Samsung sætter 512 GB-chips til mobiler i masseproduktion

Du kan godt forvente at lagerpladsen på smartphones meget snart øges. Samsung har sat i gang produktionen af en chip der kan indeholde 21 timers 4K-video.

Sasmung 512GB-eUFS-Main_2

Samsung 512 GB chip (Foto: Samsung)

Samsung udlover nu nærmest en præmie til lagerplads-hungende smartphone-ejere. I Samsungs newsroom skriver den sydkoreanske smartphone-gigant nemlig, at der er  sat gang i en masseproduktion af 512 GB eUFS-chips (embedded Universal Flash Storage, red.).

Den nye chip har samme fysiske størrelse som den nuværende 256 GB-chip, og er ifølge Samsungs meddelelse bygget op af otte styk 64-lags 512 gigabit-chips. Den gamle eUFS-chip brugte 48-lags-chips.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Og specifikationerne er flotte. Den nye chip læser med 860MB/s og skriver med en hastighed på 255MB/s.

Det tager seks sekunder at kopiere en 5 GB-fil fra chippen og 20 sekunder at kopiere til den.

Samtidig estimerer Samsung, at den kan sluge 21 timers 4K-video.

Samsung meddeler også, at produktionen de nye 64-lags-chips ikke kun er målrettet smartphones, men at teknologien også vil flytte ind i SSD-harddiske og hukommelseskort.

Mere til historien

For en måneds tid siden fortalte Samsung, at der bliver skruet op for produktionen af processorer og chips. Samsung vil have en større bid af markedet, og står klar med en investering på seks milliarder kroner i produktionsafdelingen i Texas, USA.

Tags:

Om Peter Bergman

Peter er freelance-skribent og skriver mest flow-nyheder og news you can use.