Motorola Edge 40 Neo giver fuld valuta for pengene | TEST

TEST: Hvor billigt er for billigt? Motorola Edge 40 Neo har dårligere hardware og materialer, men jeg står tilbage med en følelse af god kvalitet.

KORT UDGAVE
Motorola Edge 40 Neo er en budgettelefon med et flot design, en hurtig skærm og god ydelse. Den har en Mediatek Dimensity 7030 processor, 12 GB RAM, 256 GB hukommelse og et stort batteri med hurtigopladning. Kameraet har en 50 MP vidvinkel sensor og en **13 MP ultravidvinkel, der kan tage gode billeder i prisklassen. Neo er IP68-certificeret. Telefonens største ulempe er den korte opdateringstid på kun to systemopdateringer og tre års sikkerhedsopdateringer.
Motorola Edge 40 Neo Box
Motorolas billigste model i Edge serien, er lidt af en design perle (Foto: MereMobil.dk)

Motorola er gode til at lave telefoner i alle prisklasser. Og med Edge 40 Neo viser de igen hvordan man laver en telefon, der ikke bare ligner, men også fungerer og føles som noget, der burde koste væsentligt mere.

Jeg var imponeret over sidste års Neo og igen i år viser Motorola gode takter.

Så lad os sammen se nærmere på hvorfor pokker jeg er så glad for Edge 40 seriens billigste model. Prisen er, uden abonnement, lige under 3.000 kroner.

Specifikationer: Motorola Edge 40 Neo  

  • Skærm: 6,55”, 144 Hz, 2400 x 1080 pixels, 1300 nits
  • Type: OLED
  • Processor: MediaTek Dimensity 7030
  • RAM: 12 GB
  • Hukommelse: 256 GB
  • Udvidelse: Nej
  • Kamera 1: 50 MP, f/1.8, vidvinkel
  • Kamera 2: 13 MP, f/2.2, ultravidvinkel (120˚)
  • Frontkamera: 32 MP, f/2.4
  • Batteri: 5000 mAh
  • Trådløs opladning: Nej
  • Hurtigoplader: Ja. Op til 68 watt. Oplader medfølger
  • 3.5 mm. Jackstik: Nej
  • Forbindelser: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6e, Bluetooth 5.4, GPS, Glonass, Galileo
  • 5G: Ja
  • Dual-SIM: Ja
  • E-SIM: Ja
  • Fingeraftrykssensor: I skærmen
  • Beskyttelse: IP68
  • Størrelse: 159,6 x 72 x 7,9 mm
  • Vægt: 170 gram
  • Styresystem: Android 13

Knivskarpt design med fede farver

Motorola Edge 40 Neo New vs Old
Motorola har igen i år samarbejdet med Pantone. Det giver nye friske farver (Foto: MereMobil.dk)

Designet på Edge 40 Neo er, ligesom på resten af Edge 40-modellerne knivskarpt. Kanterne for og bag er afrundede, hvilket gør det nemmere at nå alle steder på skærmen.

Power- og lydstyrkeknapperne på højre side sidder lige der hvor min tommelfinger naturligt hviler, når telefonen er i brug. Fingeraftrykslæseren derimod sidder meget lavt og det kan føles lidt krampagtigt at nå den.

Byggematerialerne er hovedsageligt plastik. Det holder vægten og prisen nede, men sænker ikke følelsen af god kvalitet. Desværre ødelægger knapperne det gode indtryk. De føles bløde og mangler definition.

Igen i år har Motorola samarbejdet med Pantone om farverne. Der kan vælges blandt den flotte blå Caneel Bay, Pantone Black og Soothing Sea, som er den farve jeg har fået.

Fælles for dem er, at de har en bagside i kunstigt læder. Det ser både godt ud, gavner håndterbarheden og er en gave til folk som mig, der ikke bruger covers.

Er du mere fornuftig og passer på telefonen med et cover, har Motorola også smidt sådan et i kassen. Det er af overraskende god kvalitet og matcher telefonens farve. Som et ekstra plus er det lavet 100 procent af planter og skader ikke miljøet. Godt gået Motorola!

Masser af Mediatek power

Motorola Edge 40 Neo Screen
Skærmen på Edge 40 Neo, kan uden problemer konkurrere med dyrere telefoner (Foto: MereMobil.dk)

MediaTek Dimensity 7030 er på ingen måde en processor fra øverste hylde. Alligevel har den i høj grad imponeret mig under testen.

Jeg har som sædvanlig spillet mere end jeg er glad for at indrømme. Spil som Call of Duty, Fortnite og Subway Surfers, drøner den igennem uden problemer. Je oplevede fra tid til anden et par droppede frames i Genshin Impact, men ikke noget foruroligende i denne prisklasse.

Alle andre opgaver i hverdagen klares uden problemer og den 6,55 tommer store skærm er en fornøjelse, når der skal indtages YouTube-videoer og serier. De flotte farver, 144 Hz opdateringshastighed og HDR10+ understøttelse gør at den kan tage kampen op med telefoner i højere prislag.

Benchmark-målinger af Edge 40 Neo

Antutu3D MarkGB 1/2-coreGB OpenCL
Motorola Edge 40 Neo522.7142.565783/2.2152.368
Samsung Galaxy A54495.509803771/2.6623.078
OnePlus Nord 3922.6047.377860/2.9826.322
Motorola Edge 40 Neo accessories
Medfølgende kvalitetscover og hurtigoplader, er med til at give valuta for pengene (Foto: MereMobil.dk)

Kamera: Forbløffende godt i prisklassen

Kameraerne gør det også rigtig godt. Vidvinkelkameraet byder på masser af detaljer og god dynamik. Der er dog en del kontrast, der kan få skygger til virke meget mørke. Jeg kunne ønske mig mere farve.

I det danske efterår bliver testbillederne altid lidt kedelige, sammenlignet med hvis jeg havde prøvet kameraet hen over sommeren.

Ultravidvinkelkameraet minder meget om vidvinkelkameraet, men giver mere farverige billeder. Og så kan det, på grund af autofokus, bruges til makrobilleder.

I forhold til prisklassen så er det et forbløffende godt kamera.

Billeder taget med Motorola Edge 40 Neo

God software, men for kort opdateringstid

Softwaren er i vanlig Motorola stil stort set uden modificeringer og bloatware. Det er en fornøjelse at bruge og med Moto-appen er der rig mulighed for at tilpasse styresystemet til det udseende du ønsker.

Desværre bliver den ellers så gode telefon kun begavet med to systemopdateringer. Det vil sige til og med Android 15. Oveni får man tre års sikkerhedsopdateringer.

Jeg minder lige om, at Google har lagt en ny stil med syv år opdateringer og at Samsung lige nu kører med fire år.

Batteritiden er god uden at være prangende. Jeg klarede uden problemer en dag uden at frygte for batteristanden. Men opladning en gang om dagen er nødvendigt, hvis man bruger sin telefon meget.

Og sådan opladning klares hurtigt med 68 watt opladeren, der medfølger. Den oplader batteriet fra 1 til 82 procent på en halv time. En fuld opladning tager cirka 52 minutter. Det er en godkendt opladehastighed.

SÅDAN OPDATERES MOTOROLA EDGE 40 NEO: Telefonen er født med Android 13. Opdateringer understøttes til og med Android 15. Der udsendes sikkerhedsopdateringer ind til 2026.

Konklusion: Et godt køb

Edge 40 Neo

Af en budgettelefon at være, er Motorola Edge 40 Neo lidt af en overpræstation. Ydelsen kan ikke konkurrere med de dyrere modeller. Kameraerne er gode, men ikke fantastiske – i forhold til dyrere telefoner.

Bortset fra det så ligner telefonen noget der er meget dyrere end den egentlig er. IP68 certificeringen er en dejlig sikkerhed at have og skærmen er en imponerende oplevelse. Batteritiden er god og du oplader hurtigt med den medfølgende lader. Der endda også et cover i god kvalitet med i kassen.

Telefonens største udfordring er den korte opdateringstid på softwaren. Der er andre telefoner i prisklassen der gør det bedre. Jeg nævner i flæng Samsung Galaxy A54 og OnePlus Nord 3.

Sidstnævnte har bedre processor og kamera, men mangler det lækre design og flotte IP-certificering.

Alt i alt står jeg tilbage med en god fornemmelse i maven, når jeg har Edge 40 Neo med mig. En følelse af god byggekvalitet, lækkert design og vellykket hardware. Telefonen rammer målgruppen og tilmed giver en følelse af luksus til en lav pris.

Aktuelle priser på Motorola Edge 40 Neo

Herunder kan du se dagspriserne på Motorola Edge 40 Neo.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Flot og hurtig skærm
  • Lækkert design
  • Tæt på ren Android oplevelse
  • Stabilt og velfungerende brugerinterface
  • Hurtig opladning
  • Kvalitets cover og lader i pakken
  • IP68 certificering

Lidt at tænke over

  • For kort opdateringstid
  • Ingen trådløs opdatering

Mere til historien

Når du første gang åbner en Edge eller Razr telefon fra Motorola, er det første du lægger mærke til duften. Det er fordi Motorola i samarbejde med parfumeproducenten Firmenich har udviklet en Motorola duft, der sprøjtes i alle kasser inden de lukkes.

Motorola Edge 40 Neo
Bose garanterer lydkvaliteten i nyt headset – Moto Buds+

TEST: Lyd fra Bose! Feel the bass! Det lyder lovende og Motorola Moto Buds+ skuffer da heller ikke.

(mere…)
Her er Moto Buds+ med lyd fra Bose

Motorola er klar med et nyt headset, hvor Bose har hjulpet med at finjustere lyden.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Bred opbakning til ny telefon-serie

De vigtigste forhandlerkæder i Danmark bakker op om den nye Moto-serie.

(mere…)
Motorola Edge 50 Pro test | Udfordrer men scorer ikke

TEST: Prisen er rimelig, men udførelsen og brugeroplevelsen har udfordringer. Læs min test af Motorola Edge 50 Pro.

(mere…)
Motorola Edge 50-serien – pris og tilgængelighed

PRISERNE: Fra Pro til Ultra. Her er hvad du skal vide om de danske priser på den nye Moto Edge 50-serie.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram