Chat.dk vil slå ChatGPT på sikkerhed, men undviger ét vigtigt spørgsmål

Danske Chat.dk lover at holde dine data trygt i Danmark og fri af tech-giganternes kløer. Idéen er fremragende, men når man kigger under motorhjelmen, mangler der åbenhed om, hvad “Danmarks AI” egentlig består af. Jeg tog et direkte interview med selve chatrobotten.

Når du stiller et spørgsmål til ChatGPT, Claude eller Google Gemini, sender du i praksis dine data og spørgsmål direkte over Atlanten til nogle af verdens største tech-virksomheder. Og i dag er data BIG business; MANGE penge værd.

Det er et kæmpe problem for særligt skoler, kommuner og virksomheder, der er underlagt strenge GDPR-krav og ikke bare kan kaste om sig med fortrolige oplysninger.

Netop det problem har fynske Ordbogen A/S sat sig for at løse.

Siden lanceringen i december 2025 har de drevet tjenesten Chat.dk. Idéen er utroligt sympatisk: En AI-assistent, der er “bedst på dansk”, og hvor hele infrastrukturen kører sikkert på danske servere. Dine data forlader ikke landet, lover de.

Som udgangspunkt er det præcis det europæiske alternativ, vi går og sukker efter.

Officielle ord vs. kinesiske skrifttegn

Officielt lyder fortællingen, at Ordbogen A/S har fuld kontrol over det hele. I forbindelse med, at virksomheden modtog Dataetikprisen 2026, fremhævede DI Digital og Finansforbundet netop, at selskabet har “egne modeller, egen infrastruktur og fuld kontrol over data, træning og evaluering.”

Virksomheden fremhæver selv deres Mimir-model med 1,8 milliarder parametre, der angiveligt er trænet fra bunden i Danmark, mens en kommende model, Bifrost, trænes på en supercomputer i Tyskland.

Men når man kradser lidt i overfladen på “Danmarks AI”, dukker der alligevel nogle ubesvarede spørgsmål op, som står i skærende kontrast til de officielle ord.

Modellen bag Chat.dk kaldes Odin-LLM, og den er ifølge virksomheden baseret på open source-modeller, som Ordbogen har finetunet til dansk.

Det lyder jo flot. Men da nysgerrige udviklere og it-folk på et officielt LinkedIn-opslag fra virksomheden bag begyndte at spørge ind til, hvilken specifik model de reelt bygger den nuværende chat-tjeneste på, blev der påfaldende stille fra ledelsen.

Samtidig har flere brugere bemærket en spøjs detalje: I visse tilfælde hallucinerede robotten og spyttede direkte kinesiske skrifttegn ud midt i et dansk svar.

Det er en tydelig kvalitetsfejl, men kinesiske skrifttegn afslører ikke i sig selv, hvilken model eller leverandør der ligger bag tjenesten. Fejlen rejser til gengæld et relevant spørgsmål om, hvilke modeller Chat.dk bruger til henholdsvis tekst og billeder.

Jeg interviewede chatrobotten om den selv

I stedet for at spørge PR-afdelingen, valgte jeg at interviewe Chat.dk direkte om dens egen teknologi. Og her krakelerer den strømlinede fortælling om den overlegne danske sprogmodel.

Ordbogens direktør, Peter Revsbech, udtalte ved lanceringen, at de lå rigtigt godt til, når de målte sig mod de andre modeller. Da jeg spurgte Chat.dk om, hvilke konkrete benchmarks der kan dokumentere dette, var svaret et noget andet end direktørens:

– “Jeg har ikke adgang til specifikke, dokumenterede benchmark-resultater. Jeg kan derfor ikke fremvise teknisk dokumentation for påstanden om, at jeg kan måle mig med disse modeller,” lød det ærlige svar fra maskinen.

Chat.dk kunne heller ikke oplyse, hvilken konkret grundmodel tjenesten bygger på. En chatbot er dog ikke en autoritativ kilde til sin egen tekniske opsætning, og svaret kan derfor ikke dokumentere, hvordan systemet reelt er bygget:

– “Jeg kender ikke den specifikke grundmodel, som Odin-LLM er bygget på. Denne information er ikke givet i mine systeminstrukser,” svarede Chat.dk og tilføjede, at den derfor hverken kan bekræfte eller afvise, at den er bygget på en kinesisk model.

Svaret viser altså, at tjenesten ikke kan give brugeren den ønskede dokumentation. Det beviser ikke, at Ordbogen har instrueret robotten i at skjule sit ophav.

Lakeret rød og hvid

Det koster milliarder af kroner at træne en stor sprogmodel helt fra bunden, så der er intet teknisk forkert i at tage en genvej og bygge videre på andres arbejde. Men man skal være ærlig om det.

Når den officielle kommunikation lyder på “egne modeller og fuld kontrol”, men brugerne oplever f.eks. kinesiske tegn, rejser det et naturligt spørgsmål: Har de bygget motoren selv, eller har de blot taget en udenlandsk open source-motor og lakeret den rød og hvid?

Jeg bad derefter Chat.dk forholde sig til det hypotetiske scenarie, at tjenesten er et dansk sikkerhedslag oven på udenlandsk teknologi. Svaret var interessant, men kan ikke bruges som dokumentation for, at scenariet er virkelighed:

– “I det scenarie består Ordbogens tekniske bidrag i fintuning til dansk sprog, optimering af datasikkerheden og etableringen af en lokal infrastruktur. Om dette gør mig til en uafhængig assistent eller et dansk sikkerhedslag, er en definitionssag, men teknisk set vil fundamentet i så fald være udenlandsk.”

Chat.dk siger med andre ord ikke, at fundamentet er udenlandsk. Robotten beskriver alene, hvordan Ordbogens bidrag kunne forstås, hvis min hypotese var korrekt.

Jeg synes, at Chat.dk er et tiltrængt initiativ. Vi har i den grad brug for alternativer, hvor vi ikke udbetaler vores digitale data til udlandet. Men når man slår sig op på troværdighed, klinger det hult, at der er så stor afstand mellem den officielle PR-fortælling om “egne modeller” og det, som teknologien i praksis viser brugerne.

Selve robotten burde jo være åben og virke stolt af sit ophav.

Prisvindende sikkerhed i Odense

Det skal retfærdigvis siges, at Ordbogen A/S har fuldstændig styr på selve datahåndteringen og infrastrukturen. Faktisk er deres indsats så bemærkelsesværdig, at de har vundet Dataetikprisen 2026, som uddeles af Dansk Industri og Finansforbundet.

Juryen roste dem specifikt for deres kompromisløse arbejde med at sikre data for især børn og udsatte grupper. Systemet er bygget med såkaldt “zero retention”, hvilket betyder, at dine data kun eksisterer i serverens hukommelse i det splitsekund, beregningen står på – derefter slettes alle spor på deres egne servere i Odense.

Det understreger egentlig bare den overordnede pointe: Chat.dk er et fantastisk, trygt og sikkert hus til dine data. Vi mangler bare at få at vide, hvem der reelt har støbt fundamentet.

Du kan selv prøve tjenesten som app eller på websiten.

Mere til historien

Mens vi venter på gennemsigtighed herhjemme, findes der et ægte europæisk alternativ. Franske Mistral AI står bag chatbotten Le Chat, der fungerer ligesom ChatGPT. De bygger deres modeller helt fra bunden i Europa og er i dag det eneste europæiske selskab, der for alvor kan matche OpenAI og Google.