Apple Music runder 20 millioner betalende brugere

KORT NYT: Apples musiktjeneste har nu 20 millioner betalende brugere. Spotify har 40 millioner.

Apple Music (Foto: Apple)

Apple Music (Foto: Apple)

Siden tirsdag den 30. juni 2015 har Apple Music været i luften. Det skete med et tilbud om tre måneders gratis prøveperiode, og i august havde Apple således 11 millioner gratister med på tjenesten.

Tjenesten har løbende tiltrukket nye kunder. I starten af året rundede Apple Music 10 millioner betalende brugere. 11 millioner i februar og 13 millioner i april.

I dag står det klar, at milepælen på 20 millioner betalende brugere er nået. Det har Apple netop oplyst i en meddelelse. Det svarer til en fordobling på et år.

Det betyder samtidigt, at på godt halvandet år har Apple Music gnavet sig godt og grundigt ind på Spotify, der aktuelt ligger omkring 40 millioner betalende brugere og i alt 100 millioner aktive brugere.

ANMELDELSE: Beats 1 lyder som et hit

Apple Music er tilgængelig på både iOS, Mac og Android.

Mere til historien

For en lille måned siden forlød det, at Apple gjorde klar til priskrig på musikstreaming. Indtil videre har Apple ikke ændret prisen. Der er stadig tale om 149 kroner om måneden for familieabonnementet og 99 kroner om måneden for et personligt abonnement.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.