Her er efterårets nye smartphones

Efteråret byder på nye spændende smartphones. Apple, Samsung og Sony er alle på vej med nyheder. Læs om dem her.

Mobilbranchens højsæson sætter ind umiddelbart efter sommerferien. Det er nu at frøene til en god julehandel skal sås.

De aktuelle modeller, som blev præsenteret før sommer, vil i sagens natur stadig være vigtige og i fokus, men alligevel trækker en række nye smartphones nok en del opmærksomhed.

Blandt dem, som vi forventer præsenterer produkter, er Apple, Samsung og Sony. Vi må nok forudse, at Apple får en del attention med kø-salg og events, fuldkommen, som det plejer at være.

Ingen af mobilproducenterne har endnu bekræftet nye modeller, men rygterne er efterhånden så stærke, at vi vover pelsen, og bringer de informationer som virker mest sandsynlige.

Apple iPhone Air iPhone 6

Konceptbillede af iPhone 6 / iPhone Air (Foto: Sam Beckett)

Apple iPhone 6

Det forventes at Apple lancerer iPhone 6, eller hvad navnet nu måtte blive, i to udgaver. En med 4,7 tommer skærm og en med 5,5 tommer. Den aktuelle topmodel iPhone 5S har som iPhone 5 en skærm på 4 tommer.

Rygterne taler om safirglas på fronten af den næste iPhone-generation, og det er sandsynligt at Touch ID sensoren også vil være at finde i de nye modeller, der vil være drevet af iOS 8, som Apple tidligere på året præsenterede for udviklerne.

 – Tip: 7 nye features i iOS 8

Det forventes også, at iPhone 6 vil have et kamera på 13 megapixels, skriver CNET.

Går alt som rygterne siger, så vil iPhone 6 blive fremvist af Apple i september med salgsstart kort efter.

Flere artikler om iPhone 6

Mockup af Samsung Galaxy Note 4

Mockup af Samsung Galaxy Note 4

Samsung Galaxy Note 4

Samsung har fået stor succes i den såkaldte phablet-kategori, hvor de var firstmover. Nu er Galaxy Note 4 på vej. Sandsynligvis med en skærm omkring 5,7 som på forgængeren Galaxy Note 3, men med opløsning på 2560 x 1440 pixels mod tidligere 1080 x 1920 pixels, ifølge GSMArena.com.

Galaxy Note 4 – flere detaljer

Note 4 vil forventeligt køre på Qualcomm Snapdragon 805-processor, som er en nyere udgave, end den der findes i Galaxy S5.

Note 4 følger op på de foregående Note-modeller med endnu flere integrerede funktioner, der kombinerer finger og S Pen betjening.

Samsung Galaxy Note 4 forventes at blive præsenteret ved IFA-messen i Berlin i start af september.

Sony Xperia Z3

Sony kommer i efteråret med Xperia Z3, som følger op på de to meget roste forgængere Xperia Z1 og Xperia Z2.

Lækket billede af Sony Xperia Z3 (Kilde: weibo.com)

Lækket billede af Sony Xperia Z3 (Kilde: weibo.com)

Der bliver sandsynligvis tale om et design med afrundede linjer. Indmaden kommer måske til at bestå af blandt andet 2.5 GHz quad-core processor fra Qualcomm, og det hele drives af Android 4.4 KitKat.

Kameraet vil fortsat have 20,7 megapixels opløsning.

Sony Xperia Z3 vil formentlig se dagens lys på IFA-messen i starten af september.

Xperia Z3 – billeder og specifikationer er lækket

Usikkerhed: Xperia Z2 Compact og Xperia Z3 Compact

I starten af januar 2014 ved CES i Las Vegas lancerede Sony en mindre udgave af Xperia Z1 kaldet Z1 Compact. Der var tale om en fysisk mindre version af topmodellen, og ikke en ”mini-model” med færre kræfter.

Web-TV: Se testen af Xperia Z1 Compact

Der findes hopevis af rygter om både en Xperia Z2 Compact og en Xperia Z3 Compact. Nogle mener Xperia Z3 lanceres sammen med en Xperia Z3 Compact til IFA, andre at den kompakte udgave først præsenteres efter IFA. Det bringer vældig usikkerhed om Z2 Compact.

Mit bud er, at Xperia Z3 lanceres til IFA og at Xperia Z2 Compact ved CES i starten af januar 2015, men det er altså bare et gæt, baseret på Sonys tidligere roadmap for lanceringer.

Andre topmodeller til efterårs- og julehandlen

Lumigon T2 HD

Lumigon T2 HD (Foto: MereMobil.dk)

Selvom der kommer nye produkter på markedet vil der fortsat være mange kendinge at finde i butikkerne hen over efteråret.

Samsung vil givetvis promovere Galaxy S5 som et alternativ til iPhone 6. Samtidigt står de med Galaxy S5 Mini i den anden hånd som et billigere alternativ.

HTC vrider nok det sidste ud af HTC One M8 og One M8 Mini, mens Sony både slår på Xperia Z3 og deres foregående lineup. Dette gælder også for LG, der både har G2 Mini og LG G3 at arbejde med.

Microsoft Devices har både topmodellen Lumia 930 klar, men vi vil nok også se, at de promoverer et billigere produkt som Lumia 630 og den nyligt lancerede Lumia 530.

Test: Derfor er Lumia 930 et godt køb

På sidelinjen finder Huawei Ascend P7, som til prisen er en udmærket telefon. Spændende bliver det også om den danske telefon Lumigon T2 HD gør væsen af sig i de kommende måneder.

Lumigon T2 HD – Danmarks eneste test

Mere til historien

Hvorvidt rygterne holder vand må tiden vise. En ting er sikkert! På MereMobil.dk dækker vi det hele og mere til.

Smartphone fra Polestar er måske snart godkendt?

Polestar er kendt for elbiler, men nu er de snart på vej med en mobil.

(mere…)
Den bedste smartphone i 2023

Mobilbranchen har netop kåret den bedste smartphone i 2023. Er du enig?

(mere…)
Sociale medier forbydes for mindreårige

Et flertal i en amerikansk delstat har stemt for, at sociale medier skal forbydes for børn under 17 år.

(mere…)
Rekordsalg af high-end smartphones i 2023

Sidste år blev der solgt et rekordhøjt antal smartphones i high-end-kategorien, hvis man skal tro tal fra analysefirma.

(mere…)
Hvad er din yndlings-telefon?

VIDEO: Hvilken telefon er din 'go-to' telefon - og hvorfor?

(mere…)
De 5 bedste gamle smartphone-funktioner, vi savner

Ville du ikke hellere have gode højttalere og et udskifteligt batteri end en foldbar skærm?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram