Få 7 gode råd til ferien i elbilen

Her får du gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.

Ladeinfrastrukturen i resten af Europa er efterhånden ligeså god som i Danmark. (Foto: Mobility Denmark/PR)

Cirka hver syvende bil på de danske veje er en elbil. Det betyder, at en ret pæn del af de danske bilister der smutter på ferie i egen bil, er elbilister.

På ferie i elbil: Sådan gør du ferien billigere

Ladeinfrastrukturen er god, men det er alligevel klogt at forberede sig og gøre nogle overvejelser, inden elbilens kurs sættes mod feriedestinationen.

Ferie sydpå? Det koster det i en elbil, benzinbil og dieselbil

7 gode tips til elbils-ferien

Brancheorganisationen Mobility Denmark har samlet syv gode råd og tips, så du kan få en god kør-selv-ferie i elbil.

Rådene er:

  1. Bilen kender vejen til næste opladning
    Det kan være en fordel at lære bilens styresystem at kende. For eksempel vil kortet typisk kunne vise, hvor det nærmeste ladepunkt er, men alt efter bilen kan der være mange behjælpelige funktioner. Det er derfor en god idé at kende til dem, inden turen starter.
  2. Lade-apps til turen
    Der findes flere apps til opladning, som er praktiske at have med på turen. Alt afhængig af hvilken app der er tale om, vil den kunne oplyse om priser, gøre betalingen nemmere og vise vej til den nærmeste lader. Undersøg også, om det er nødvendigt at oprette en profil hos de forskellige ladevirksomheder inden rejsen.
  3. Tøm ikke batteriet helt
    Undgå at lade batteriet komme under 10-20 procent af dets maksimale kapacitet. En god reserve giver ekstra sikkerhed og ro i maven, når man ved, at man sagtens kan nå til en ladeplads. Samtidig giver det også mulighed for, at man eventuelt kan køre videre til næste ladeplads, hvis man støder på kø.
  4. 80 procent kan være nok
    Man kan undlade at lade bilen mere end 80 procent op. De sidste 20 procent tager forholdsmæssigt længere tid at lade, og derfor kan man i stedet vælge at fortsætte rejsen. På den måde får man lidt flere, men kortere ladepauser i stedet for færre, men længere opladninger.
  5. Planlæg opladningen
    Det er en god idé at lægge en plan, inden man kører, for hvor og hvornår der skal lades. På den måde kan pauserne placeres på fordelagtige tidspunkter, og der er bedre mulighed for at undersøge, hvilken ladelokation der passer til behovet.
  6. Undersøg destinationen: Hvor kan man lade?
    Det kan blive en udfordring, hvis der ikke er gode muligheder for opladning, hvor ferien skal holdes. Det kan derfor være en god idé at undersøge forholdene ved destinationen, hvad enten der er tale om hotel, feriehus, campingplads eller noget fjerde. Det samme gælder for planlagte overnatninger undervejs – undersøg, om det valgte sted har en ladeboks, så bilen kan lade natten over.
  7. Omfavn pauserne
    Vigtigst af alt er det at omfavne pauserne. Elbilen skal oplades nu og da, og det kan tage noget tid at få strøm på igen, men det bliver hurtigt en succes, hvis pauserne kan nydes. Betragt det som en mulighed for at strække benene oven på køreturen eller for selv at få ladet op med en kop kaffe eller en bid mad, inden turen fortsætter.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Elbilister, der planlægger at holde ferie i Jylland, kan glæde sig over en markant forbedret ladeinfrastruktur. Læs mere her

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Fra Nordkap til Spanien: BMW i3 sætter vild laderekord

En ny biltest viser, hvor hurtigt moderne elbiler kan krydse hele det europæiske kontinent.

(mere…)
Polestar løfter sløret for vild konceptbil med gemt skærm og Google-AI

Ny konceptbil afslører designet på Polestars kommende elbiler.

(mere…)
Nye afgifter skaber elbil-kaos: Forhandler kan tage biler fra ansatte

Højere elbilafgifter fra nytår skaber pres hos bilforhandlerne. Et bilhus overvejer at tage de elektriske firmabiler fra medarbejderne.

(mere…)
Her er Årets Bil i Danmark 2027: VW ID. Polo vinder stort

VW ID. Polo er kåret som Årets Bil i Danmark 2027. Den elektriske minibil vandt overbevisende foran BMW iX3 og Skoda Epiq.

(mere…)
Slut med Android Auto på ældre smartphones

Google kræver nu Android 11 for at bruge Android Auto via kabel. Telefoner med Android 9 og 10 er ikke længere officielt understøttet.

(mere…)
44 elbiler testet: Ingen når den officielle rækkevidde

STOR ELBILSTEST: Overvejer du at købe elbil? Så bør du ikke regne med, at rækkevidden i salgsbrochuren kan overføres direkte til din egen kørsel. I en ny test af 44 elbiler fra Forbrugerrådet Tænk kørte samtlige modeller kortere end den officielle WLTP-rækkevidde.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram