Sådan lyder Sonys 10-spors mobilstudie

VIDEO: Music Pro er et mikro-lydstudie i Sony Xperia 1 IV. Vi har testet mulighederne med Music Pro.

Music Pro er en eksklusiv app i Sony Xperia 1 IV, der grundlæggende giver dig en 10-spors lydoptager, som du kan have med i lommen.

Du kan optage ét spor ad gangen, f.eks. klaver som det første. Herefter kan du indspille guitar i det næste spor, vokal som det tredje osv. Det fede er, at du kan lytte til de tidligere indspillede spor, mens du optager det næste.

Det er muligt at til- eller fravælge lytte-spor, så du kun hører det, som du har behov for. Når du har indsunget vokalsporet, så har du en færdig rå-komposition, hvor du i multitrack-delen kan justere lydstyrken på sporene.

Bruger telefonens mikrofon

Det kræver ikke noget eksternt lyd- og optageudstyr at indspille med Music Pro på Xperia 1 IV. Det er telefonens indbyggede mikrofon, der benyttes.

Vores test viser, at mikrofonen er overraskende god. Risikoen for overstyring er minimal. Klangen er tilmed ret fornuftig.

Hovedtelefonerne er det eneste du har brug for, men du kan dog godt indspille uden dem. Du kan så blot ikke høre, hvad du tidligere har optaget, mens du indspiller noget nyt.

ANMELDELSE: Sony Xperia 1 IV er genial på sin egen måde

Gør demoindspilninger og idéer mobile

Styrken ved Music Pro er, at lydindspilninger nu bliver mobile – uafhængigt af eksterne mikrofoner og computere. Appen er ikke specielt kompliceret, men et stort skridt over en standard memo-optager på gennemsnitlige telefoner.

Music Pro gør det muligt at sidde på et hotelværelse, hjemme i køkkenet eller på stranden og indspille en demo af den spontane idé, som kan opstå alle steder. Nogle gange skal der rykkes, mens idéen og inspirationen er til stede. Præcis det er Music Pro værktøjet til.

Music Pro gør for musikindspilning, hvad en videooptager i mobilen gør for YouTube- og TikTok-segmentet.

INFO: Det er musikeren Bo Tegner, som har hjulpet med testen af Music Pro. Bo spiller og synger Kim Larsen og Gasolin sammen med sit band ’Smukke Møller’. Du kan høre Smukke Møller her.

Kan splitte guitar og vokal

Det store show-nummer i Xperia 1 IV og Music Pro er, at du kan indspille guitar og vokal samtidigt.

Efterfølgende kan du via cloud-funktionen Studie Tuning uploade den samlede indspilning, som efter nogle minutter returneres til multitrackfunktionen i Music Pro. Nu har du vokal og guitar hver for sig.

Adskillelsen af vokal og guitar er ikke tip-top i orden. Der er lidt overhør i begge retninger, men i forhold til en situation, hvor du vil lave et nyt guitar- eller sangtrack, er det en fin mulighed.

Du kan læse mere om Music Pro på den officielle Sony-side her.

Sony Xperia 1 IV har nogle ret vilde videomuligheder. Du kan se min video om videokameraet i Xperia 1 IV her.

Mere til historien

Music Pro er gratis at benytte og kommer eksklusivt på Sony Xperia 1 IV. Studio Tuning har 100 MB som prøveperiode. Abonnementet til Studio Tuning koster 4,99 USD om måneden – svarende til lige under 40 kroner.

Spotify runder 100 millioner betalende brugere i Europa

Streamingtjenesten Spotify har nu rundet 100 millioner betalende brugere i Europa.

(mere…)
Ny Sony Xperia topmodel forhandles ikke i Danmark

Sony har foretaget en drastisk ændring. Sony Xperia 1 VII bliver ikke tilgængelig i de danske butikker.

(mere…)
Slut med PlayStation Stars

Loyalitets- og belønningsprogrammet, PlayStation Stars, lukkes.

(mere…)
Sony WH-1000XM6 er en stor opgradering af et i forvejen fantastisk headset

Sony er nu klar med deres anmelderroste hovedtelefoner i en helt ny opgraderet version.

(mere…)
Sony har solgt 77,8 millioner PS5

Sony PlayStation 5 har solgt 77,8 millioner enheder siden lanceringen. Et kommende fald i salget forventes.

(mere…)
Sony Xperia 1 VII har Walkman-lyd og AI-kamera

Den nye topmodel fra Sony er nu lanceret. Der bruges AI i kammerat til bl.a. video og så har telefonen elementer fra Walkman, skriver Sony.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram