Ugens highlights – de mest læste artikler
OVERBLIK: Apple ombytter iPhone-opladere, da der er fare for overophedning. MobilePay åbner for flere muligheder i mobilbetaling. Læs ugens overblik.
Historien om, at Apple tilbagekalder iPhone-opladere, har uden sammenligning været den seneste uges absolut mest læste historie – kort sagt har den endda også været den mest læste indtil videre på MereMobil.dk.
Historien omhandler de lade-adaptere, der medfulgte til iPhone 3GS, iPhone 4 og iPhone 4S – og blev leveret mellem oktober 2009 og frem til september måned 2012. Desuden er laderen også solgt som ekstra-tilbehør uden telefon.
– Tjek om din iPhone-lader er berørt
I ugen fulgte flere dages panik hos kunderne, og problemet er også omfattende. Der kan i værste fald være omkring en million opladere i Danmark, som tilhører den serie, der er berørt af ombytningsprogrammet.
Hvordan teleselskaberne og de autoriserede Apple-forhandlere gør i denne situation er lidt forskellig. Du kan blive klogere på, hvordan de enkelte takler problemet her.
En telefon-lancering er det også blevet til i den forgangne uge. Denne gang fra Amazon, som præsenterede deres første smartphone Fire Phone, der er en Android-smartphone, men tilpasset af Amazon selv. Den ligner ikke alle andre Android-telefoner. Du kan læse mere om den nye Fire Phone her.
Herhjemme er der også sket lidt på mobilbetalings-fronten, hvor MobilePay har åbnet op for nye muligheder. Det er nu blandt andet muligt, at få kaffen fra Scanomatsautomater og betale via MobilePay. Men det er ikke alt, for Danske Bank afslører også, at de nu har gjort det muligt for applikations-udviklere, at lade brugere betale via MobilePay.
– MobilePay åbner op for betaling i andre apps
Læs også vores test af “mini-modellen” af LG G2 – nemlig LG G2 Mini – her.
Du kan læse ugens mest læste artikler herunder.
Hitlisten uge 25 2014
01. Apple tilbagekalder iPhone opladere
02. Danskerne i panik over farlige iPhone opladere
03. Fremtidens smartphone oplader har ladezone på 4,5 meter
04. Lavprisselskaber trumfer de store brands
05. Hjælp til ombytning af defekt iPhone oplader
06. Kommentar: Hvad er vigtigst? Indhold eller pris?
07. Kommende Lumia-modeller får ikke Nokia-brand
08. Roaming: Det koster data og samtaler i sommerferien
09. Nu kan mobilen endelig lave kaffe – med TopBrewer
10. Her er Amazon mobilen Fire Phone
Dette var ugens mest læste artikler på MereMobil.dk, men glæd dig til mange flere interessante historier i den kommende uge. Husk også at følge med via vores nyhedsbrev.
Mere til historien
MereMobil.dk er Danmarks nye mobilsite, som holder dig 100 % opdateret. På MereMobil.dk kan du læse mobiltest/anmeldelser, få tips, se web-tv indslag, lytte til podcasts, booke os til foredrag og/eller undervisning – samt læse en masse nyheder fra mobilbranchen.