Disse nye mobiler kommer i handlen i august
OVERSIGT: Her er de smartphones der lander på hylderne i de danske butikker, i løbet af august måned.
Den danske sommer er god i år og det er udvalget af spændende smartphones i de danske butikker også.
Hvor prognoserne fra DMI ikke altid holder stik, så må vi sige at vores prognoser for de telefoner, som kommer i handlen holder stik – der er noget at glæde sig til. Selvom der ikke kommer mange nye smartphone-modeller, så er det spændende det der kommer.
Vi har herunder samlet de modeller, som lander i de danske telebutikker i løbet af august.
Samsung Galaxy S5 Mini
Lige siden Samsung præsenterede topmodellen Galaxy S5 i februar har der været rygter og spekulationer om lillebroderen Galaxy S5 Mini. Forventningerne er også høje til den nye mini-udgave både fra anmeldere, købere og teleselskaberne, da de to foregående mini-modeller har haft fine salgstal.
– WEB-TV: Samsung Galaxy S5 – se den lille sejr
Samsung Galaxy S5 Mini kommer i handlen hos blandt andet 3, TDC og Telia og forventes at få en vejledende udsalgspris på omkring 3.495 kroner uden abonnement.
– Samsung Galaxy S5 Mini – pris og tilgængelighed
Telia oplyser til MereMobil.dk, at de får Galaxy S5 Mini i farvevarianterne Shimmery White, Charcoal Black, Electric Blue og Copper Gold.
Sony Xperia T3
Xperia T3 fra Sony er verdens slankeste smartphone, der kommer med en 5,3 tommer skærm. Modsat topmodellen Xperia Z2, så er Xperia T3 udført i rustfrit stål.
Da Sony præsenterede Xperia T3 i starten af juni blev den også præsenteret som en ny designmodel.
– Sony er klar med ny designtelefon
Xperia T3 kommer med 1,4 GHz quad-core Snapdragon 400-processor og 1 GB RAM. Batteriet har en kapacitet på 2.500 mAh, og telefonen har Sonys STAMINA-strømsparetilstand. Kameraet har en opløsning på 8 megapixels og man kan optage videoklip i 1080p
Prisen på Xperia T3 er endnu ukendt, men den kommer i sortiment hos både TDC og Telia.
Telia oplyser desuden til MereMobil.dk, at de får Xperia T3 i farverne Black, White og Purple.
LG G3S / LG G3 Beat
LG G3S er en mid-range version af flagskibet LG G3. På hjemmemarkedet i Korea er telefonen kendt, som LG G3 Beat og altså en mere kompakt version af LG G3 med lidt lavere specifikationer.
– LGs smartphone-salg går bedre end nogensinde
LG G3S kommer med en 5 tommer skærm med en opløsning på 1280 x 720 pixels (294ppi), 1,2 GHz quad-core Qualcomm Snapdragon 400 processor, 1 GB RAM, 8 GB intern hukommelse, understøtter microSD-kort, 8 megapixels kamera med Laser Auto Focus, 1.3 megapixels frontkamera, 4G LTE, Android 4.4.2 KitKat og batteri på 2.540 mAh.
– LG G3S kan købes i Danmark om lidt
Telefonen kom i handlen i Korea midten af juli måned, men vi må altså vente hen mod slutningen af august før den kan købes på det danske marked.
– WEB-TV: LG G3 – derfor er den fremragende
TDC oplyser til MereMobil.dk, at de forhandler LG G3S fra slutningen af august i deres butikker og webshop.
LG G3S kommer i farverne Black, White og Gold, det er dog uvist om alle farverne også kommer på det danske marked.
Den danske pris er endnu ukendt.
Mere til historien
Der er rygter om, at vi i august, helt præcist 4. august, får præsenteret den nye Samsung Galaxy Alpha. Dette er dog endnu ikke bekræftet fra Samsung.
Læs også:
– Her er efterårets nye smartphones
Var denne artikel noget for dig?
Tilmed dig nyhedsbrevet fra MereMobil.dk, og modtag en ugentlig opdatering på de bedste historier, samt breaking news.