I disse dage …: iMac fylder 25 år

TILLYKKE! iMac fylder 25 år: Fra gennemsigtig æg til farverig fladskærm

imac-pc'er i flere farver
Den første iMac kunne ved lanceringen kun fås med et kabinett i farvekombinationen blå og hvid. Senere blev udvalget øget med hele 13 andre farver ud over den blå (Foto: Apple)

Mens vi venter på, at Apple får skruet den kommende udgave af den ikoniske computer iMac sammen, så kan Apple Heads og andre almindeligt PC-interesserede dvæle lidt ved iMacs historie.

Det er nemlig i dage 25 år siden forventningsfulde PC-entusiaster og ditto design-interesserede første gang kunne pakke en iMac ud.

iMac G3 hed den banebrydende computer, som blev frigivet den 15. august 1998.

iMac satte nye standarder for, hvad man forstod ved en PC. Den havde ikke kun et noget anderledes design end man tidligere havde set på markedet for stationære computere. Apple havde også puttet alt ind i et kabinet og igen, fristes man til at sige, simplificeret PC’en.

Skærm og computerens vigtigste dele lå inde i et ægformet kabinet, som sprang i øjnene fordi det mest af alt var blåt og, ikke mindst, gennemsigtigt.

Vejen frem til den flade

Det design blev fastholdt frem til 2002, hvor Apple overraskede med G4-versionen. Den havde en halvkugleformet fod, der indeholdt computerens vigtigste dele, og hvorpå der var monteret en bevægelig LCD-skærm – altså en flad skærm.

I 2004 kom iMac G5, som havde alle komponenter integreret bag skærmen – ganske som vi kender iMac i dag, og hvor flere pc-producenter er fulgt efter alt-i-én-designet.

Artiklen forstsætter under grafikken …

imacs udvikling fremstillet grafisk
imacs udvikling fremstillet grafisk
(Grafik venligst udlånt af Giulia Piccoli Trapletti, DensityDesign Research Lab)

Seneste iMac-forventninger

Her 25 år senere hedder den nyeste udgave af en PC-ikonet Apple Silicon iMac. Den blev sendt på markedet i 2021 og vores egen redaktør og Apple-ekspert, John G., var begejstret. iMac anno 2021 var nemlig – blandt andet – udrustet med Apples egen M1-chip.

– “… designet er fuldt ud gennemført med tastatur, mus, trackpad og endda ledninger i matchende farver. Selv salgspakken er et studie i en lækker brugeroplevelse,” skrev John G.

Siden M1-chippen er der kommet en M2-chip, som ikke fundet vej ind i iMac – endnu. Eller måske kommer der slet ikke en iMac med en M2-chip. Forventningerne er nemlig, at der kommer en ny version af iMac i slutningen af året – måske først i 2024 -, og den ventes bestykket med en M3-chip, og vil således være det hotteste af det hotte i Apples PC-katalog.

NYT OM APPLE: Du kan GRATIS få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag og lørdag. Skriv din mail i feltet herunder.

Annonce: Vil du have det bedste mobilnet på din iPhone? Tjek de aktuelle priser her.

Næste step 👆

Mere til historien

iMac var det første Apple-produkt, som havde fået det lille “i” sat foran. Men ved du, hvad i’et står for? Det kan du læse om her

Har Apple ikke opgivet elbilen alligevel?

Apples planer om en elbil var droppet, lød det tidligere i år. Nu er et nyt samarbejde måske ved at opstå.

(mere…)
Denne iPad udgår

Apple har fjernet en meget populær, og prisbillig, iPad fra deres sortiment. Skarpere priser på restlagerne på vej?

(mere…)
iPad får markant prisdyk

Apple har sat prisen på deres iPad (10. generation) markant ned. Prisjusteringen sker i forbindelse med introduktionen af nye iPads.

(mere…)
Omfattende ændring på iPhone kommer til iPad

Apple er også tvunget til at ændre softwaren på iPad.

(mere…)
Du skal se denne Apple-event i dag

HUSK: Hvis du elsker ny teknologi, så skal du se med her.

(mere…)
Apple iPad-event – det forventer vi

Apple afholder event i morgen, hvor det ventes at de vil opdatere iPad-modellerne. Læs her, hvad der forventes til eventen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram