LG fremskynder lancering af LG G6

Det ventes, at LG vil komme Samsung i forkøbet. LG fremskynder angiveligt lanceringen af LG G6.

LG G5 (Foto: LG)

LG G5 (Foto: LG)

LG har haft seks kvartaler i træk, hvor de er endt med røde tal på bundlinjen. Derfor skal der også ske noget i 2017, som måske kan ændre dette.

LG ændrer nu deres strategi vedrørende lanceringen af næste års topmodel, der ventes at få navnet LG G6. Ændringen skulle gå på, at de lancerer topmodellen før konkurrenterne er klar med deres.

 – Android 7.0 Nougat klar til LG G5

LG G6, som går under kodenavnet ”Tentative”, skulle blive præsenteret allerede i slutningen af februar eller starten af marts. Det oplyser den sydkoreanske avis ETNews.

– ”Selv om G5 var introduceret i februar ved Mobile World Congress, var den oprindeligt fastsat til at blive udgivet i april. Det ser ud, som om at LG Electronics har fremskyndet udgivelsesdatoen af LG G6, efter at producenten mener, at udgivelsesdatoen for dets produkter er for sen i forhold til konkurrenternes produkter,” siger en repræsentant med kendskab til LG Electronics til den sydkoreanske avis.

Holder disse oplysninger stik, så er det en måned tidligere end LG G5 blev lanceret. Den blev nemlig lanceret 31. marts 2016.

LG er afhængige af gode salgstal, da G-serien udgør en stor del af deres salg. Så skal regnskabet for smartphone-afdelingen ende godt ud, så er det påkrævet, at LG G6 klarer sig bedre salgsmæssigt end G5 har gjort.

 – Manglende LG G5 salg har givet LG blodrøde tal

Oplysningerne er hverken be- eller afkræftet af LG.

Mere til historien

LG skulle ifølge ovenstående oplysninger starte masseproduktionen af LG G6 allerede i februar. Det ventes også, at den ikke vil bygge videre på det modulære-design, som LG G5 havde.

Læs også:
TEST: LG G5 – lang batteritid og genialt kamera

Tags: , , ,

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.