YouTube Music vil afsløre AI-genererede sange

YouTube Music følger Spotify og Apple Music og vil fremover markere sange, hvor kunstig intelligens har spillet en væsentlig rolle.

Sonos YouTube Music
YouTube Music får mere gennemsigtighed, når det gælder “AI-sange”. (Foto: Sonos)

Vi ser det allerede hos Spotify og senest Apple Music, der er hoppet med på bølgen med tydelig markering af AI-sange.

Nu er YouTube Music også på vej med et lignende tiltag, så du nemmere kan skelne mellem, hvad der er ægte, og hvad der ikke er.

Fremover vil der fremgå en markering under sangtitlen, hvis sangen er AI-genereret. Det oplyses dog ikke, hvornår det præcis træder i kraft. Det skriver AndroidPolice.

YouTube selv oplyser ifølge mediet, at markeringen vil gælde sange, hvor AI spiller en væsentlig rolle. Hvordan det så skal forstås eller defineres, er det store spørgsmål, men det indikerer i hvert fald, at AI godt kan spille en rolle, uden at sangen får markeringen, så længe det ikke er for meget.

Det forklares også, at målet er at gøre det så nemt som muligt for seere og lyttere at skelne imellem indhold og sikre gennemsigtighed i musikken.

Som tidligere nævnt er det ikke første gang, sådan et tiltag rulles ud. Både Spotify og Apple er blandt andet ude med lignende tiltag, og det virker til, at musikbranchen i højere grad er modtagelig over for gennemsigtighed.

Personligt så jeg også gerne, at det blev udrullet bedre på YouTube-platformen. Ganske vist har YouTube Shorts allerede dette, men jeg er flere gange stødt på indhold, hvor det rimeligt tydeligt er AI-genereret, uden nogen markering.

Der er også en frygt for, at vi i fremtiden ikke kan være sikre på det, vi ser og hører, og generelt er vi nok også blevet mere påpasselige med det, vi ser. Desværre kan det også være negativt, når noget rent faktisk er ægte, men betvivles.

Det skal nævnes at selvom Spotify og Apple Music er blevet bedre til AI-badges, så er det ikke de eneste tjenester med tiltag overfor AI-sange.

LÆS MERE: YouTube Premium Lite lanceres i Danmark: Her er prisen

Mere til historien

YouTube er også i gang med at udrulle personlige feeds. Indtil videre gælder det ikke for Danmark, men formålet kan være ganske brugbart, hvis det bliver sat korrekt op. Du kan læse mere om dette HER.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Google lader skoler slukke for AI, men så forsvinder søgemaskinen

Fra 2027 vil Google som standard deaktivere kunstig intelligens for skoleelever. Vælger skolerne at fastholde blokeringen, mister de dog også adgangen til Google Søgning.

(mere…)
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
Instagram vil udfordre YouTube med 90 minutter lange videoer

Instagram tester vandrette videoer på op til 90 minutter. Korte Reels skal kunne sende seerne direkte videre til den fulde video.

(mere…)
Siri AI kommer til flere sprog – Danmark må vente

Siri AI kommer til fire nye sprog inden årets udgang, men der er ikke noget nyt til danskerne.

(mere…)
Apple iPod fylder 25 år: Begyndte med 1.000 sange i lommen

Det er 25 år siden, Steve Jobs præsenterede den første iPod. Selvom modtagelsen var blandet, endte musikafspilleren med at bane vejen for Apples massive succes.

(mere…)
Prisen rammer 33.000 kroner: Hvem i alverden køber denne nye Walkman?

Sony har opdateret sine dyreste Walkman-afspillere. Topmodellen koster næsten 33.000 kroner, mens den billigste af de to nye modeller står til 15.490 kroner.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram