Premium-telefoner dominerer globalt smartphone-salg

Nye tal viser, at iPhone 8 solgte tre gange så godt som Samsung Galaxy Note 8 på verdensplan. Se hitlisten her.

Grafik: Counterpoint’s Market Pulse November Edition

Apples iPhones har godt fat i det globale marked. Det viser en markedsanalyse over smartphone-salget for oktober måned. Analysen er udarbejdet af Counterpoint Technology Market Research.

Ifølge Counterpoint stod iPhone 8 og iPhone 8 Plus for 8,6 procent af det samlede smartphone-salg i oktober måned. Sydkoreanske Samsung har også haft succes. Samsungs Galaxy Note 8 og Galaxy S8 har samlet stået for 3,9 procent af det samlede salg.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Markedsanalysen indeholder fem forskellige smartphonemærker. Listen tæller Apple og Samsung samt de kinesiske mærker Vivo, Xiaomi og Oppo. Det er disse mærker, der lige nu gør det godt på det globale marked.

Top 10: De bedst sælgende mobiler i oktober 2017

MereMobil.dk har tidligere kigget nærmere på smartphone-salget i Danmark hos teleselskaberne. Og der er flere overlap mellem de globale trends og danskernes foretrukne telefoner. Både iPhone 8 og storebror iPhone 8 Plus topper listen i både Danmark og på verdensplan (i oktober, red.).

I toppen finder man også Samsungs Galaxy S8, men modsat den globale verden, er der ingen Samsung Galaxy Note 8. I stedet ses Samsungs Galaxy A3. Top 10-listen over de mest solgte telefoner i Danmark indeholder også flere Huawei-telefoner. Og det er selvom Huawei slet ikke optræder på den globale liste.

OnePlus: 5T er vores hurtigst sælgende telefon

Overordnet set det globale marked domineret af flagskibs-telefoner som Apples iPhone og Samsungs Galaxy Note. I Danmark bliver der dog langet flere billigere telefoner over disken hos teleselskaberne. Eksempelvis har både iPhone SE og Samsung Galaxy A3 solgt godt.

Fordi Counterpoints analyse er for oktober, mangler der flere af 2017’s flagskibe. Eksempelvis mangler både Huaweis Mate 10 Pro og Apples iPhone X på listen. Sidstnævnte toppede salgslisten over smartphones i Danmark for november måned.

Mere til historien

Hverken telefoner Xiaomi, Vivo eller Oppo forhandles officielt i danske butikker.


Om Olav Fonager

Olav er freelance-journalist med en passion for mobiler dimser og gadgets. Han holder sig dagligt opdateret på de seneste nyheder indenfor teknologiverdenen.