Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

Samsung Galaxy A55 test
Bemærk faconen omkring lydstyrke og powerknapperne på Samsung Galaxy A55 (Foto: MereMobil.dk)

Denne telefon overrasker! … men efterlader også vigtige ting at overveje. Selvfølgelig yder Galaxy A55 ikke som en topmodel i S-serien, men det gør ikke telefonen ubrugelig.

Det første jeg lagde mærke til, var den superflotte blanke bagside. Dernæst den lille ”bule” på højre side, der fremhæver placeringen af lydstyrke- og powerknappen. Det ser vanvittigt godt ud.

Ellers er det kun størrelsen, der er tilbage. Den er STOR – næsten lige så stor som Galaxy S24 Ultra.

De billigste telefoner koster mindre af en grund. Typisk dårligere ydelse, mindre hukommelse og ikke mindst ringere kameraer. Dette er også tilfældet for Galaxy A55, men alligevel må jeg sige, at jeg blev positivt overrasket, da jeg begyndte at bruge kameraet.

SPECIFIKATIONER: Samsung Galaxy A55

  • Skærm: 6.6″, AMOLED, 1.080×2.340 px, 1.000 nits
  • Skærmoverflade: Corning Gorilla Glass Victus+
  • Chipset: Exynos 1480 (Octacore 4x 2,75 GHz,4x 2,0 GHz)
  • RAM: 8 GB
  • Lagerplads: 128 GB
  • Kamera 1: 50 megapixels, f/f.8, OIS
  • Kamera 2: 12 megapixels ultravidvinkel, f/2.2, 123 grader
  • Kamera 3: 5 megapixels, f/2.4 (makro)
  • Forbindelser: 5G, op til Wi-Fi 6, Bluetooth 5.3, NFC, GPS, GALILEO, GLONASS, BDS, QZSS
  • Batteri: 5.000 mAh
  • Opladning: 25 watt kablet
  • Mål: 161.1 x 77.4 x 8.2 mm
  • Vægt: 213 gram
  • Støv/vandresistent: IP67 (op til 1m i 30 min)
  • Højttalere: Stereo
  • 3.5 mm. jackstik: Nej
  • Stik: USB-C
  • Fingeraftrykssensor: Under skærmen + ansigtsgenkendelse
  • Operativsystem: Android 14, One UI 6.1

Analog kamerakvalitet – sådan da

Der er mange pixels i hovedsensoren, men pixels gør det ikke alene. Kameraet skal jo også starte hurtigt og tage billedet, når der trykkes på knappen.

Samsung Galaxy A55 fejler både på hurtig opstart og såkaldt zero-shutter-lag; at billedet tages i det splitsekund, fingeren rammer knappen.

Dette er forventeligt, da chipsettet, som jeg kommer tilbage til, er relativt sløvt, men hør lige resten.

Billederne bliver overraskende gode. Det er som om, at den ”forvrængning” (i mangel af et bedre ord) og støj tilfører noget ekstra. Lidt som et gammeldags lommekamera, der heller ikke altid fik alle detaljer med – og helt naturligt tilføjede sin egen kant.

Herunder kan du se nogle af de billeder, som jeg har taget med Galaxy A55 i point-and-shoot tilstand. Det vil sige uden særlige indstillinger og filtre.

Desværre er der ikke en portrætlinse. I stedet får du en makrosensor, som jeg ærlig talt ikke ved, hvad jeg skal bruge til. Derimod er der en fin ultra vidvinkelsensor, som til prisen gør det ret fornuftigt.

Alt i alt et fint kamera, som jeg tror de fleste vil kunne leve med.

Billeder taget med Galaxy A55

Taget med Samsung Galaxy A55
Taget med ultra vidvinkelobjektiv
Taget med Samsung Galaxy A55
Taget med ultra vidvinkelobjektiv
Taget med Samsung Galaxy A55
Lidt modlys og mørke områder i forgrunden giver problemer for kameraet

Ydelse: Du skal ned i gear

Det mindst imponerende i Samsung Galaxy A55, er chipsettet Exynos 1480. I mine ydelsestests ligger grafikydelsen fire gange under, hvad vi finder i en topmodel som Samsung Galaxy S24.

Den begrænsede ydelse mærkes. Tingene går bare lidt langsommere på hele linjen, men på en underlig facon, er det noget, jeg har vænnet mig til gennem testperioden.

Jo. Det kunne da godt gå hurtigere, når en app åbnes, men så langsomt går det trods alt heller ikke.

Jeg bemærker det mest i fotodelen, hvor jeg kunne ønske zero-shutter-lag og hurtigere opstart af kameraet.

Hvis du mentalt sætter dig ned i gear, så skal det nok gå. Du kan se mine benchmarktests herunder.

SE OGSÅ VIDEOEN: Galaxy S23 FE vs. Galaxy S23

Antutu3D MarkGB 1/2GB OpenCL
Galaxy A55725.3369951.150/3.4334.063
Galaxy S241.574.7073.9952.074/6.42416.087
GB = GeekBench 6
Samsung Galaxy A55 (2024)
Samsung Galaxy A55 har ‘Sikker Mappe’ funktion som de dyrere Samsung-telefoner (Foto: MereMobil.dk)

Fingeraftrykkene er irriterende

Nogle af de tidlige modeller i Galaxy S-serien, topmodellerne, havde store problemer med fingeraftrykssensoren i skærmen. Den fungerede bare ikke godt nok. Her er vi nogle år tilbage.

Det virker som om, at Samsung har genbrugt ”teknologien”. I hvert fald synes jeg ikke, at fingeraftrykssensoren i skærmen virker som forventet. Der er alt for mange fejlaflæsninger.

Ansigtsgenkendelsen har det også svært. På disse to punkter mærkes det, at der er sparet på hardwaren.

Du skal heller ikke forvente AI (kunstig intelligens) funktioner i A55. Disse er fortsat forbeholdt topmodellerne.

Tastaturet er et andet punkt, som irriterer mig. Jeg oplever det på ingen måde i nærheden af den skrivekvalitet, som jeg finder på de nye modeller i S-serien.

24 timer er intet problem

Batteriet har en kapacitet på 5.000 mAh – altså et stort batteri. Derfor er det intet problem at køre 24 timer uden opladning. Lige nu har jeg passeret to døgn. Det er MEGET tilfredsstillende.

Der er ingen oplader i salgspakken, men har du en 25 watt USB PD oplader, så kan du oplade til cirka 25 procent på et kvarter og cirka halv kapacitet på en halv time. I forhold til de kinesiske modeller er det rigtigt langsomt. Her får du en fuld opladning på den samme tid.

Trådløs opladning understøttes desværre ikke.

Det skal med, at når du bruger A55 uden headset, eller som speakerphone, så har den stemmeisolering, der frasorterer baggrundsstøj. Dette virker overraskende godt. Desværre fungerer det ikke over Bluetooth.

Galaxy A55 har også ”Sikker mappe”-funktionen, hvor kritiske apps og data kan køre fra et særligt krypteret miljø. Du kan i denne podcastepisode høre mere om den Knox-sikrede funktion i Samsungs telefoner.

Apps som man næsten frivilligt kan installere ved opsætningen af A55.

Du kan installere bloatware

Ved opsætningen af A55 får du mulighed for at vælge en række forskellige apps og spil. Det er lavet sådan, at du meget let – måske uden din viden – får installeret disse ”valgfrie” apps. Dette kan jeg ikke huske at have set tidligere på en Samsung-telefon. Jeg fik i hvert fald, fordi jeg ikke så mig for, installeret en masse bloatwareapps, som jeg bagefter måtte slette. Det er noget værre møg.

Der kan i øvrigt oprettes en særlig zone for casual-gaming ved at trække forsideskærmen helt mod højre. Denne Samsung Free-fane bruger desværre ret meget strøm. Det positive er dog, at der er tale om instant-play spil, hvor du ikke skal installere noget før du kan spille.

I forhold til bloatwaredelen, så er den forholdsvist begrænset, når man kommer uden om den (næsten) valgfrie installation i opstarten.

SÅDAN OPDATERES GALAXY A55: Samsung oplyser, at de opdaterer Galaxy A55 (og Galaxy A35) i op til fire versioner af AndroidOS og One UI-opdateringer, samt fem års sikkerhedsopdateringer.

Galaxy A55 god til prisen
Samsung Galaxy A55 er fysisk næsten lige så stor som Galaxy S24 Ultra. Telefonen er god til prisen (Foto: MereMobil.dk)

Se testen af Galaxy A55

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis min YouTube kanal

Konklusion: Går an til den rigtige køber

Hvis du kigger efter en telefon til 3.699 kroner (uden abonnement) som min testmodel koster, så får du her en ret fornuftig telefon, der går an.

Det er altid sådan med Samsung, at priserne starter højt, men de falder forholdsvist hurtigt. Tag forgængeren Galaxy A54, der startede i 3.700 kroner. Efter blot tre måneder var den faldet 30 procent i pris.

Jeg synes kameraet er overraskende godt. Batteritiden er rigtig god og skærmen leverer hvad den skal uden at være prangende. Lysstyrken er 1.000 nits. Indendørs er det fint, men jeg vil ikke garantere at du kan se alt på skærmen ved middagstid på en sommerdag.

Ydelsen er begrænset og telefonen kan føles sløv, særligt hvis man er vant til dyrere telefoner.

Et alternativ til A55 er Motorola Edge 40 Neo, som er lidt billigere. Må telefonen være en smule dyrere, så tjek OnePlus 12R ud.

Hvis jeg skulle anbefale en Samsung-telefon til en, som vil købe i denne prisklasse, så vil jeg sige, at Samsung Galaxy A55 er et godt køb til prisen. I forhold til det samlede marked, er det en telefon til 4 ud af 6 stjerner.

Aktuelle priser på Samsung Galaxy A55

Herunder kan du se dagspriserne på Samsung Galaxy A55 med 128 GB lagerplads.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Stor skærm
  • Ser godt ud – særligt med detaljen på siden
  • God samtalelyd – mulighed for stemmeisolering
  • Overraskende fornuftigt kamera
  • Samsung-brugerflade som du kender den
  • Mulighed for Sikker Mappe
  • Opdateringer i fire år
  • Lang batteritid

Lidt at tænke over

  • Fingeraftrykssensor og ansigtsgenkendelse virker ikke optimalt
  • Forholdsvis langsom opladning – ingen trådløs opladning
  • Vær OBS på bloatware-installation ved opstarten
  • Ydelse: Forholdsvis sløv – men det går an
  • Kameraet har ikke zero-shutter funktion
  • Lysstyrken i skærmen er ikke de bedste

Mere til historien

Der findes en alternativ version af Galaxy A55 kaldet Galaxy A35, hvor RAM og chipset er endnu mindre. Denne telefon kører på Exynos 1380. Jeg har ikke prøvet A35, men det er uden tvivl langsommere. Selvom den er billigere, vil jeg nok gå uden om den, da prisforskellen ikke er ret stor.

Samsung Galaxy A55 5G
Bose garanterer lydkvaliteten i nyt headset – Moto Buds+

TEST: Lyd fra Bose! Feel the bass! Det lyder lovende og Motorola Moto Buds+ skuffer da heller ikke.

(mere…)
Samsung flytter kogepladen et nyt sted hen

Samsung har præsenteret en AI-styret kogeplade med fleksibel induktion.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Motorola Edge 50 Pro test | Udfordrer men scorer ikke

TEST: Prisen er rimelig, men udførelsen og brugeroplevelsen har udfordringer. Læs min test af Motorola Edge 50 Pro.

(mere…)
Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram