GTA VI Launch Trailer er ude

Rockstar Games har udgivet endnu en trailer til GTA VI / GTA 6 med omtrent en måned til udgivelsen.

GTA 6 (Foto: Rockstars Games)
GTA VI / 6 har fået en Launch Trailer. (Foto: Rockstar Games)

Det er sandsynligvis den sidste trailer, vi får fra Rockstar Games inden udgivelsen. Launch-traileren er nemlig ude til det mest hypede spil, måske til dato.

Jeg mener ikke, at selve traileren viser noget gennembrydende vildt, men signalet, den sender, er stærkt. For med en launch-trailer ude, så er det meget usandsynligt, at spillet bliver udskudt nu, og det betyder også, at vi er nået til den afsluttende fase af marketingperioden.

I skrivende stund er der omtrent en måned til udgivelsen, og marketingen har været i fuld gang den seneste tid, især i Miami, hvor Vice City fiktionelt foregår.

Desuden er merch også udgivet i Rockstar Games-shoppen, dog er stort set alt udsolgt herfra. Vi har også fået to officielle controllere til PlayStation 5.

Ser vi tilbage på perioden op til den 19. november, så har den været lang, og for utålmodige fans har den nok også været rimelig uforudsigelig og træls.

Jeg har samlet en lille tidslinje baseret på vores egne artikler og på, hvad der er sket de seneste år:

  • 4. februar 2022 bekræfter Rockstar Games at GTA VI / 6 er under udvikling.
  • 18. september 2022 (cirka) bliver flere gameplays lækket. Dengang blev der spekuleret i et Bonnie & Clyde tema, da en kvinde også blev set flere gange i dette læk, dette viste sig senere at være korrekt.
  • 8. november 2023 annoncerer Rockstar Games at trailer 1 vil blive udgivet i begyndelsen af december.
  • 5. december 2023 udkommer trailer 1 og med offciel lancering i 2025.
  • 2. maj 2025 GTA VI bliver udskudt til 26. maj 2026.
  • 5. maj 2025 GTA VI Trailer 2 udkommer.
  • 6. november 2025 GTA VI bliver udskudt til 19. november 2026.
  • 25. juni 2026 forudbestilling af GTA VI er åbnet.
  • 6. august 2026 Rockstar Games annoncerer kommende “An Extended Look”.
  • 27. august 2026 Grand Theft Auto VI: An Extended Look udgives
  • 3. September 2026 Sony annoncerer to nye Dualsense controllere med GTA VI tema.
  • 10. september 2026 Forudbestillingen af Sony Dualsense controllere åbner (også i Danmark).
  • 8. oktober 2026 GTA VI merch kan nu købes.
  • 15. oktober 2026 GTA VI Launch Trailer udkommer.

Vi mangler stadig nogle detaljer

Forhåbentlig mangler vi altså kun to vigtige datoer, nemlig den 12. november, hvor spillet kan forudinstalleres, samt den 19. november, hvor spillet forhåbentlig udkommer.

Der er stadig et par ubesvarede spørgsmål. Blandt andet kender vi stadig ikke filstørrelsen på spillet, men det er ikke utænkeligt, at det bevæger sig over 200 GB.

Samtidig er spillet PS5 Pro Enhanced. Det betyder, at der vil være en forskel mellem PS5 Pro og PS5. Enten i form af flere fps eller højere opløsning/en quality-indstilling.

Dette kan også være grunden til, at PS5 Pro i øjeblikket har en ekstrem prissætning på 11.999 kroner. Om den når at falde inden lanceringen, vides ikke.

GTA 6: Flere interessante nyheder bekræftet

Se Launch-traileren til GTA VI herunder.

Mere til historien

Jeg tror, det er svært at måle, men jeg mener personligt, at GTA VI / 6 er det mest ventede og hypede spil nogensinde. Gamere har ventet i over 13 år, siden forgængeren kom ud, og baseret på alle de informationer, vi har fået, så vil GTA 6 placere sig i en liga for sig selv, hvor AAAA-spil næsten kan komme på tale.

PS5-spil kører nu på PC – men der er en stor begrænsning

En ny eksperimentel PS5-emulator kan allerede køre flere PlayStation 5-spil på PC. Men kun en lille del af de testede titler fungerer tilfredsstillende.

(mere…)
GTA 6: Flere interessante nyheder bekræftet

SPOILER: I et stort interview med Game Informer har Rockstar Games afsløret flere interessante nyheder om det kommende spil.

(mere…)
GTA VI-controller kan nu forudbestilles i Danmark

Dedikerede fans har nu mulighed for at forudbestille en kommende GTA VI-DualSense-controller, men du skal være hurtig.

(mere…)
Sony lancerer GTA VI-controller – men kommer den til Danmark?

Sony lancerer to limited edition DualSense-controllere til Grand Theft Auto VI. De kommer i sort og hvid, men Danmark er ikke blandt de lande, hvor Sony har annonceret direkte forudbestilling.

(mere…)
Her er de vilde GTA 6-detaljer, du ikke så i traileren

En massiv spilverden, klogere strømere og slut med nemme biltyverier. Udvalgte medier har set Grand Theft Auto VI i aktion, og Rockstar hæver barren markant forud for premieren den 19. november.

(mere…)
PlayStation 5 Pro er næsten udsolgt i Danmark

Lagerbeholdningen af PlayStation 5 Pro er presset i både Danmark og udlandet. Samtidig nærmer lanceringen af GTA 6 sig, hvilket kan være med til at øge efterspørgslen markant.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram