Prisen rammer 33.000 kroner: Hvem i alverden køber denne nye Walkman?

Sony har opdateret sine dyreste Walkman-afspillere. Topmodellen koster næsten 33.000 kroner, mens den billigste af de to nye modeller står til 15.490 kroner.

Sony Walkman NW-WM1ZM3 musikafspiller
Sony tager luksusafspilleren Walkman til nye prisniveauer med en topmodel til 32.999 kroner. (Foto: Sony / MereMobil.dk)

Mens de fleste danskere for længst har erstattet den separate musikafspiller med en smartphone og et par trådløse ørepropper, mener Sony fortsat, at der er et marked for dedikerede musikafspillere.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.

Prisskiltet på de nye modeller vil dog få de fleste til at spærre øjnene op.

Topmodellen Walkman NW-WM1ZM3 koster hele 32.999 kroner, mens den lidt billigere udgave, NW-WM1AM3, lander på 15.490 kroner.

Forgyldt kobber og specialkabler skal løfte lydkvaliteten

Hvad får man så for en pris, der svarer til en pæn brugt bil?

Sony har bygget topmodellen ind i et kabinet af forgyldt, iltfrit kobber. Det tunge metal og guldlaget skal ifølge producenten reducere elektrisk støj og skabe en stabil jordforbindelse. Det skal give en mere præcis bas og en renere diskant.

Indvendigt finder man tykke specialkabler og ekstra store strømkondensatorer.

Det skal i praksis fungere som en stabil strømforsyning til lydchippen, så musikken ikke forvrænger eller mister pusten, når der skrues højt op.

Walkman til 33.000 kroner er målrettet audiofile

Afspillerne er udstyret med en skærm på 5,5 tommer og et batteri, der ifølge Sony holder til op mod 31 timers streaming via Wi-Fi.

Begge modeller understøtter digitale lydformater i meget høj kvalitet samt en særlig teknik, der skal få almindelige musikfiler til at lyde mere som analog vinylmusik.

Sony lægger ikke skjul på, at enhederne er lavet til et meget specifikt publikum.

Målgruppen er feinschmeckere og audiofile, som bruger kablede kvalitetshøretelefoner til mange tusinde kroner og ønsker at hente den absolut sidste procent lydkvalitet ud af deres musikfiler.

De nye Walkman-afspillere kommer i handlen fra november.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Sony lancerede den oprindelige Walkman i 1979 med en klassisk kassetteafspiller. Siden da har varemærket ændret status fra et folkeligt hverdagsprodukt i teenagernes lommer til et ultraeksklusivt luksusprodukt for de få.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Sony Xperia 10 VII og Xperia 10 VIII får Android 17-opdatering

Sony er klar med Android 17-opdateringen til flere telefoner, men en telefon mangler stadig.

(mere…)
Streamingfesten er slut: Bliver musik snart en luksusvare?

Spotify og Apple Music hæver priserne på flere danske abonnementer. Siden 2022 er prisen på et almindeligt musikabonnement steget med op til 30 procent.

(mere…)
Apple iPod fylder 25 år: Begyndte med 1.000 sange i lommen

Det er 25 år siden, Steve Jobs præsenterede den første iPod. Selvom modtagelsen var blandet, endte musikafspilleren med at bane vejen for Apples massive succes.

(mere…)
Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Sony bryder løfte til Xperia 10 VI-ejere: Android 17 droppes

Sony havde lovet tre års systemopdateringer til Xperia 10 VI, men Android 17 bliver alligevel ikke sendt ud til modellen.

(mere…)
YouTube Music vil afsløre AI-genererede sange

YouTube Music følger Spotify og Apple Music og vil fremover markere sange, hvor kunstig intelligens har spillet en væsentlig rolle.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram