Er den nye YouSee 4K-boks noget værd?

TEST: Markant forbedret hastighed. Optagelser i skyen. Lækker app-integration. YouSees nye tv-boks lyder som et hit, men er den pengene værd?

YouSee tvboks
Humax YS-4000 tv-boks fra YouSee er væsentligt hurtigere end forgængeren, og så er harddisken fjernet (Foto: YouSee)

Kabel-tv kunderne hos YouSee har indtil nu stiftet bekendtskab med hele tre tv-bokse. En Samsung der på de bedste dage fungerede, men blot var utålelig langsom. I foråret 2016 fulgte Humax boksen, som var væsentligt hurtigere, men med en temmelig buggy software, der dog undervejs blev bedre.

Nu er næste skridt så landet. Endnu en ny boks – også fra Humax. Den hedder Humax YS-4000.

Det skal siges, at tv-bokse hos YouSee er ekstraudgifter. Alt efter kampagner så betales der for at få en ny boks – oprettelsesgebyr kan vi kalde det. Dernæst en månedspris, som kommer oven i tv-pakkens pris.

Spørgsmålet er: Skal du skifte til de nye YS-4000 boks? I denne anmeldelse kommer du nærmere svaret.

Harddisken er væk

Humax YS-4000 indeholder ikke en harddisk. I stedet gemmes optagelserne i skyen. Altså på datacentrene hos TDC Group. Funktionaliteten er fuldstændig som du kender det; fra tv-guiden vælges hvilket / hvilke programmer, der skal optages.

Da du ikke længere er afhængig af tv-tuner antallet i boksen, kan du optage, alle de programmer du vil på én gang. Også programmer der sendes samtidigt på forskellige kanaler. Altså en større frihed.

Men! Nu rammer den digitale, negative, virkelighed. Optagelser gemmes kun i op til 12 måneder, hvorefter de slettes. På nogle kanaler er perioden endnu kortere. ARHHHHH! Tv- og indholdsbranchen domineres fortsat af forældede forretningsmodeller, hvor rettighedshaverne intet har fattet om den digitale tidsalder.

Som sådan er det ikke YouSees skyld. Det er bare sådan det er. Sørg for at få set udsendelserne, inden de pludselig er væk. Men det er altså pt. slut med at kunne gemme optagelser “til evig tid”.

Programmerne optages ikke

Humax YS-4000
Teknisk om YS-4000: Broadscom 752s processor. 2 GB RAM. 4×4 802.11ac WiFi. Teknologien til optagelser beskriver YouSee som “nPVR”. Det står for Network Personal Video Recorder.

Du ”optager” ikke programmer. Egentlig er det en forkert betegnelse. Det er blot det som for mange forbrugere, er lettest at forholde sig til. I virkeligheden er ”en optagelse” det samme som en adgang til et timeslot på serverne.

YouSee optager alle programmer fra alle kanaler digitalt på harddiske i datacentre. Dette sker blandt andet for at kunne tilbyde en funktion som “Start forfra”.

Når du vælger, at optage X-Factor på DR1 tildeles du adgang til den optagelse som YouSee i forvejen har. Altså et timeslot fra klokken 20-21 en given fredag.

Netop derfor er ”optagelse” af mange programmer på én gang, ikke et problem. Boksen behøver i øvrigt ikke være tændt mens det sker, da alt håndteres i skyen. Selvom YouSee har alt optaget på forhånd, kan du ikke gå tilbage i tiden i tv-guiden, og markere gamle udsendelser til “optagelse”.

Men derimod kan du mens et program er i gang, og eksempelvis er halvvejs i programmet, starte en optagelse, og du får der adgang til det fulde program og altså ikke kun “halvdelen” af programmet, som på en harddiskrecorder. Simpelthen fordi programmet ikke er ”optaget” specielt til dig, men er adgang til en allerede eksisterende optagelse. Det er smart.

Det vil skabe et digitalt kaos af omkostninger hvis YouSee særskilt skulle gemme for eksempel 10.000 eller 100.000 individuelle optagelser af X-Factor. Dette ville på ingen måde være effektivt.

Alt dette er bare teknik. I dagligdagen ses ens ”optagelser” stadig under ”Min side”. Men i virkeligheden kunne det lige så godt have været en favoritliste af programmer. Jeg vil dog for lethedens skyld fortsat kalde det ”optagelser” i resten af anmeldelsen.

I øvrigt er du med denne teknik helt ude over, at miste slutningen af en udsendelse, fordi optagelsen er stoppet, der hvor tv-guiden havde sluttidspunkt. YouSee har en hær af indholdsredaktører, der løbende trimmer udsendelsesfilerne, så de mest muligt har det rigtige start og sluttidspunkt.

Dyb integration med appen

Appen TV & Film har samme look-and-feel som menuerne og tv-guiden på boksen. Via mobilen kan du stort set det samme som på boksen.

Eksempelvis kan du åbne tv-guiden og sætte optagelser i gang. Du kan også se alt det indhold, du har optaget på din mobil eller tablet. Også arkivmateriale kan tilgås via mobilen.

Af rettighedsmæssige årsager kan YouSee brugere ikke se live tv fra TV 2, når mobilen ikke er forbundet til en bredbåndsforbindelse fra YouSee. Sådan er det fortsat. Men optagelser fra TV 2 kan uden problemer tilgås fra telefonen via andre netforbindelser end selskabets egen.

I forhold til det jeg skrev om forældede forretningsmodeller, forstår jeg nu ingenting. Men det er åbenbart noget jeg skal vænne mig til.

Lige nu er det i øvrigt sådan, at optagelser ikke kan ses uden for landets grænser. Men når en ny EU-forordning træder i kraft senere på året, ændres dette. Det oplyser YouSee til MereMobil.dk. Du får altså mulighed for, at tage dit abonnement og optagelserne med på rejsen.

Næste år kan du se dansk tv i hele EU

Spolefunktionen er helt forfærdelig

Når ikke optagelserne ligger lokalt på en harddisk, så udfordrer det muligheden for at spole. Lige nu kan du glemme alt om at spole frem og tilbage, mens billederne hurtigt bladrer forbi på skærmen.

Spolefunktionen er helt til hest. Det ser oftest ud til det ikke fungerer, men det gør det nu. Det er bare meget meget dårligt vist.

YouSee er opmærksom på problemet, og vil forsøge at forbedre det i kommende softwareopdateringer.

Konklusion: Første skridt mod en boksfri verden

nPVR YouSee
nPVR på YouSee tv-boks Humax YSR-4000 (Foto: YouSee)

Humax YS-4000 er en udstrakt hånd til fremtiden. Den er bedre og LANGT smartere, end de såkaldte smart-tv skærme, der sælges. Streaming af arkivindhold og film, let tv-guide og adgang til optagelser i skyen er noget du meget hurtig bliver afhængig af.

Jeg ser særligt vild med integrationen over imod smartphonen, som bliver boksens forlængede arm. Sætter du en Chomecast Ultra i skærmen, er tv-boksen faktisk overflødig. Brugervenligheden er ikke helt så god, hvis du kører det hele over Chromecast, men det kan lade sig gøre og fungerer. Det er første skridt i retning af en boksfri verden.

Allerede nu er det langt hurtigere, at finde eksempelvis et arkivprogram eller optagelse på smartphonen, og afspille via Chromecast, eller at skulle bevæge sig igennem menuer og søgning med en fjernbetjening.

YouSee har gjort meget for at løse udfordringerne omkring de gammeldags rettighedsnisser i tv-branchen, og målet er endnu ikke nået. Begrænsningen på 250 timers ”optagelser”, op til ét års adgang til ”optagelser” opleves som en underlig begrænsning, og så er spolefunktionen noget L***.

Betaler du i forvejen for en tv-boks hos YouSee er den nye boks en opgradering værd, hvis ikke du skal give ekstra for det. Du må trykke YouSee lidt på maven, for at få den bedst tænkelige aftale. Jeg gætter desuden på, at der vil komme nogle kampagner på boksen.

Karakteren for boksen bliver 5 ud af 6 stjerner. Jeg er overordnet meget positiv, men nPVR som teknologien hedder, mangler at bevise sit værd i stordrift. Det med begrænsninger på hvor længe optagelser kan ligge er irriterende og ulogisk. Spolefunktionen er desuden virkelig ringe.

Men store roser til YouSee for at tænke radikalt nyt. Jeg forudser en fremtid hvor det kun kræver en smartphone + Chromecast eller Apple TV, for at kunne få tv-tilbuddet fra YouSee – helt uafhængig af coax-kabler. Udelukkende netbaseret.


Synes du denne artikel var interessant? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver uge de bedste artikler, så du altid er opdateret. Ved tilmeldingen får du med det samme 10 af vores bedste guides og tips tilsendt.


Fordele og ulemper

Fordele

– Lyn hurtig
– Innovativ optagefunktion og brug af skyen i stedet for lokal harddisk
– Fantastisk app-integration

Ulemper

– Virkelig dårlig spolefunktion
– Optagelser gemmes kun i 12 måneder – på nogle kanaler mindre
– Generelt forvirring om diverse rettigheder hos programudbyderne

Mere til historien

Boksen understøtter 4K. Så hvis du har den store Netflix pakke, kan denne udnyttes sammen med boksen.

YouSee 4K-boks
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
OnePlus Watch 2 test | én ting gør hele forskellen

TEST: 100 timer uden en oplader. Lækkert design og relevante funktioner. Læs min OnePlus Watch 2 test.

(mere…)
Eesy har nu eSIM til smartwatches

KORT NYT: Som det første lavprisselskab er Eesy nu klar med eSIM til smartwatches.

(mere…)
OnePlus 12R er måske den perfekte budget-telefon i 2024

VIDEO: Du vil have en billig Android-smartphone, der stadig er rigtig god? Se min test af OnePlus 12R her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram