels ultra vidvinkel, 2 megapixels makrosensor og 5 megapixels dybdesensor
  • Frontkamera: 32 megapixels + 8 megapixels ultravidvinkel
  • RAM: 8 eller 12 GB (LPDDR4)
  • Lagerplads: 128 eller 256 GB
  • Udvidelse via MicroSD-kort: Nej
  • NFC: Ja
  • Forbindelser: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, dual-band, Wi-Fi Direct, hotspot + Bluetooth 5.1
  • Biometrisk godkendelse: Fingerprintscanner i skærmen
  • 3.5 mm. Jackstik: Nej
  • Batteri: 4.115 mAh
  • Opladning: 30 watt hurtigopladning
  • Mål: 158.3 x 73.3 x 8.2 mm
  • Vægt: 184 gram
  • System: Android 10 + OxygenOS 10.5

Langsommere end en topmodel… Duer den så?

OnePlus Nord
OnePlus Nord yder på papiret mindre end pro-modellen, men i praksis betyder det ikke noget (Foto: MereMobil.dk)

OnePlus Nord er målbart en del langsommere end OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro. Bemærk: ”Målbart”. I dagligt brug er der ingen forskel. Med mindre du er supernørd, vil du aldrig opleve, at processoren er en Snapdragon 765G og ikke en Snapdragon 865.

Telefonen kører fantastisk. Lækkert. Flydende. Intet lag – og nå ja med en glidende skærmgrafik. 90 Hz giver lidt ekstra lækkerhed og en ekstra premiumfølelse på AMOLED-skærmen, som også er i topklasse.

Benchmarktallene herunder er fra 12 GB-modellen, men du kan roligt købe 8 GB-versionen uden at blive ked af det – forskellen vil være minimal.

 Antutu3DMarkRAMProcessor
OnePlus Nord332.0233.28612 GBSnapdragon 765G
OnePlus 8 Pro581.5477.13112 GBSnapdragon 865
Motorola Edge302.7623.0066 GBSnapdragon 765G

Softwaren er finjusteret

I min anmeldelse af OnePlus 8 Pro fik telefonen nogle negative bemærkninger fordi softwaren flere steder virkede sjusket og ikke gennemtestet. Blandt andet oplevede jeg, at apps ikke altid fungerede med notifikationer. SMS-beskeder kunne også ligge i udbakken uden at blive sendt.

Jeg er med på, at producenterne hen ad vejen udsender fejlrettelser, men anmeldelserne er jo et udtryk for den telefon og software, der var tilgængelig på tidspunktet hvor anmeldelsen blev til. Dette ved producenterne udmærket.

Heldigvis har OnePlus taget sig sammen. Jeg har p.t. ikke fundet en eneste softwarerelateret fejl på OnePlus Nord. Det spiller bare. I øvrigt har OnePlus droppet deres egenudviklede SMS- og opkaldsapps. Det er derfor Googles originale apps fra Android 10, der ligger på Nord. TUSINDE tak! Jeg sætter pris på, at producenterne piller så lidt i Android som overhovedet muligt. Så mangler vi bare at OnePlus’ egen galleriapp også droppes. Google Fotos klarer det nemlig udmærket.

OnePlus lover to års softwareopdateringer af Android og OxygenOS til OnePlus Nord samt tre års sikkerhedsopdateringer af Android-systemet.

Screenshots fra OnePlus Nord

Billederne bliver rigtigt fornuftige

OnePlus Nord
OnePlus Nord tager gode hverdagsbilleder (Foto: MereMobil.dk)

Hovedsensoren i kameraet, er den samme som sidder i OnePlus 8. Det er en sensor som leverer rigtigt fornuftige billeder. Det er i det hele taget også det man kan sige om billederne generelt.

OnePlus Nord har ikke et kamera i verdensklasse, men den gør det den skal; giver gode billeder i de fleste situationer. Jeg kunne godt ønske mig mere af kameraet, men i forhold til prisen er det godkendt.

  • Hovedkamera: 48 megapixels, Sony IMX586. OIS/EIS, f/f.75
  • Ultra vidvinkel: 8 megapixels, f/2.25, 119 gr.
  • Makro: 2 megapixels, f/2.4
  • Dybdesensor: 5 megapixels, f/2.4

Du vil særligt opleve udfordringer på 2x zoom tilstanden. Der er ikke en dedikeret sensor til denne, men ifølge OnePlus er 2x zoom understøttet af kamerahardwarens setup. Jeg kan godt se, at kameraet anstrenger sig lidt her. Blandt andet kommer der ekstra gryn på billedet og farverne står ikke så flot som på hovedsensorens normaltilstand. Dertil kommer, at portrætfunktionen ikke er så flot som på dyrere telefoner. Resultatet er dog stadig fint til prisen.

Lad mig tilføje, at du nok primært skal fokusere på billeder i 4:3-formatet. Kamerasoftwaren indeholder ikke 16:9-mulighed som andre telefoner. I stedet kan billedet tages i tilstanden ”fuld” – hele skærmens bredde, hvilket giver 20:9-format. Hold dig fra denne funktion! Jeg håber OnePlus senere kommer med en opdateringer, der giver 16:9-billeder. Det andet er lidt en nødløsning.

Videoformatet er sjovt nok 16:9, men her kan du gå op i 21:9-biografformatet, hvis du ønsker det.

Kamerasoftwaren byder på alle de funktioner, som du forventer. Det vil blandt andet sige portrættilstand, panorama, slowmotion, nat- og protilstand. Med nattilstand kan du i øvrigt skyde nogle ret cool billeder, selv når mobilen holdes i hånden.

Du kan se nogle af mine billeder jeg har taget med OnePlus Nord herunder.

Galleri: Mine billeder taget med OnePlus Nord

Batteri nok til hele dagen

OnePlus Nord
OnePlus Nord kører snildt dagen igennem uden opladning (Foto: MereMobil.dk)

4.115 mAh er en flot kapacitet i en telefon til denne pris og du kommer ikke til at gå ned på batteritiden.

Jeg har typisk haft 50 procent tilbage på batteriet ved sengetid, men resultatet er naturligvis meget afhængigt af, hvad du udsætter telefonen for.

Salgspakken indeholder en 30 watt hurtigoplader. Efter en halv times opladning rammer du 70 procents kapacitet, lover producenten. Jeg har dog kun opnået 63 procent ved opladning fra 0 til 100 procent. Det giver cirka 86 mAh per minut. Til sammenligning kan du på OnePlus 8 Pro opnå 99 mAh per minut.

Softwaren indeholder optimeret opladning, som vi også ser i flere andre smartphones. Optimeret opladning betyder, at batteriet først lades til fuld kapacitet, kort før du står op om morgenen. Ved ikke at pumpe løs omkring 100 procent hele natten, når telefonen efter kort tid er helt opladet, forlænges batteriets levetid. Dette er en rigtig god funktion at se efter, når du køber en telefon, som du forventer at have i længere tid.

Jeg vil ikke sige, at jeg ser skuffet over der ikke er trådløs opladning i OnePlus Nord. Det havde bare givet prikken over i’et.

De små ting tæller

Som jeg tidligere har nævnt i mine OnePlus-anmeldelser, så er den fysiske knap til lydløs, vibration og lyd hamrende genial. Jeg er virkelig forundret over, at vi ikke ser denne funktion kopieret i stor stil hos de andre producenter. Det er en detalje, men en virkelig fin detalje.

En anden fin detalje, er vibrationen, når du skriver på tastaturet. Responsen fra telefonen er lige præcis så kort, at den giver en lækker følelse, når du skriver beskeder. Hvis vibrationen er for lang, typisk på grund af en halvdårlig vibrator, der mest af alt bare brummer løs hele tiden, så nedsættes premiumfølelsen. Men også dette har OnePlus styr på.

Lyden ved opkald er god, men højttalerne er ikke den store oplevelse. Derimod er designet flot og telefonen ligger lækkert i hånden. Gorilla Glass på for-og bagsiden er et super godt valg fra designerne.

Fingeraftrykslæseren ligger under skærmen og disse sensorer har jeg set i mange forskellige kvaliteter gennem tiden. På OnePlus Nord spiller sensoren maksimalt og jeg har stort set ikke haft fejlaflæsninger i testperioden. Det er i øvrigt interessant, at OnePlus i denne priskategori giver en forholdsvis ny teknologi med – og ikke bare har taget den nemme løsning med en sensor på eksempelvis bagsiden.

– ”What the heck! Hvor ER den flot,” udbrød min datter på fem år, da hun så OnePlus Nord første gang. Sandheden skal høres fra børn og …

Når det er sagt, så har OnePlus fortsat en forkærlighed for indtil flere bloatware-apps. På Nord findes Netflix, Facebook og Instagram samt en række af OnePlus’ egne apps og naturligvis Androids almindelige appsamling.

