Analytiker: Her er Apples 2019-produkter

Tre kameraer i iPhone, ny 16-tommer MacBook Pro og nye iPad Pro-modeller. Her er forudsigelserne om Apple 2019-lineup.

Den meget pålidelige Apple analytiker Ming-Chi Kuo, der har en rigtig god track-record i forudsigelser, er klar med sine spådomme om hvilke Apple produkter vi skal forvente i år.

Bemærk! Nedenstående er forudsigelserne fra Ming-Chi Kuo. Det er ikke bekræftede oplysninger fra Apple.

Ming-Chi Kuo arbejder for TF International Securities, som har frigivet oplysningerne.

iPhone 2019

Apple kommer i 2019 med tre nye iPhone-modeller.

2019 iPhone-serien vil have de samme skærmstørrelser som iPhone Xs Max, iPhone Xs og iPhone Xr. Det vil sige 6.5, 5.8 og 6.1 tommer.

Alle tre modeller har fortsat Lightning tilslutning og ikke USB-C, som der ellers har været en del snak om tidligere. Senest er rygterne trukket i retning af, at vi skal vente til 2020 med USB-C i iPhone.

Øv! Måske ikke USB-C i iPhone 2019

Analytikeren forudser desuden ultra-wideband forbindelse, der bruges til positionering indendørs samt navigation. Bagsiderne vil være designet i frosted glas.

Apple introducerer mulighed for trådløs opladning af andre enheder ligesom vi også har set på Huawei Mate 20 Pro.

Face ID får også en opgradering, hvor den såkaldte flood illuminator bliver kraftigere. Vi kan desuden se frem til større batterier samt et nyt kameradesign med tre linser.

Der angives ikke hvilke modeller, som vil have tre kameralinser, men sandsynligvis bliver det i efterfølgeren til iPhone Xs Max – måske hedder den iPhone 11 Max?

iPad 2019

Tablets fra Apple vil i 2019 inkludere to nye iPad Pro modeller med opgraderede processorer.

Den aktuelle 9.7 tommer iPad får forøget sin skærmstørrelse til 10.2 tommer. Sandsynligvis bliver kanten omkring skærmen mindre.

Angiveligt er der også en ny iPad Mini på vej med forøget processorkraft.

I begyndelsen af januar beskrev vi rygterne om en femte generation af iPad Mini.

Tag også et tjek på min anmeldelse af iPad Pro 2018, som jeg var rigtig glad for.

Hvis du bruger iPad Pro i marken, kan det være relevant at beskytte din mange tusinde kroners dyre investering med et håndværkercover til iPad Annoncelink der fås i mange farver og udformninger.

MacBook Pro i ny størrelse

Ifølge analytikeren præsenterer Apple i 2019 en ny MacBook Pro model med en ny skærmstørrelse. Angiveligt vil skærmstørrelsen være mellem 16 og 16.5 tommer. Enheden vil desuden have et helt nyt design i forhold til tidligere MacBook Pro modeller.

De eksisterende MacBook Pro modeller får angiveligt mulighed for opgradering til 32 GB RAM på 13-tommer modellen, der aktuelt maksimalt kan have 16 GB RAM. 15-tommer MacBook Pro har i dag allerede mulighed for 32 GB RAM.

Apple vil i 2019 også lancere en på 31.6 tommer 6K monitor med Mini LED-lignende bagbelysning.

ANMELDELSEVigtig viden før du køber MacBook Air 2018

Udbredelse af EKG-funktion i Apple Watch

Vi kan ifølge Ming-Chi Kuo se frem til, at EKG-funktionen i Apple Watch Series 4 i år bredes ud til flere lande. Et Apple Watch med keramisk design ser også dages lys.

Apple Watch reddede nordmand efter alvorligt fald

I første halvdel af 2019 kommer en ny iPod Touch og AirPods 2 ventes også at lande i år med trådløs opladning og opdateret Bluetooth-teknologi. AirPods 2 vil understøtte trådløs opladning via iPhone.

Nu er der bare tilbage og vente på Apple, mens vi sidder klar med tjeklisten.

VI MENERApple har brug for en ny iPhone SE

Mere til historien

Noget tyder på, at Apple er på vej med nye tjenester. Det kunne være den meget omtalte Netflix-konkurrent eller nyhedsservice.

iPhone 16e kan nu forudbestilles

Du kan fra i dag forudbestille den nye iPhone 16e, som er den nye budgetvenlige model fra Apple.

(mere…)
Skal du vælge iPhone 16e eller iPhone 16?

GUIDE: Vi har sammenlignet den nye iPhone 16e med iPhone 16 for at give dig det bedste overblik.

(mere…)
Apple har fjernet over 135.000 apps

Hvis Apples regler ikke overholdes, er det farvel.

(mere…)
Du skal vide dette om den nye billig-iPhone

På papiret er ydelsen fra iPhone 16e og iPhone 16 ens, men der er en lille detalje som kan påvirke ydelsen.

(mere…)
iPhone 16e er her! Ny billigmodel erstatter iPhone SE

Endelig! Den billigste iPhone netop nu er iPhone 16e. Se pris og detaljer her.

(mere…)
iPhone 16E bliver navnet på Apples nye budgetvenlige iPhone?

Apple vil formegentlig lancere en ny budgetvenlig iPhone i dag. Modellen har tidligere heddet SE – men det ændres måske. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
27 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram