7 små nye funktioner i iOS 8

TIP: Apple har fremlagt de store linjer for nyhederne i iOS 8, men under overfladen gemmer sig flere. Vi har fundet syv nyttige.

Når iOS 8 frigives til efteråret er det primært samarbejdet mellem enhederne via iCloud, der er den vigtigste nyhed.

Muligheden for at besvare opkald og sende SMS fra Mac-computeren, deling af fælles kreditkort i App Store, samt de applikationer og den musik der downloades, har fået meget omtale, men iOS 8 gemmer på flere små interessante nyskabelser.

Herunder har vi samlet syv af dem. Der er mange flere. Kom gerne med dit bidrag i kommentarfeltet herunder.

– iOS 8 – alt du skal vide om den nye opdatering

Ugenummer i kalenderen

Kalendere uden ugenumre kan være frustrerende at anvende, og sådan har det hidtil været i Apples univers. Fra iOS 8 bliver der mulighed for visning af ugenummeret i kalenderen.

Se: Indstillinger > E-mail, kontakter, kalendere > Ugenummer.

Send position inden strømmen ryger

Hvis iPhonen er blevet væk, hjælper Find My iPhone ikke meget, hvis batteriet er tømt, inden mobilen er fundet igen. Apple har løst dette ved bede enheden sendes dens seneste position til Apples servere, inden batteriet er nået under et kritisk niveau.

Se: Indstillinger > Find My iPhone > Send Last Location.

Screenshot iOS 8

Send position inden telefonen løber tør for strøm (Foto: MereMobil.dk)

Ændre delingsindstillinger

Når delingsknappen anvendes for at dele f.eks. en website eller et foto med andre, er mulighederne nu ikke længere statiske.

Ved at holde på et ikon kan det flyttes til en ny position, og hvis ikon-rækken trækkes mod venstre fremkommer ”Mere”. Herunder kan delingsmuligheder fjernes eller om-arrangeres.

Også rækken med Tilføj til bogmærker, Føj til læseliste m.fl. kan flyttes rundt.

Screenshot iOS 8

Ændre rækkefølge af delingsikoner i iOS 8 (Foto: MereMobil.dk)

Få desktop-versionen af en website

Safari-browseren har fået mulighed for at anmode om den fulde version af en website. Hvis du ikke vil se mobiludgaven af en side, skal du trykke én gang i adresselinjen, og efterfølgende trække skærmbilledet nedad, hvorefter muligheden ”Anmod om det fulde websted” dukker op.

Det skal siges, at funktionen indtil videre kun virker på meget få websites. YouTube er et af de steder hvor det fungerer.

Screenshot iOS 8

Anmod om det fulde website i iOS 8 (Foto: MereMobil.dk)

Siri fortæller hvad sangen hedder

Brugere af Siri kan nu forespørge på, hvad sangen, der spilles i lokalet, hedder.

”What song is playing” kan du spørge, hvorefter den lytter, og kommer med svaret.

Apple har indgående en aftale med Shazam om musikoplysninger, og den fulde udnyttelse af funktionen kræver Shazams applikation installeres.

Screenshot iOS 8

Siri kan genkende sange via Shazam (Foto: MereMobil.dk)

Kamera: Eksponering kan ændres efter fokus

Det er nu muligt, at ændre eksponeringen efter at fokuspunktet er sat, uden at skulle ind i en masse indstillinger.

Sæt fokuspunktet ved at trykke på skærmen. Træk derefter i lys-ikonet der vises ved siden af fokuspunktet.

iPhone tager fortsat ikke billeder i bredformat.

Justering af eksponering virker også ved videooptagelse, også når fokuspunktet flyttes undervejs i optagelsen.

 

Screenshot iOS 8

Kameraet i iOS 8 kan justerer eksponering efter fokuspunktet er sat (Foto: MereMobil.dk)

Hvad bruger strømmen?

Når strømmen pludselig drænes fra batteriet er det rart at vide hvem synderen er. Det afslører iOS 8 ned på app-niveau i stil med det, der findes på Android.

Se: Indstillinger > Brug > Batteribrug.

Nu kan du se en procentvisning ud for hver app. Resultatet kan ses over det seneste døgn og de seneste syv dage.

Screenshot iOS 8

Oversigt over batteriforbrug i iOS 8 (Foto: MereMobil.dk)

Mere til historien

Apple Continuity er efter min opfattelse den allermest spændende funktion. Du kan starte en mail på iPhone og fortsætte den på iPad eller Mac. Enheder opdager selv, at du er i gang med at skrive en mail, og gør kladden tilgængelig.

– Debat: Er Apples egne tal om Android korrekte?

Læs også:
– Se Apples billeder af iOS 8

MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
Markant stigning: Salget af foldbare skærme vokser 44 procent

Efter en nedgang sidste år forventes markedet for foldbare skærme at vokse markant i 2026. Særligt de brede modeller trækker læsset.

(mere…)
iPhone Duo bliver lettere at betjene med én hånd

Den brede iPhone Duo er vanskelig at betjene med én hånd. Apple har en løsning på vej, mens den store interesse får selskabet til at skrue markant op for produktionen.

(mere…)
Rygte: iPad mini 8 får OLED-skærm og stor AI-opgradering

Apple forventes at præsentere en ny iPad mini i næste uge. Den byder angiveligt på en OLED-skærm, vandtæthed og en kraftig A20 Pro-processor.

(mere…)
Pas på, når du køber FC 27: PS4-versionen mangler vigtige funktioner

GUIDE: FC 27 findes til både PlayStation 4 og PlayStation 5, men versionerne er ikke ens. PS5 giver bedre grafik, mere realistiske bevægelser og adgang til The Grounds.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram