YouTube Premium Lite lanceres i Danmark: Her er prisen
Er du træt af reklamer på YouTube? YouTube Premium Lite giver færre reklamer og baggrundsafspilning for 99 kroner om måneden. Til gengæld er musik og Shorts ikke omfattet af alle fordelene.

Vi har tidligere skrevet, at YouTube var på vej med det billigere YouTube Premium Lite til det danske marked. Og nu er det her.
Det nye abonnement koster 99 kroner om måneden. Det er 60 kroner billigere end det fulde YouTube Premium-abonnement, som koster 159 kroner per måned – en årlig besparelse på 720 kroner.
Til gengæld må man acceptere en række kompromiser.
Hvad får du med Premium Lite? Stadig reklamer?
Premium Lite er skræddersyet til brugere, der primært ser almindelige videoer som vlogs, gaming, nyheder og gør-det-selv-guides:
- Færre reklamer: De fleste almindelige videoer på YouTube og YouTube Kids afspilles helt uden reklameafbrydelser.
- Baggrundsafspilning: Videoer kan fortsætte med at spille i baggrunden, mens du bruger andre apps, eller når skærmen er slukket.
- Offline-download: Mulighed for at downloade videoer til flyturen eller togrejsen.
LÆS OGSÅ: YouTube Premium stiger i pris i Danmark
Her er begrænsningerne
For at holde prisen nede har YouTube pillet flere funktioner ud af Lite-pakken:
- Musik er undtaget: Der vises fortsat reklamer på musikvideoer og sange, og abonnementet inkluderer ikke adgang til YouTube Music Premium.
- Reklamer på Shorts og søgninger: Du kan stadig møde sponsorerede annoncer under browsing, i søgeresultater og i YouTube Shorts.
- Ingen avancerede funktioner: Funktioner som smart-kø, “Spring fremad”, ekstra høj bitrate-videokvalitet og fortsæt-visning på tværs af enheder er forbeholdt det store abonnement.
LÆS OGSÅ: YouTube nyhed: Alle kan nu bruge denne funktion gratis
YouTube Premium Lite eller Premium: Se forskellene
| Funktion | Premium Lite | YouTube Premium |
| Pris pr. måned | 99 kroner | 159 kroner |
| Almindelige videoer uden reklamer | Ja | Ja |
| Musikvideoer uden reklamer | Nej | Ja |
| Reklamefri Shorts | Nej | Ja |
| Offline-downloads | De fleste videoer | Ja (alle) |
| Baggrundsafspilning | De fleste videoer | Ja (alle) |
| YouTube Music Premium | Nej | Ja |
Hvem bør vælge Premium Lite?
Premium Lite er en oplagt mulighed for dig, der allerede betaler for Spotify eller Apple Music og derfor ikke har brug for endnu en musiktjeneste, men blot ønsker en mere behagelig videostrøm i hverdagen.
Læs mere om YouTube Premium Lite her.
Vil du have flere nyheder, guides og anmeldelser som denne? Få de vigtigste historier direkte i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.
Mere til historien
Husk du kan finde MereMobil.dk på YouTube her.

