Sonos fortryder – ruller omstridt funktion tilbage
Recycle Mode er fortid hos Sonos. Efter en voldsom shitstorm har Sonos taget det drastiske skridt.
Den massive shitstorm der ramte Sonos i december og siden er tiltaget kraftigt i styrke, har nu taget en ny drejning.
Sonos ruller deres omstridte ”recycle mode” på de gamle produkter tilbage, så enhederne ikke længere kan deaktiveres foreviget via dette softwareindgreb.
Når Recycle Mode blev aktiveret ødelagde Sonos alt funktionaliteten i højttaleren, der efterfølgende skulle indsendes til Sonos eller afleveres på genbrugspladsen. Til gengæld tilbød Sonos så 30 procent rabat på køb af en nyere højttalermodel.
I disse miljøtider ramte Sonos på ingen måde tidsånden ved at smadre gamle velfungerede produkter som platform for at sælge nye. Shitstormen ramte så kraftigt, at Sonos direktør var ude at undskylde for håndteringen. Nu er den endelige konsekvens så en realitet; Recycle Mode er væk.
Den gode nyhed er, at kunder med gamle Sonos højttalere fortsat kan få 30 procent rabat. Det kræver blot en validering af det gamle produkt via serienummeret. En gammel Sonos Play 5 kan således fortsat anvendes, selvom man køber en ny.
Ifølge Engadget er ejeren velkommen til at give den gamle højtaler til en ven eller selv fortsætte med at anvende den.
Den dårlige nyhed er, at højttalere der allerede er sat i Recycle Mode ikke kan vækkes til live igen.
Sonos vil fortsat ikke supportere de gamle produkter med nye softwareopdateringer efter maj 2020 og du kan stadig ikke anvende disse side om side med nye enheder i et multiroom-setup.
Problemstillingen med gamle og nye Sonos højttalere i samme setup, kan du læse mere om her.
OVERBLIK: Så længe vil Sonos opdatere dine højttalere
Det bliver interessant at se om Sonos med deres kovending kan vinde tilliden tilbage hos de mange Sonos fans. En interessant detalje ved Sonos er, at virksomheden de seneste mange år har kunne styre uden om dårlige anmeldelser og vrede kunder. Men det kan være, at hvedebrødsdagene er talte for den amerikanske virksomhed.
LÆS OGSÅ: Tech-forældelsen der udløste kaos på rekordtid
VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.
Mere til historien
Sonos’ konkurrenter har også rørt på sig i forbindelse med shitstormen. Eksempelvis er Denon ude at slå på tromme for deres multiroomsystem Denon Home. Den mindste Denon Home 150 koster vejledende 1.899 kroner.