SÅDAN BLIVER ONEPLUS NORD OPDATERET: OnePlus vil vedligeholde OnePlus Nord med sikkerhedsopdateringer i tre år. Softwaren, Android og OnePlus’ egen brugerflade Oxygen OS, loves vedligeholdt i to år. Sikkerhedsopdateringer bliver udsendt minimum hver anden måned – ofte dog hver måned. Det oplyser OnePlus til MereMobil.dk.

Konklusion: OnePlus har slået en seks ‘er

OnePlus Nord
OnePlus Nord er en telefon, som jeg kan anbefale (Foto: MereMobil.dk)

Der skulle 15 telefoner til (plus det løse) før OnePlus kunne løbe over målstregen i mine anmeldelser med armene over hovedet. OnePlus Nord er en ren seks ’er!

Det er 8 GB-versionen til 3.299 kroner, som du skal købe. Her får du mest value for money. Til 3.899 som den næste udgave koster, får du ikke nok ekstra. Desuden tror jeg gensalgsværdien og den følgende værditab vil være dårligere på den dyrere variant.

Nu håber jeg for OnePlus, at de er klar med de store marketingskanoner. For dét her ER en god telefon, men den sælger ikke sig selv, fordi OnePlus ikke er et kendt varemærke i bred forstand.

MereMobil.dk Anbefaler
MereMobil.dk anbefaler OnePlus Nord som samtidigt får topkarakter i vores anmeldelse.

Kun Telia og 3 har blandt teleselskaberne taget OnePlus Nord i sortiment. Noget kunne tyde på, at enten tror teleselskaberne ikke nok på Nord, eller også har OnePlus ikke haft penge nok med til at komme på hylderne. Jeg vil opfordre til, at de dykker ned i den kinesiske pengekasse for Nord ER en fantastisk telefon.

Det er skønt at se, hvordan OnePlus med Nord kommer tilbage til rødderne – dertil hvor de med OnePlus One og nu OnePlus Nord, kan gøre en forskel.

6 ud af 6 stjerner og et ”MereMobil.dk anbefaler”-mærke. Tillykke!

Vil du have et alternativ til OnePlus Nord så tjek Motorola Moto G 5G Plus, der har mange af de samme specifikationer som Nord. Prisen er blot lavere. Du kan læse min test af Moto G 5G Plus her.

Aktuelle priser på OnePlus Nord

Herunder kan du se dagspriserne på OnePlus Nord i den version, som vi anbefaler at du køber, hvis du vil have OnePlus Nord i lommen.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Kom tæt på OnePlus Nord

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • God pris i forhold til specifikationer, design og kvalitet
  • Flot skærm med lækker 90 Hz teknologi
  • Klar til 5G
  • Fornuftigt kamera der dækker hverdagsbehovet
  • Lang batteritid – og fornuftig stor kapacitet
  • Hurtigoplader medfølger
  • Klar udmelding om softwareopdateringer

Lidt at tænke over

  • Har ikke trådløs opladning
  • Du kan ikke bruge MicroSD-kort
  • Ikke 3.5 mm. jackstik
  • Højttalerne er ikke den store oplevelse
  • Skal det være OnePlus Nord eller Motorola Moto G 5G Plus?

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

OnePlus Nord er den første telefon i en serie af telefoner, der ligger uden for OnePlus’ topmodelkategori. Der vil altså over tid komme flere prisvenlige telefoner under Nord-hatten. Mon ikke næste skridt fra OnePlus bliver en Nord-version, som er endnu billigere? Jeg afventer spændt.

OnePlus Nord
Mine forventninger til OnePlus 13

VIDEO: Jeg har samlet informationerne fra lanceringen af OnePlus 13 i Kina, og kombineret den med de første anmeldelser og mine forventninger.

(mere…)
Er dette OnePlus 13R?

Det første officielle billede af OnePlus Ace 5 er ude i Kina. Meget peger på, at det er den samme model som OnePlus 13R.

(mere…)
OnePlus klar med teaser for OnePlus 13

OnePlus har afsløret, at de lancerer OnePlus 13 globalt i januar 2025 og nu teases der for den kommende lancering.

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
I januar kan du købe OnePlus 13

Inden ret lang tid kan OnePlus 13 købes i Danmark.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
71 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram