Trist, men nødvendigt: Nyt Spotify-badge afslører AI-musik

Det vrimler med kunstigt genererede sange på musiktjenesterne. Derfor indfører Spotify nu et grønt flueben, så du lynhurtigt kan se, om du lytter til et rigtigt menneske eller en computer.

Sona, AI-kunstner, Spotify (Skærmbillede: MereMobil.dk)
AI-kunstnere som Sona bliver snart lettere at identificere på Spotify (Skærmbillede: MereMobil.dk)

Det er vel en form for deprimerende, at det overhovedet er en nødvendig funktion, men tydeligvis er det det.

Nemlig et badge, der viser, om det er et menneske, du lytter til, og ikke en kunstigt genereret sang lavet med kunstig intelligens.

Tilbage i oktober sidste år skrev jeg faktisk en artikel om hitlisten på Spotify i Norge, hvor “Hardt å føle og umulig å si” af Sona lå i toppen. Der var bare det ved det, at Sona ikke var nogen menneskelig kunstner, men derimod kunstig intelligens.

Personligt elsker jeg musik, ligesom utrolig mange andre. Min holdning til kunstig intelligens i musiksammenhæng er, at det ødelægger det særlige ved en sang.

Måske er det underbevidstheden, der bliver påvirket, men jeg har svært ved at holde af en sang, der ikke er sunget af et menneske, og derfor er det både kærkomment og samtidig trist, at vi nu skal have badges, der viser, om det er et menneske, der har lavet sangen.

Til selve nyheden her skriver DigitalTrends, at det nye badge er et “Verified by Spotify”-badge, der kommer sammen med ekstra oplysninger om kunstneraktiviteten.

Badget er et grønt flueben og vil løbende dukke op på siden over kunstnernavne i løbet af de kommende uger.

For at få badget skal kunstneren have en stabil lytteraktivitet og samtidig overholde Spotifys platformspolitikker med en reel identificerbar tilstedeværelse. Det kan være koncerter, merchandise eller tilknyttede sociale medier.

Det betyder også, at AI-genererede kunstnere, der efterhånden fylder en god del på Spotify, ikke er berettiget til denne verificering.

Samtidig oplyses det, at der ved udrulningen vil være mere end 99 procent af de kunstnere, som lyttere søger efter, der vil være verificerede.

Mere til historien

En anden interessant nyhed fra Spotify er Exclusive Mode, der blev udrullet tilbage i marts og er tiltænkt audiofile, der vil have den maksimale oplevelse. Du kan læse mere om den nyhed HER.

Spotify strammer kontrollen: Kontodeling kan koste et års karantæne

Deler du Spotify Premium Family med nogen, du ikke bor sammen med? En ny QR-kontrol kræver, at administratoren og medlemmet mødes fysisk, og fristen er kun syv dage.

(mere…)
YouTube Music vil afsløre AI-genererede sange

YouTube Music følger Spotify og Apple Music og vil fremover markere sange, hvor kunstig intelligens har spillet en væsentlig rolle.

(mere…)
ChatGPT er klar med GPT-6

OpenAI, der står bag ChatGPT, præsenterer nu GPT-6, der byder på mere intelligens og mere visuelle svar.

(mere…)
Spotify Lydbøger udvides til 180 lande

Spotify udvider deres lydbogs-univers massivt. Inden årets udgang rulles funktionen ud i over 180 markeder.

(mere…)
Spotify lancerer ny indbygget musikquiz

Tror du, at du ved alt om dit favoritband? Spotify er klar med en ny quiz-funktion på mobilen, der tester din viden om mere end 2.000 kunstnere.

(mere…)
Google nedgraderer Gemini for “billige brugere”

RYGTE: Google har planer om at nedgradere adgangen til Gemini og dens sprogmodeller for brugere på gratis- og AI Plus-abonnementet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram