Huawei Ascend P7 – lækker men den halter

TEST: Ascend P7 fra Huawei er en super lækker telefon med et flot design og brugerflade, samt et godt kamera. Desværre halter den lidt for meget og overskuddet mangler.

Omdrejningspunktet for Huawei Ascend P7 er designet, der selvom Android-telefonerne med tiden er blevet flottere, formår at hæve sig over den grå massevare, og tilbyde lidt ekstra.

P7 bygger videre på forgængeren Ascend P6, som jeg anmeldte i september 2013.

Huawei lagde ved præsentationen stor vægt på filosofien omkring telefonens udtryk, præcis som tilfældet var, da P6 skulle sælges. Bagsiden af børstet aluminium er skiftet ud med glas, vel at mærke Gorilla Glass 3, der er 30 procent stærkere end Gorilla Glass 2. Dermed skulle der være en rimelig sandsynlighed for en holdbar bagside.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Jeg har tabt telefonen et par gange på fliseoverflader, og glasset holder stadig. Små ridser i glasset er det dog blevet til. Med andre ord så lider Ascend P7 af præcis de samme problemer, som vi så på Nexus 4 og iPhone 4 / 4S.

Omvendt har aluminium det med at blive ridset og grimt at se på. Der skal dog ikke herske tvivl om, at Ascend P7 med glas på både for- og bagside, samt stålkant, virkelig er en flot telefon.

Huaweis seneste model kommer med 16 GB indbygget hukommelse, og plads til udvidelse via Micro-SD hukommelseskort.

Se alle specifikationerne med Huawei Ascend P7

Flot HD skærm i letvægtsdesign

Huawei følger med på storskærms-tendensen, der for tiden er i markedet. P7 har 5.0 tommer skærm i Full HD opløsning, altså en smule større end de 4.7 tommer P6 bød på.

Der ligger et godt designarbejde bag telefonen. Vægten på den forrige model var 120 gram, men trods en større skærm og en bagside i glas, er vægten kun forøget med fire gram. Til sammenligning vejer Samsung Galaxy S5 hele 145 gram, og her er skærmen trods alt kun 5.1 tommer.

Test: Stor anmeldelse af Samsung Galaxy S5

Dette IPS LCD display fungerer godt uden farverne er for larmende, men skærmen er bedst, når telefonen ses direkte fra fronten. Så snart den drejes en lille smule nedsættes tydeligheden. Ved sort baggrund oplever vi en relativ stor indstråling af lys fra siderne, og resultatet er, at sort har et gråligt skær.

Herunder kan du se mål og vægt på andre af forårets topmodeller, så der kan sammenlignes direkte med Ascend P7.

Skærm Størrelse Vægt
Xperia Z2 5.2” 146.8 x 73.3 x 8.2 mm 163 gram
HTC One (M8) 5.0” 146.4 x 70.6 x 9.4 mm 160 gram
Samsung Galaxy S5 5.1” 142.0 x 72.5 x 8.1 mm 145 gram
Huawei Ascend P7 5.0” 139.8 x 68.8 x 6.5 mm 124 gram
Xperia Z2 5.2” 146.8 x 73.3 x 8.2 mm 163 gram
HTC One (M8) 5.0” 146.4 x 70.6 x 9.4 mm 160 gram
Samsung Galaxy S5 5.1” 142.0 x 72.5 x 8.1 mm 145 gram

Bedre og mere moderne brugerlayout

Der er tydeligt blevet arbejdet meget med designet i brugerfladen Emotion UI 2.3, som er Huaweis overbygning på Android. I modsætning til Emotion UI 1.6 er det tunge Østtysk-inspirerede layout erstattet af et langt mere moderne, imødekommende og stilrent grafiklayout.

Alle ikoner har afrundede hjørner, og på applikationer man selv installerer, justeres også deres ikoner til at matche de runde former. Det giver et langt mere roligt og ensartet udtryk. Her kan de store etablerede producenter lære noget.

Den store forskel på Emotion UI og hvad vi ellers ser på Android-platformen er ”hovedmenuen”, som ikke findes. I stedet er alle genveje frit tilgængelige, og organiseret i mapper, fuldkommen som i Apples iOS. Det lyder måske lidt underligt, men i dagligt brug fungerer det fremragende.

I topgardinet vises i alt 15 hurtig-genveje til systemfunktioner, men bare rolig, kun de fem vigtigste (som du selv vælger) er fremme, når gardinet trækkes ned. Et træk ned i indstillingslinen åbner adgang til resten. Fra samme sted justeres også skærmens lysstyrke.

Låseskærmen har en næsten skjult bundmenu, hvor der trækkes op fra bunden af skærmen. Udover små vejrikoner kan lommeregner, lommelygte, spejl og kalender åbnes herfra. Når der anvendes PIN-kode på låseskærmen har Huawei, foreløbigt som de eneste jeg kender til, fjernet det at der skal tastes ”Enter” efter koden. Hvis adgangskoden er korrekt angivet, åbner telefonen straks. Jubii! Et tryk sparet.

Hvis ikke standardtemaet passer til din stil, er der en række forskellige valgmuligheder i telefonen, også i forhold til skærm-overgange m.v.

Test: Huawei Ascend P6 – en designperle fra Kina

Endelig! Et godt tastatur

Noget af det jeg har kritiseret mest ved foregående Huawei-modeller er beskedtastaturet. Nu er der stort set kommet styr på dette punkt.

Swype For Huawei er navet på tastaturet, der som navnet angiver, understøtter swype-funktion hvor ordet skrives, ved at trække fingeren fra bogstav til bogstav. Dertil kommer en dansk ordbog og de danske karakterer er direkte fremme, uden behov for ekstratryk.

Jeg er ikke blevet helt gode venner med tastaturet, men det er MEGET bedre, end hvad vi tidligere har set fra producenten.

I øvrigt er det lidt underligt, at Googles udmærkede standardtastatur i Android er bevaret. Her kunne man starte med at tilføje en dansk ordbog, så havde det hele været løst.

Summen af det hele er, at Huawei Ascend P7 er god at skrive på, men du skal ikke forvente T9-tastatur, da det ikke forefindes i modellen.

Når MMS modtages vises billedet som miniature, og kun ved at holde på billedet og vælge ”vis”, kan det blæses op i stort format. Med andre ord. MMS-delen er langt fra god nok.

Ikke dual-SIM

Ved præsentationen i Paris fremviste Huawei mulighed for to SIM-kort i telefonen, men denne mulighed indgår ikke i udgaven til vores markedsområde.

Der findes i nogle markeder en version af Ascend P7 hvor Micro-SD kortlæseren også kan benyttes til SIM-kort, så brugeren kan ofre ekstra plads, og i stedet have to mobilnumre i telefonen.

Huawei oplyser til MereMobil.dk, at den P7 der sælges på vores breddegrader ikke har dual-SIM mulighed, men blot plads til ét SIM-kort og hukommelseskort.

Mere om Huawei Ascend P7

Underlig styring af hukommelse

Android bør, hvis det fungerer rigtigt, kunne styre hukommelsesforbruget selv, uden indblanden fra brugeren. Men sådan er det ikke på Ascend P7. Her fortæller den løbende, hvilke applikationer der bør lukkes ned, for at spare hukommelse. Mere underlig er beskeden ”Telefonen er langsom”.

Fint nok, at forskellige applikationer kan lukkes ned, men desværre spørger mobilen alt alt for tit om dette, og gør man det ikke, kommer senere beskeden om, at nu er telefonen langsom, og det passer meget godt. For kort efter, begynder interface og programmer at halte.

Nu er det bare sådan, at Android-systemet hele tiden vil forsøge at åbne forskellige ting i hukommelsen, og derfor kommer beskeden om applikationer og langsom telefon, desværre alt for tit. Jeg har svært ved at se den gavnlige effekt, og det er i øvrigt frygteligt irriterende.

Derimod er Meddelelsesstyring en god funktion under ”Telefon-styring”. Via denne kan man bestemme hvilke applikationer, der må sende push-meddelelser i toplinjen.

Huawei har også gjort det muligt, at se hvilke programmer der bruger data og tillade om den enkelte applikationer må bruge Wi-Fi, mobilnetværk eller begge dele. Der er også styring af hvilke applikationer, der må starte op sammen med telefonen. Derudover kan telefonens scannes og renses for overflødige filer ved at benytte en optimeringsproces.

Problemer med kræfterne

På papiret matcher processorkræfterne konkurrenterne på markedet. Huawei satser ikke på Qualcomm, men på HiSilicon som de selv ejer. Virksomheden er angiveligt den største chipproducent i Kina.

Chipsettet hedder Kirin 910T og processoren har en clockfrekvens på 1.8 GHz (quad-core). Alt i alt ser det godt ud, men i vores sædvanlige benchmarktest med Antutu kommer P7 kun ud på 25.398 point. Det er efter min opfattelse i underkanten. Sony Xperia Z2 scorer 33.042, mens Galaxy S5 ligger på 34.234.

Med andre ord. I benchmarktest ligger Ascend P7 med en score, som næsten svarer til hvad en Samsung Galaxy S4 scorede i maj 2013 (24.620 point).

Nu er alt jo ikke benchmark, men ved dagligt brug oplever jeg, at telefonen mangler det sidste overskud, der skal til, før man virkelig kan konkurrere med de store drenge. Det er særligt ved multi-taskingopgaver og i browseren, at dette opleves. Eksempelvis er det ikke en flydende oplevelse at surfe nyheder på nettet.

Test: Sony Xperia Z2 – Sony overgår sig selv

Velfungerende kamera

Kamerateknikken i P7 er den seneste fra Sony, og det er slet ikke noget dårligt valg. Opløsningen er 13 megapixels, som det maksimale.

Kameraet starter hurtigt op og billedet kommer hurtigt i kassen med et glimrende resultat til følge. Som alle andre producenter har Huawei også en række features indbygget i kameraet som ”bedste billede”, ”panorama” og ikke mindst ”forskønner”, hvor ansigter kan blive glattet ud. I disse selfie-tider vil mange nok være glade for denne funktion, der også fungerer med frontkameraet.

I mørke lysforhold klarer Ascend P7 sig på niveau med andre tilsvarende telefoner, men den slår ikke Sony Xperia Z2, som i vores testsetup overraskede for vildt på billedet af de små hoptimister, i et meget mørkt rum.

Frontkameraet på 8 megapixels har vidvinkel linse, og som på hovedkameraet kan der lægges vandmærker i billedet med f.eks. stedet og vejret. Men en stor nyhed er selfies i flertal. Det kalder Huawei for Groufies, altså gruppe-selfies. Funktionen kan oversættes til noget så simpelt som ”panoramafotos med frontkameraet”.

Idéen er god, og mobilen hjælper på en fin måde til, at få skabt et bredere foto. Men det kræver, at personerne sidder helt stille, ellers kommer der mærkelige udfald. Det kan du se på mit testfoto af min tech-ven Peter Gotschalk fra Lyd og Billede.

Når der tages billeder med frontkameraet tælles der ned, og et preview vises lige under kameralinsen. Resultatet er et godt billede, hvor alle kigger direkte ind i linsen, og ikke ved siden af, som på andre telefoner.

Huawei overrasker på kameraet. Det er nemlig oftest her, at sekundære producenter fejler eller sparer på udviklingsomkostningerne.

Videooptageren understøtter Full HD 1080p optagelse med 30 fps, og også her bliver resultatet godt. I vores testvideo-optagelse taget ud af et åbent vindue, i en kørerende taxa, kan du opleve resultatet.

Podcast: Sådan bliver du en bedre mobilfotograf

Billeder taget med Huawei Ascend P7

Testvideo optaget med Ascend P7

Hurtig adgang til netværk

At Huawei er en af verdens største netværksproducenter ses tydeligt i deres telefoner. Ascend P7 understøtter 4G LTE i Cat4. Det betyder en teoretisk downloadhastighed på op til 150 mbit/s. Upload ligger på 50 mbit/s.

Baggrund: 4G LTE kategorier – hvad betyder de?

Uden for et testmiljø er oplevelsen noget anderledes, men sådan er det på alle telefoner i markedet. Via Telias netværk er det lykkedes mig at passere en downloadhastighed på 50 mbit/s. Så absolut godkendt. Også forbindelsen til trådløst netværk er telefonen god til at holde en høj hastighed på.

Desværre sætter telefonens generelle kræfter sine begrænsninger for hvordan hastigheden kommer til udtryk, når mobilen bruges.

I browseren hænger telefonen lidt, når der zoomes og flyttes rundt på sider. Det går heller ikke synderligt hurtigt, når der skal skiftes fra stående til liggende layout.

Jeg forstår heller ikke, hvorfor Huawei absolut skal indlægge deres egen browser, når der i forvejen er Google Chrome, som i øvrigt fungerer bedre, og spiller sammen med Chrome på computeren.

Batteri til cirka én dags brug

Kapaciteten på batteriet er 2.500 mAh. Ved at bruge telefonen i normal-tilstand uden batterispare-funktioner aktiveret, er der ved intens brug til cirka 15 timers drift.

Jeg må indrømme, at jeg opfatter det som lige i underkanten.

Heldigvis har Huawei, som altid, forskellige strømspare-muligheder. Blandt andet en tilstand kaldet ”Smart” som reducerer CPU-hastigheden og netværksbrug, hvorefter der klemmes lidt ekstra tid ud telefonen.

Men det er ifølge funktionens egne oplysninger begrænset hvad der vindes. I skrivende stund melder min telefon om estimeret 10 t 23 min på ”normal” og 10 t 58 min i ”smart”. Tiden udregnes på basis af ens seneste brug af mobilen.

Huawei udnytter også Android 4.4’s indbyggede ultrastrømsparer, som både HTC One (M8) og Samsung Galaxy S5 også har. Her får jeg aktuelt 17 t 34 min, men så kan jeg stort set også kun bruge den til opkald og SMS-beskeder.

Screenshots fra Ascend P7

God lyd ved samtaler

Ascend P7 er en god taletelefon. Jeg har på intet tidspunkt haft problemer med at høre hvad folk siger, ej heller har der været problemer hos dem, jeg har talt med. Bluetooth-forbindelsen til headset fungerer ligeledes stabilt.

Når telefonen bruges i støjfyldte omgivelser, såsom i trafikken, reduceres baggrundstøjen rimeligt, men når der er meget støj, kører DSP’en så hårdt, at det til en vis grad, går ud over samtale kvaliteten.

Headsettet i salgspakken er en helt standardtype, og ikke en in-ear model. Det er sådan et headset, der for musikelskere, er lige meget. Ved lytning i bedre headsets som Jabra Revo samt Marshall Monitor, er resultatet heldigvis anderledes positivt.

Musikken fremstår flot med fine detaljer i de høje frekvensområder, samt en god dybde, uden det er for meget. Jeg må dog indrømme, at toppen er lidt for skarp til min smag.

Den indbyggede højtaler sidder desværre på bagsiden, og lyden kvæles dermed når P7 lægges på et underlag. Lydkvaliteten er rimelig, men langt fra på niveau med lyden fra højtalerne i HTC One eller iPhone.

Test: HTC One (M8) – ikke den eneste

Konklusion: En rigtig smartphone

I forhold til Ascend P6 samt Huaweis andre telefoner, som jeg generelt har været positiv overfor, er det sket meget med Ascend P7. Produktet er blevet markant bedre end hvad vi tidligere har set, men så skærpes kravene og forventningerne også.

Huawei vil konkurrere med Samsung, HTC og LG om kunderne fra ”øverste hylde”, og på mange områder klarer P7 sig virkelig godt. Men telefonen mangler på flere områder det sidste overskud, som en high-end bruger vil forvente af en topmodel.

Det er forstyrrende med de mange advarsler om ”langsom telefon” eller applikationer der bør lukkes, og batteritiden er i underkanten.

Til gengæld er design og brugerlayoutet godt ramt. Kameraet og samtalekvaliteten er ligeledes et plus for produktet.

En vigtig detalje er, at jeg ikke har kunne parre mit Fitbit Flex eller Sony Smartband med P7, hvilket indikerer, at telefonen nok ikke har understøttelse af ANT+.

Prisen uden abonnement er omkring 3.000 kroner. For den pris kan man aktuelt købe blandt andet en Samsung Galaxy S4, Google Nexus 5 eller LG G2 (32 GB). Huawei har bedre design end LG G2 og er generelt en nyere telefon, men ingen der er ingen tvivl om, at LG G2 samlet set, er et bedre produkt.

Køber du Ascend P7 får du et af markedets bedste mobildesigns, og en telefon der forhåbentligt bliver bedre når en softwareopdatering med diverse fejlrettelser ruller ud. For lige præcis fejl er der mange små af, og de kommer til syne hist og her. F.eks. kan jeg ikke åbne kameraet længere, uden applikationen går ned.

Det bringer mig frem til, at Huawei Ascend P7 fortjener 4 ud af 6 stjerner. Produktet er godt, men der er for mange haltende småting. P7 er som nævnt bedre end P6, og nok også det jeg vil betegne som Huaweis første ”rigtige” smartphone. Altså en smartphone der for alvor kan konkurrere med de etablerede spillere i markedet.

Fordele og ulemper

Fordele

– Flot nutidigt og enkel brugerflade
– Gode billeder og video. Rimeligt resultat i mørke
– Lækkert design og god pris

Ulemper

– Mange små softwarebugs
– Ikke optimalt batteritid
– Mænger lidt i bremsen. Mangler overskud


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.