Pas på, når du køber FC 27: PS4-versionen mangler vigtige funktioner

GUIDE: FC 27 findes til både PlayStation 4 og PlayStation 5, men versionerne er ikke ens. PS5 giver bedre grafik, mere realistiske bevægelser og adgang til The Grounds.

Spiltilstanden The Grounds i EA Sports FC 27
Spiltilstanden The Grounds er en af de væsentligste forskelle mellem PS4- og PS5-versionen af FC 27. Den findes kun på PS5 og andre nyere platforme. (Foto: EA)

FC 27 er udkommet til både PlayStation 4 og PlayStation 5, men du får ikke den samme oplevelse på de to konsoller.

PS4-versionen indeholder fortsat de centrale spiltyper, men den har dårligere grafik, mangler HyperMotion og giver ikke adgang til den nye onlineverden The Grounds.

Har du allerede en PlayStation 5, skal du desuden være opmærksom på, hvilken udgave af spillet du starter. PS5 kan nemlig også afvikle PS4-versionen, men så får du ikke fordelene ved den nyere version.

FC 27 til PS4 og PS5: De vigtigste forskelle

  • Grafik: PS5-versionen har bedre lys, mere detaljerede spillere og omgivelser samt flottere animationer.
  • HyperMotion: PS5-versionen bruger bevægelsesdata fra virkelige kampe til at skabe mere naturlige løb, vendinger, tacklinger og animationer. Teknologien er ikke med på PS4.
  • The Grounds: Den nye sociale onlineverden findes på PS5, men ikke på PS4.
  • Billedhastighed: Selve kampene afvikles fortsat med op til 60 billeder i sekundet på både PS4 og PS5.
  • Indlæsning: PS5 har generelt hurtigere indlæsning på grund af konsollens SSD.
  • Konklusion: PS4-versionen giver adgang til det grundlæggende fodboldspil, men PS5-versionen er den mest komplette og teknisk bedste udgave.

PS5 giver bedre grafik og bevægelser

Den mest synlige forskel er grafikken, som er bedre på PlayStation 5. Det er ikke overraskende, da den nyere konsol har markant flere grafikkræfter at gøre godt med.

Begge versioner er bygget på Frostbite-motoren, der blandt andet håndterer spillets grafik, lys, fysik og animationer.

Til gengæld er det kun PS5-versionen, der bruger HyperMotion. Teknologien anvender bevægelsesdata fra virkelige fodboldkampe til at skabe mere naturlige animationer.

Det påvirker eksempelvis spillernes løb, vendinger, tacklinger og overgange mellem forskellige bevægelser.

Her er PS4 ikke med, og det har efter min vurdering stor betydning for spiloplevelsen. Man kan elske eller hade EA og FC-serien, men HyperMotion giver et mere flydende og realistisk gameplay, hvis du spørger mig.

En ting er dog stort set uændret: Kampene afvikles fortsat med op til 60 billeder i sekundet på både PlayStation 4, PlayStation 5 og PlayStation 5 Pro.

LÆS OGSÅ: PS5-spil kører nu på PC – men der er en stor begrænsning

PS4-versionen mangler The Grounds

Den største forskel på spilindholdet er The Grounds, som er en ny spiltilstand i FC 27.

Det er en åben, social onlineverden, hvor du skaber din egen fodboldspiller, bevæger dig rundt i forskellige bymiljøer, møder andre spillere og deltager i kampe og aktiviteter.

Du kan blandt andet spille 1-mod-1, 2-mod-2 og 3-mod-3 samt deltage i mindre fodboldudfordringer. The Grounds fungerer samtidig som indgang til Clubs.

Spiltilstanden er kun tilgængelig på PlayStation 5, PC, Xbox Series X/S og Nintendo Switch 2. Den er altså ikke med i PS4-versionen.

Hvilken version af FC 27 skal du vælge?

Har du allerede en PlayStation 5, er der ingen god grund til bevidst at spille PS4-versionen. PS5-udgaven giver bedre grafik, mere avancerede animationer, hurtigere indlæsning og adgang til The Grounds.

Den digitale standardudgave til PlayStation indeholder både PS4- og PS5-versionen. Du skal derfor sikre dig, at du har installeret og åbnet PS5-udgaven, hvis du spiller på den nyere konsol.

Har du kun en PlayStation 4, kan du stadig spille FC 27 og få adgang til de centrale dele af spillet. Du må dog acceptere de grafiske kompromiser og undvære HyperMotion og The Grounds.

Valget mellem digitalt og fysisk køb afhænger blandt andet af, om din PlayStation 5 har et diskdrev.

Jeg ville selv vælge den fysiske udgave, hvis den er billigere. Den giver også mulighed for at sælge spillet videre, når du ikke længere bruger det.

LÆS MERE: GTA VI Launch Trailer er ude

Mere til historien

FC 27 koster i skrivende stund omkring 450 kroner i fysisk udgave til både PlayStation 5 og PlayStation 4 ifølge PriceRunner.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Hvorfor er GTA 6 så hypet?

GTA 6 kan blive en af historiens største spillanceringer. Jeg forklarer, hvorfor 13 års ventetid, enorm frihed og rekordstore forventninger har skabt hypen.

(mere…)
5 smarte Netflix-tips du måske ikke kender

TIP: Find skjulte genrer, fjern gamle titler fra ”Se videre”, stop automatiske forhåndsvisninger og få overblik over alt, du har set.

(mere…)
PlayStation 5 bliver revet væk op til GTA 6-lanceringen

I øjeblikket går salget af PlayStation 5 som varmt brød. Faktisk går det så stærkt, at Black Friday og Julesalget kan være med tomme hylder.

(mere…)
GTA 6 støvsuger markedet for nye udgivelser

Spil-udviklere er yderst tilbageholdende med lancering af nye spil. Frygten er ganske klar: GTA 6.

(mere…)
Sådan opgraderer du lagerpladsen på din PlayStation 5

GUIDE: Du kan relativt nemt udvide lagerpladsen på din PlayStation 5. Men SSD’en skal opfylde Sonys krav til hastighed, størrelse og køling.

(mere…)
GTA 6 kan sluge en tredjedel af din PlayStation 5

RYGTE: Grand Theft Auto VI kan kræve hele 210 GB lagerplads på PlayStation 5. Det svarer til næsten en tredjedel af den reelt tilgængelige plads på den oprindelige konsol.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram