Nu kommer Philips Hue endelig med kertepæren

KORT NYT: En kertepære, med lille E14 sokkel, der understøtter Philips Hue, bliver nu endelig tilgængelig.

Philips Hue E14 (Foto: Philips)

Philips Hue E14 (Foto: Philips)

Siden 2012 hvor Philips Hue så dagens lys, er der tilføjet mange forskellige lyskilder til systemet, men én bestemt pæretype har manglet, og den kommer nu.

Philips introducerer Hue E14 LED-pære. Altså en kertepære med lille fatning.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

E14 LED har en lysstyrke på 470 lumen. Det svarer til lyset fra en 40W pære. Den kommer i to forskellige udgaver. Den ene kan vise hvide nuancer, mens den anden har gengivelse af 16 millioner farver.

– ”E14 er et af de mest efterspurgte produkter, der gør det muligt at integrere Hue i de fleste lamper. Lanceringen er derfor et afgørende og stort skridt mod komplet integration af intelligent og personlig belysning i hele hjemmet,” siger Andreas Bahnsen, produktchef for Philips Hue i Norden.

Philips Hue E14 koster 259 kroner (vejledende) for den hvide udgave, mens farve-varianten ligger til 449 kroner. Pærerne bliver tilgængelige i slutningen af april 2017.

Den nyeste udgave af Philips Hue systemet integrerer med Apple HomeKit, Amazon Alexa, Google Home, Nest og Samsung SmartThings.

TEST: Danfoss Link – smartvarme i et smarthome

Philips Hue tilhører en voksende familie af smarthome-enheder. Altså elektronik der integrerer sig i hjemmet hvor styringen sker via en smartphone.

Mere til historien

Philips Hue er et app-baseret lys-system, der giver mulighed for tilpasning af lyset i forskellige situationer, men som også indeholder mulighed for fjernbetjent styring af lyset, programmering oma.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.