Her er Samsungs Galaxy Note20 og Galaxy Watch lineup

0

I en trailer bekræfter Samsung mere eller mindre en række nye enheder. Her er Samsungs Unpacked-lineup med specifikationer på Galaxy Note20-serien.

Galaxy Unpacked (Foto: Samsung)
Nyt Galaxy Watch, nye Galaxy Note-telefoner, tablets og hovedtelefoner. Samsung er klar med et stort lineup den 5. august. (Foto: Samsung)

Samsung har ikke selv været ude og kommentere på enhederne til det kommende Unpacked-arrangement – og dog. For i en trailer, der blev offentliggjort i går (27. juli 2020), kan du se silhuetterne af en håndfuld enheder, der spænder fra Galaxy Note20 til et nyt smartwatch.

MereMobil.dk giver her et detaljeret overblik, over alle kommende enheder fra Samsung – baseret på rygterne.

Samsung Galaxy Note20 og Note20 Ultra

Stjernen i showet, til Galaxy Unpacked, bliver helt sikkert den kommende flagskibsserie, Samsung Galaxy Note20.

I min optik er Samsung Galaxy Note10 den flotteste telefon på markedet, så jeg glæder mig umådeligt meget til at se Galaxy Note20. Derudover plejer serien at være proppet med kraftfuld hardware – og her bliver Note20 ingen undtagelse.

Herunder kan du se de forventede specifikationer på Note20-serien.

Specifikationer på Galaxy Note20-serien

Galaxy Note20Galaxy Note20 Ultra
Størrelse:161.6 x 75.2 x 8.3 mm164.8 x 77.2 x 8.1 mm
Konstruktion:Glasfront, plastikbagside, aluminiumsrammeGorilla Glass 7-front og bagsige, aluminiumsramme
SIM-kort:Nano- og eSIMNano- og eSIM
Display:6,7 tommer, AMOLED, 1.080 x 2.400 pixels, HDR10+6,9 tommer, AMOLED, 1.440 x 3.200 pixels, HDR10+, 120Hz ved FHD, 60Hz ved QHD
Styresystem:Android 10, One UI 2.1Android 10, One UI 2.1
Chipset:Exynos 990 (7 nm+)Exynos 990 (7 nm+)
Processor:Octa-core (2×2.73 GHz Mongoose M5 & 2×2.50 GHz Cortex-A76 & 4×2.0 GHz Cortex-A55)Octa-core (2×2.73 GHz Mongoose M5 & 2×2.50 GHz Cortex-A76 & 4×2.0 GHz Cortex-A55)
GPU:Mali-G77 MP11Mali-G77 MP11
Hukommelse:256 GB 8 GB RAM, UFS 3.1256 GB 12 GB RAM, 512 GB 12 GB RAM, UFS 3.1
Kamera:12 MP, f/1.8, 26mm (vidvinkel), 1/1.76″, 1.8µm, Dual Pixel PDAF 64 MP, f/2.0, (telefoto), 1/1.72″, 0.8µm, PDAF, OIS, 3x optical zoom, 30x hybrid zoom 12 MP, f/2.2, 13mm (ultravidvinkel), 1/2.55″, 1.4µm, PDAF, Super Steady video108 MP, f/1.8, 26mm (vidvinkel), 1/1.33″, 0.8µm, PDAF, Laser AF, OIS 12 MP, f/3.0, 103mm (periskop telefoto), 1.0µm, PDAF, OIS, 5x optical zoom, 50x hybrid zoom 12 MP, f/2.2, 13mm (ultravidvinkel), 1/2.55″, 1.4µm, PDAF, Super Steady video
Video:[email protected], [email protected]/60fps, [email protected]/60/240fps, [email protected], HDR10+, stereo sound rec., gyro-EIS & OIS[email protected], [email protected]/60fps, [email protected]/60/240fps, [email protected], HDR10+, stereo sound rec., gyro-EIS & OIS
Højttaler:Stereo, Tuned by AKGStereo, Tuned by AKG
Batteri:4.300 mAh, 45W-hurtigopladning, 15W-trådløs opladning, 9W-omvendt trådløs opladning4.500 mAh, 45W-hurtigopladning, 15W-trådløs opladning, 9W-omvendt trådløs opladning
Andet:Fingeraftrykslæser under skærmen, ANT+Fingeraftrykslæser under skærmen, microSDXC, ANT+

Prisen på Samsung Galaxy Note20 lækket

Udover den kraftfulde hardware får Note20 Ultra en helt ny S Pen, som denne gang skulle kunne konkurrere med Apple Pencil.

Det forlyder, at begge telefoner kommer i 4G- og 5G-varianter, hvilket vil have direkte indflydelse på prisen.

Samsung Galaxy Z Fold 2

En af sidste års mest omtalte telefoner var uden tvivl Samsung Galaxy Fold. Den foldbare smartphone får nu en efterfølger, som er blevet rebrandet under Samsungs Galaxy Z-serie af foldbare enheder.

Samsung Galaxy Z Fold 2, som den kommende enhed hedder, får forhåbentligt en lettere start på livet end forgængeren. Denne gang bliver den indvendige skærm angiveligt på 7,7 tommer, mens en udvendig skærm vil have en størrelse på 6,63 tommer.

Telefonen skulle også komme med fem objektiver – tre på bagsiden, som angiveligt stammer fra S20-serien samt en over hvert display, der ligeledes er ”lånt” fra Galaxy S20.

Er du interesseret i at se, hvordan en foldbar enhed fungerer? Så kan du med fordel se John G’s anmeldelse af Samsung Galaxy Z Flip, hvor han giver sit syn på klaptelefonen anno 2020.

Samsung Galaxy Tab S7 og Tab S7+

I stil med Apples iPad Pro har Samsung denne gang valgt at lancere sin flagskibstablet i to størrelser. I modsætning til Apples enheder er der dog anden forskel end størrelsen på Samsungs to tablets.

Galaxy Tab S7+ kommer med en 12,4 tommer Super AMOLED-skærm, der også inkluderer fingeraftrykslæser under skærmen. Den mindre model kommer med en 11 tommer LCD-skærm og har fingeraftrykslæseren på siden.

Begge tablets forventes at komme med chipsettet Snapdragon 865+, 6 GB RAM og 128 GB intern lagerplads. Derudover kan begge udvides med microSD.

Skulle du vælge at investere i 5G-varianten fremfor Wi-Fi-varianten, vil Samsung opgradere lagerpladsen til 256 GB. Derudover medfølger en S Pen, der igen skulle kunne konkurrere med Apple Pencil.

Ny billig Samsung-telefon med stor skærm

Samsung Galaxy Buds Live

De to sidste enheder vi ser i Samsungs trailer, er hovedtelefonerne, Galaxy Buds Live samt det nye smartwatch, Galaxy Watch 3.

Galaxy Buds Live introducerer et nyt design til Samsungs trådløse ørepropper. Derudover forventes det, at Galaxy Buds Live kommer med aktiv støjreduktion. Aktiv støjreduktion plejer at betyde et boom i pris, men seneste rygter antyder, at Galaxy Buds Live bliver en del billigere end konkurrenterne fra eksempelvis Apple.

Samsung Galaxy Watch 3

Samsung Galaxy Watch 3 forventes at blive lanceret i to størrelser – 41 mm og 45 mm.

Begge størrelser forventes ydermere at komme i to forskellige varianter – en Wi-Fi-variant og en 4G-variant. Uret tilbyder en lang række velkendte funktioner såvel som nye funktioner, der er blevet efterspurgt af brugerne. Heriblandt kan nævnes den roterende krans, EKG-monitor, blodtryksmåler og aktivitetstracking.

YouTube

Når du starter videon, godkender du samtidig YouTube’s Privacy Policy.
Læs mere

Afspil video

Nu har du et overblik over det kommende enheder fra Samsung, samt de mange rygter, der florerer. Hvor mange af rygterne, der viser sig at være sande, finder vi ud af når Galaxy Unpacked løber af stablen den 5. august 2020. Du kan følge lanceringe her på MereMobil.dk samt via vores gratis nyhedsbrev.

Mere til historien

Rygterne omkring Galaxy Note20-serien peger i forskellige retninger. I hvert fald når det kommer til, hvilke navne enhederne går under. Sikkert er det, at der både kommer en Note20 og en Note20 Ultra. Nogle rygter påstår også, at en Note20+ bliver præsenteret den 5. august.